1. Denne forordning finder anvendelse på:
1. Käesolevat määrust kohaldatakse järgmise suhtes:
a)
udbydere, der bringer AI-systemer i omsætning eller ibrugtager sådanne eller bringer AI-modeller til almen brug i omsætning i Unionen, uanset om disse udbydere er etableret eller befinder sig i Unionen eller i et tredjeland
a)
pakkujad, kes tegelevad liidus tehisintellektisüsteemide turule laskmise või kasutusele võtmisega või üldotstarbeliste tehisintellektimudelite turule laskmisega, olenemata sellest, kas pakkuja on asutatud või asub liidus või kolmandas riigis;
b)
idriftsættere af AI-systemer, der er etableret eller befinder sig i Unionen
b)
liidus asutatud või asuvad tehisintellektisüsteemide juurutajad;
c)
udbydere og idriftsættere af AI-systemer, der er etableret eller befinder sig i et tredjeland, hvis det output, der produceres af systemet, anvendes i Unionen
c)
kolmandates riikides asutatud või asuvad tehisintellektisüsteemide pakkujad ja juurutajad, kui tehisintellektisüsteemi väljundit kasutatakse liidus;
d)
importører og distributører af AI-systemer
d)
tehisintellektisüsteemide importijad ja turustajad;
e)
producenter af et produkt, der sammen med deres produkt og under eget navn eller varemærke bringer et AI-system i omsætning eller ibrugtager det
e)
toote valmistajad, kes lasevad turule või võtavad kasutusele tehisintellektisüsteemi koos oma tootega ja oma nime või kaubamärgi all;
f)
bemyndigede repræsentanter for udbydere, der ikke er etableret i Unionen
f)
pakkujate volitatud esindajad, kes ei ole asutatud liidus;
g)
berørte personer, der befinder sig i Unionen.
g)
liidus asuvad mõjutatud isikud.
2. For så vidt angår AI-systemer, der er klassificeret som højrisiko-AI-systemer i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i forbindelse med produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen opført i bilag I, afsnit B, finder kun artikel 6, stk. 1, og artikel 102-109 og 112 anvendelse. Artikel 57 finder kun anvendelse, for så vidt kravene til højrisiko-AI-systemer i henhold til denne forordning er blevet integreret i den pågældende EU-harmoniseringslovgivning.
2. Artikli 6 lõike 1 kohaselt suure riskiga tehisintellektisüsteemideks liigitatud süsteemide puhul, mis on seotud I lisa B jaos loetletud liidu ühtlustamisõigusaktidega hõlmatud toodetega, kohaldatakse üksnes artiklit 6, artikleid 102-109 ja artiklit 112. Artiklit 57 kohaldatakse üksnes niivõrd, kuivõrd käesoleva määruse kohased suure riskiga tehisintellektisüsteemidele esitatavad nõuded on nendesse liidu ühtlustamisõigusaktidesse integreeritud.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på områder, der falder uden for EU-rettens anvendelsesområde, og berører under alle omstændigheder ikke medlemsstaternes kompetencer vedrørende national sikkerhed, uanset hvilken type enhed medlemsstaterne har bemyndiget til at udføre opgaver i forbindelse med disse kompetencer.
3. Käesolevat määrust ei kohaldata valdkondade suhtes, mis ei kuulu liidu õiguse kohaldamisalasse, ning see ei mõjuta ühelgi juhul liikmesriikide pädevust seoses riikliku julgeolekuga, olenemata üksuse liigist, kellele liikmesriigid on usaldanud nende pädevustega seotud ülesannete täitmise.
Denne forordning finder ikke anvendelse på AI-systemer, hvis og i det omfang de bringes i omsætning, ibrugtages eller anvendes med eller uden ændring til formål, der udelukkende vedrører militær, forsvar eller national sikkerhed, uanset hvilken type enhed der udfører disse aktiviteter.
Käesolevat määrust ei kohaldata tehisintellektisüsteemide suhtes üksnes siis ja niivõrd, kuivõrd need lastakse turule, võetakse kasutusele või neid kasutatakse muudatustega või ilma muudatusteta üksnes sõjalisel, kaitse- või riikliku julgeoleku eesmärgil, olenemata seda tegevust teostava üksuse liigist.
Denne forordning finder ikke anvendelse på AI-systemer, der ikke bringes i omsætning eller ibrugtages i Unionen, hvis outputtet anvendes i Unionen til formål, der udelukkende vedrører militær, forsvar eller national sikkerhed, uanset hvilken type enhed der udfører disse aktiviteter.
Käesolevat määrust ei kohaldata tehisintellektisüsteemide suhtes, mida ei lasta turule ega võeta kasutusele liidus, kui väljundit kasutatakse liidus üksnes sõjalise, kaitse- või riikliku julgeoleku eesmärgil, olenemata seda tegevust teostava üksuse liigist.
4. Denne forordning finder hverken anvendelse på offentlige myndigheder i tredjelande eller internationale organisationer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, jf. stk. 1, hvis disse myndigheder eller organisationer anvender AI-systemer inden for rammerne af internationalt samarbejde eller internationale aftaler om retshåndhævelse og retligt samarbejde med Unionen eller med en eller flere medlemsstater, forudsat at et sådant tredjeland eller en sådan international organisation træffer tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til beskyttelsen af fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder.
4. Käesolevat määrust ei kohaldata kolmanda riigi ametiasutuste ega vastavalt lõikele 1 käesoleva määruse kohaldamisalasse kuuluvate rahvusvaheliste organisatsioonide suhtes, kui need asutused või organisatsioonid kasutavad tehisintellektisüsteeme liidu või ühe või mitme liikmesriigiga sõlmitud rahvusvahelise koostöö või õiguskaitse ja õigusalase koostöö alaste lepingute raames, tingimusel et selline kolmas riik või rahvusvaheline organisatsioon pakub piisavaid kaitsemeetmeid üksikisikute põhiõiguste ja -vabaduste kaitseks.
5. Denne forordning berører ikke anvendelsen af bestemmelserne om udbydere af formidlingstjenesters ansvar som fastsat i kapitel II i forordning (EU) 2022/2065.
5. Käesolev määrus ei mõjuta määruse (EL) 2022/2065 II peatükis sätestatud vahendusteenuste osutajate vastutust käsitlevate sätete kohaldamist.
6. Denne forordning finder ikke anvendelse på AI-systemer eller AI-modeller, herunder deres output, som specifikt er udviklet og ibrugtaget udelukkende med henblik på videnskabelig forskning og udvikling.
6. Käesolevat määrust ei kohaldata tehisintellektisüsteemide või -mudelite, sealhulgas nende väljundite suhtes, mis on spetsiaalselt välja töötatud ja kasutusele võetud üksnes teadus- ja arendustegevuse eesmärgil.
7. EU-retten om beskyttelse af personoplysninger, privatlivets fred og kommunikationshemmeligheden finder anvendelse på personoplysninger, som behandles i forbindelse med de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Denne forordning berører ikke forordning (EU) 2016/679 eller (EU) 2018/1725 eller direktiv 2002/58/EF eller (EU) 2016/680, uden at det berører nærværende forordnings artikel 10, stk. 5, og artikel 59.
7. Käesolevas määruses sätestatud õiguste ja kohustustega seoses töödeldavate isikuandmete suhtes kohaldatakse isikuandmete kaitset, eraelu puutumatust ja side konfidentsiaalsust käsitlevat liidu õigust. Käesolev määrus ei mõjuta määrusi (EL) 2016/679 ja (EL) 2018/1725 ega direktiive 2002/58/EÜ ja (EL) 2016/680, ilma et see piiraks käesoleva määruse artikli 10 lõike 5 ja artikli 59 kohaldamist.
8. Denne forordning finder ikke anvendelse på forsknings-, afprøvnings- eller udviklingsaktiviteter vedrørende AI-systemer eller AI-modeller, inden de bringes i omsætning eller ibrugtages. Sådanne aktiviteter gennemføres i overensstemmelse med gældende EU-ret. Afprøvning under faktiske forhold er ikke omfattet af denne undtagelse.
8. Käesolevat määrust ei kohaldata tehisintellektisüsteemide või tehisintellektimudelitega seotud teadus-, testimis- või arendustegevuse suhtes enne nende turule laskmist või kasutusele võtmist. Selline tegevus toimub kooskõlas kohaldatava liidu õigusega. See väljajätmine ei hõlma tegelikes tingimustes testimist.
9. Denne forordning berører ikke de regler, der er fastsat i andre EU-retsakter vedrørende forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed.
9. Käesolev määrus ei piira muudes tarbijakaitset ja tooteohutust käsitlevates liidu õigusaktides sätestatud õigusnormide kohaldamist.
10. Denne forordning finder ikke anvendelse på forpligtelser for idriftsættere, som er fysiske personer, der anvender AI-systemer som led i rent personlige ikkeerhvervsmæssige aktiviteter.
10. Käesolevat määrust ei kohaldata isikliku, mitte kutsetegevuse käigus tehisintellektisüsteeme kasutavate füüsilistest isikutest juurutajate kohustuste suhtes.
11. Denne forordning er ikke til hinder for, at Unionen eller medlemsstaterne opretholder eller indfører love, forskrifter eller administrative bestemmelser, der er gunstigere for arbejdstagerne med hensyn til beskyttelse af deres rettigheder i forbindelse med arbejdsgivernes anvendelse af AI-systemer, eller tilskynder til eller tillader anvendelse af kollektive overenskomster, der er gunstigere for arbejdstagerne.
11. Käesolev määrus ei takista liidul või liikmesriikidel säilitamast või kehtestamast õigus- ja haldusnorme, mis on töötajatele soodsamad, et kaitsta nende õigusi seoses tehisintellektisüsteemide kasutamisega tööandjate poolt, või soodustamast või lubamast töötajate jaoks soodsamate kollektiivlepingute kohaldamist.
12. Denne forordning finder ikke anvendelse på AI-systemer, der frigives i henhold til gratis open source-licenser, medmindre de bringes i omsætning eller ibrugtages som højrisiko-AI-systemer eller et AI-system, der er omfattet af artikel 5 eller 50.
12. Käesolevat määrust ei kohaldata tehisintellektisüsteemide suhtes, mis on tarbimisse lubatud vaba ja avatud lähtekoodiga litsentside alusel, välja arvatud juhul, kui need lastakse turule või võetakse kasutusele suure riskiga tehisintellektisüsteemidena või artikli 5 või 50 kohaldamisalasse kuuluva tehisintellektisüsteemina.
Forbudte former for AI-praksis
Tehisintellekti keelatud kasutusviisid
1. Følgende former for AI-praksis er forbudt:
1. Järgmised tehisintellekti kasutusviisid on keelatud:
a)
omsætning, ibrugtagning eller anvendelse af et AI-system, der anvender subliminale teknikker, der rækker ud over den menneskelige bevidsthed, eller bevidst manipulerende eller vildledende teknikker med henblik på eller med det resultat i væsentlig grad at fordreje en persons eller en gruppe af personers adfærd ved betydeligt at hæmme dennes evne til at træffe informerede beslutninger, hvilket får dem til at træffe en beslutning, som de ellers ikke ville have truffet, på en måde, der forvolder eller med rimelig sandsynlighed vil forvolde den pågældende person, en anden person eller en gruppe af personer betydelig skade
a)
selliste tehisintellektisüsteemide turule laskmine, kasutusele võtmine või kasutamine, milles on kasutatud inimese teadvusest kaugemale ulatuvale alalävisele tajule suunatud võtteid või sihilikult manipuleerivaid või petlikke võtteid, mille eesmärk või tagajärg on isiku või isikute rühma käitumise oluline moonutamine, kahjustades oluliselt nende võimet teha teadlik otsus ja pannes nad seeläbi tegema otsuse, mida nad ei oleks muul juhul teinud, viisil, mis põhjustab või mõistliku tõenäosusega põhjustab sellele isikule, teisele isikule või isikute rühmale olulist kahju;
b)
omsætning, ibrugtagning eller anvendelse af et AI-system, der hos en fysisk person eller en specifik gruppe af personer udnytter sårbarheder på grundlag af alder, handicap eller en særlig social eller økonomisk situation med henblik på eller med det resultat i væsentlig grad at fordreje den pågældende persons eller en til gruppen hørende persons adfærd på en måde, der forvolder eller med rimelig sandsynlighed vil forvolde den pågældende person eller en anden person betydelig skade
b)
selliste tehisintellektisüsteemide turule laskmine, kasutusele võtmine või kasutamine, mis kasutavad ära füüsilise isiku või konkreetse isikute rühma mis tahes haavatavusi, mis tulenevad nende vanusest, puudest või konkreetsest sotsiaalsest või majanduslikust olukorrast ning mille eesmärk või tagajärg on oluliselt moonutada selle isiku või sellesse rühma kuuluva isiku käitumist viisil, mis põhjustab või mõistliku tõenäosusega põhjustab sellele või mõnele teisele isikule olulist kahju;
c)
omsætning, ibrugtagning eller anvendelse af AI-systemer til evaluering eller klassificering af fysiske personer eller grupper af personer over en given periode på grundlag af deres sociale adfærd eller kendte, udledte eller forudsagte personlige egenskaber eller personlighedstræk, således at den sociale bedømmelse fører til et af eller begge følgende udfald:
c)
selliste tehisintellektisüsteemide turule laskmine, kasutusele võtmine või kasutamine, millega hinnatakse või liigitatakse füüsilisi isikuid või isikute rühmi teatava aja jooksul, tuginedes nende sotsiaalsele käitumisele või teadaolevatele, tuletatud või prognoositud isiku- või iseloomuomadustele, kusjuures sotsiaalpunktide tulemuseks on üks või mõlemad järgmisest:
i)
skadelig eller ugunstig behandling af visse fysiske personer eller grupper af personer i sociale sammenhænge, som ikke har noget at gøre med de sammenhænge, i hvilke dataene oprindeligt blev genereret eller indsamlet
i)
teatavaid füüsilisi isikuid või isikute rühmi kahjustav või nende suhtes ebasoodne kohtlemine sotsiaalses kontekstis, mis ei ole seotud kontekstiga, milles andmed algselt loodi või koguti;
ii)
skadelig eller ugunstig behandling af visse fysiske personer eller grupper af personer, som er uberettiget eller uforholdsmæssig i forhold til deres sociale adfærd eller betydningen heraf
ii)
teatavaid füüsilisi isikuid või isikute rühmi kahjustav või nende ebasoodne kohtlemine, mis ei ole põhjendatud või on ebaproportsionaalne võrreldes nende sotsiaalse käitumise või selle kaalukusega;
d)
omsætning, ibrugtagning til dette specifikke formål eller anvendelse af et AI-system til at foretage risikovurderinger af fysiske personer for at vurdere eller forudsige risikoen for, at en fysisk person begår en strafbar handling, hvilket alene er baseret på profilering af en fysisk person eller en vurdering af deres personlighedstræk og personlige egenskaber; dette forbud finder ikke anvendelse på AI-systemer, der anvendes til at understøtte den menneskelige vurdering af en persons involvering i en kriminel aktivitet, som allerede er baseret på objektive og verificerbare kendsgerninger, der er direkte knyttet til en kriminel aktivitet
d)
tehisintellektisüsteemide turule laskmine või kasutusele võtmine sellel konkreetsel eesmärgil või nende kasutamine füüsiliste isikute riskihindamiste tegemiseks, et hinnata või prognoosida riski, et füüsiline isik paneb toime kuriteo, tuginedes üksnes füüsilise isiku profiilianalüüsile või tema isikuomaduste ja erijoonte hindamisele; seda keeldu ei kohaldata tehisintellektisüsteemide suhtes, mida kasutatakse selleks, et toetada inimhinnangut isiku kuritegelikus tegevuses osalemise kohta, mis juba tugineb kuritegeliku tegevusega otseselt seotud objektiivsetele ja kontrollitavatele faktidele;
e)
omsætning, ibrugtagning til dette specifikke formål eller anvendelse af AI-systemer, der opretter eller udvider ansigtsgenkendelsesdatabaser gennem ikkemålrettet indsamling af ansigtsbilleder fra internettet eller kameraovervågning
e)
selliste tehisintellektisüsteemide turule laskmine või kasutusele võtmine sellel konkreetsel eesmärgil või nende kasutamine, mis loovad või laiendavad näotuvastuse andmebaase internetist või videovalve salvestistest näokujutiste kindla suunitluseta ekstraheerimise kaudu;
f)
omsætning, ibrugtagning til dette specifikke formål eller anvendelse af AI-systemer til at udlede følelser hos en fysisk person på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, undtagen hvis anvendelsen af AI-systemet er tilsigtet at blive bragt i omsætning af medicinske eller sikkerhedsmæssige årsager
f)
tehisintellektisüsteemide turule laskmine või kasutusele võtmine sellel konkreetsel eesmärgil või nende kasutamine füüsilise isiku emotsioonide tuletamiseks töökoha ja haridusasutustega seoses, välja arvatud juhul, kui tehisintellektisüsteemi kavatsetakse kasutusele võtta või turule viia meditsiinilistel või ohutusega seotud põhjustel;
g)
omsætning, ibrugtagning til dette specifikke formål eller anvendelse af systemer til biometrisk kategorisering, som kategoriserer fysiske personer individuelt på grundlag af deres biometriske data med henblik på at udlede deres race, politiske anskuelser, fagforeningsmedlemskab, religiøse eller filosofiske overbevisning, seksuelle forhold eller seksuelle orientering; dette forbud omfatter ikke mærkning eller filtrering af lovligt indhentede biometriske datasæt såsom billeder på grundlag af biometriske data eller kategorisering af biometriske data på retshåndhævelsesområdet
g)
selliste biomeetrilise liigitamise süsteemide turule laskmine või kasutuselevõtmine sellel konkreetsel eesmärgil või nende kasutamine, mis liigitavad füüsilisi isikuid individuaalselt nende biomeetriliste andmete alusel, et tuletada või järeldada nende rassi, poliitilisi vaateid, ametiühingusse kuulumist, usulisi või filosoofilisi veendumusi, seksuaalelu või seksuaalset sättumust; see keeld ei hõlma seaduslikult saadud biomeetriliste andmete, näiteks biomeetrilistel andmetel põhinevate piltide märgistamist või filtreerimist või biomeetriliste andmete kategoriseerimist õiguskaitse valdkonnas;
h)
anvendelse af systemer til biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige steder med henblik på retshåndhævelse, medmindre og i det omfang en sådan anvendelse er strengt nødvendig til et af følgende formål:
h)
avalikult juurdepääsetavas ruumis reaalajas toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemide kasutamine õiguskaitse jaoks, välja arvatud juhul, kui selline kasutamine on vajalik rangelt ainult ühel järgmistest eesmärkidest, ja ainult selleks vajalikus ulatuses:
i)
målrettet eftersøgning af specifikke ofre for bortførelse, menneskehandel eller seksuel udnyttelse af mennesker samt eftersøgning af forsvundne personer
i)
konkreetsete inimröövi, inimkaubanduse või seksuaalse ärakasutamise ohvrite sihipärane otsimine ning kadunud isikute otsimine;
ii)
forebyggelse af en specifik, væsentlig og overhængende trussel mod fysiske personers liv eller fysiske sikkerhed eller en reel og aktuel eller reel og forudsigelig trussel om et terrorangreb
ii)
füüsiliste isikute elu või füüsilist turvalisust ähvardava konkreetse, suure ja vahetu ohu või tegeliku ja olemasoleva või tegeliku ja prognoositava terrorirünnaku ohu ärahoidmine;
iii)
lokalisering eller identifikation af en person, der mistænkes for at have begået en strafbar handling, med henblik på en strafferetlig efterforskning af eller retsforfølgning eller fuldbyrdelse af en strafferetlig sanktion for overtrædelser, der er omhandlet i bilag II, og som i den pågældende medlemsstat kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst fire år.
iii)
kuriteo toimepanemises kahtlustatava isiku asukoha kindlaks tegemine või tuvastamine kriminaaluurimise või süüdistuse esitamise või kriminaalkaristuse täitmisele pööramise eesmärgil II lisas osutatud kuritegude eest, mis on asjaomases liikmesriigis karistatavad vabadusekaotuse või vabadust piirava julgeolekumeetmega, mille maksimaalne pikkus on vähemalt neli aastat.
Første afsnit, litra h), berører ikke artikel 9 i forordning (EU) 2016/679 med hensyn til behandling af biometriske data til andre formål end retshåndhævelse.
Esimese lõigu punkt h ei piira määruse (EL) 2016/679 artikli 9 kohaldamist biomeetriliste andmete töötlemise suhtes muudel kui õiguskaitse eesmärkidel.
2. Anvendelsen af systemer til biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige steder med henblik på retshåndhævelse til et af de i stk. 1, første afsnit, litra h), omhandlede formål må kun idriftsættes til de formål, der er fastsat i nævnte litra, for at bekræfte den specifikt målrettede persons identitet og skal tage hensyn til følgende elementer:
2. Kui kasutatakse reaalajas toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemi avalikult juurdepääsetavas ruumis õiguskaitse jaoks ükskõik millisel lõike 1 esimese lõigu punktis h osutatud eesmärgil, toimub kasutus selles punktis sätestatud eesmärkidel üksnes selleks, et kinnitada konkreetselt sihtmärgiks oleva isiku isikusamasust, ning selle puhul võetakse arvesse järgmisi elemente:
a)
karakteren af den situation, der giver anledning til den mulige anvendelse, navnlig alvorligheden, sandsynligheden og omfanget af den skade, der ville blive forvoldt, hvis systemet ikke blev anvendt
a)
millist laadi on olukord, kus süsteemi võidakse kasutada; eeskätt see, milline oleks kahju raskusaste, tõenäosus ja ulatus juhul, kui süsteemi ei kasutataks;
b)
konsekvenserne for alle de berørte personers rettigheder og friheder, navnlig alvorligheden, sandsynligheden og omfanget af disse konsekvenser, hvis systemet anvendes.
b)
millised on süsteemi kasutamise tagajärjed kõigi asjaomaste isikute õiguste ja vabaduste seisukohast; eeskätt see, milline on tagajärgede raskusaste, tõenäosus ja ulatus.
Ved anvendelse af systemer til biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige steder med henblik på retshåndhævelse til et af de i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra h), omhandlede formål overholdes desuden nødvendige og forholdsmæssige sikkerhedsforanstaltninger og betingelser vedrørende anvendelsen i overensstemmelse med den nationale ret, der tillader anvendelse heraf, navnlig for så vidt angår tidsmæssige, geografiske og personmæssige begrænsninger. Anvendelsen af systemet til biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige steder tillades kun, hvis den retshåndhævende myndighed har gennemført en konsekvensanalyse vedrørende grundlæggende rettigheder som fastsat i artikel 27 og har registreret systemet i EU-databasen i overensstemmelse med artikel 49. I behørigt begrundede hastende tilfælde kan anvendelsen af sådanne systemer dog påbegyndes uden registrering i EU-databasen, forudsat at registreringen afsluttes uden unødigt ophold.
Ühtlasi peab reaalajas toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemi kasutamine avalikult juurdepääsetavas ruumis õiguskaitse jaoks ükskõik millisel käesoleva artikli lõike 1 esimese lõigu punktis h osutatud eesmärgil olema vastavuses kasutamise suhtes kehtivate vajalike ja proportsionaalsete kaitsemeetmete ja tingimustega kooskõlas selle kasutamist lubava siseriikliku õigusega ning seda eeskätt ajaliste, geograafiliste ja isikutega seotud piirangute osas. Reaalajas toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemi kasutamine avalikult juurdepääsetavas ruumis on lubatud üksnes juhul, kui õiguskaitseasutus on viinud lõpule põhiõigustele avalduva mõju hindamise, nagu on sätestatud artiklis 27 ja on registreerinud süsteemi ELi andmebaasis vastavalt artiklile 49. Põhjendatud kiireloomulistel juhtudel võib selliseid süsteeme siiski hakata kasutama ilma neid ELi andmebaasis registreerimata, eeldusel et sellist luba taotletakse põhjendamatu viivituseta.
3. Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra h), og stk. 2, er hver anvendelse af et system til biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige steder med henblik på retshåndhævelse betinget af en forudgående tilladelse, der er udstedt af en judiciel myndighed eller en uafhængig administrativ myndighed, hvis afgørelse er bindende i den medlemsstat, hvor anvendelsen skal finde sted, på grundlag af en begrundet anmodning og i overensstemmelse med de nærmere regler i national ret, jf. stk. 5. I behørigt begrundede hastende tilfælde kan anvendelsen af et sådant system dog påbegyndes uden tilladelse, på betingelse af at der anmodes om en sådan tilladelse uden unødigt ophold og senest inden for 24 timer. Hvis en sådan tilladelse afvises, bringes anvendelsen straks til ophør, og alle data såvel som resultater og output af denne anvendelse kasseres og slettes omgående.
3. Lõike 1 esimese lõigu punkti h ja lõike 2 kohaldamisel on reaalajas toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemi igaks kasutamiseks avalikult juurdepääsetavas ruumis vaja eelnevat luba, mille annab selle liikmesriigi, kus kasutamine hakkab toimuma, õigusasutus või sõltumatu haldusasutus, kelle otsus on siduv, ja mis antakse põhjendatud taotluse põhjal kooskõlas lõikes 5 osutatud üksikasjalike siseriiklike õigusnormidega. Põhjendatud kiireloomulistel juhtudel võib siiski hakata sellist süsteemi kasutama ilma loata, tingimusel et sellist luba taotletakse põhjendamatu viivituseta ja hiljemalt 24 tunni jooksul. Kui selline luba lükatakse tagasi, lõpetatakse kasutamine viivitamata ning kõik andmed ning selle kasutamise tulemused ja väljundid jäetakse viivitamata kõrvale ja kustutatakse.
Den kompetente judicielle myndighed eller en uafhængig administrativ myndighed, hvis afgørelse er bindende, udsteder kun tilladelsen, hvis den på grundlag af objektive beviser eller klare indikationer, den får forelagt, finder det godtgjort, at anvendelsen af det pågældende system til biometrisk fjernidentifikation i realtid er nødvendig og forholdsmæssig for at opfylde et af de i stk. 1, første afsnit, litra h), anførte formål som anført i anmodningen og navnlig fortsat begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for så vidt angår tidsperioden samt det geografiske og personmæssige anvendelsesområde. Når den pågældende myndighed træffer afgørelse om anmodningen, tager den hensyn til de i stk. 2 omhandlede elementer. Der må ikke træffes nogen afgørelse, der har negative retsvirkninger for en person, udelukkende baseret på outputtet af systemet til efterfølgende biometrisk fjernidentifikation i realtid.
Pädev õigusasutus või sõltumatu haldusasutus, kelle otsus on siduv, annab loa üksnes juhul, kui on talle esitatud objektiivsete tõendite või selgete asjaolude põhjal veendunud, et kõnealuse reaalajas toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemi kasutamine on vajalik ja proportsionaalne mõne lõike 1 esimese lõigu punktis h täpsustatud ja taotluses nimetatud eesmärgi saavutamiseks, ning et eelkõige piirdub süsteemi kasutamine sellega, mis on rangelt vajalik seoses ajavahemiku ning geograafilise ja isikulise kohaldamisalaga. Kõnealune asutus võtab taotluse kohta otsuse tegemisel arvesse lõikes 2 osutatud elemente. Ühtki isiku suhtes kahjulikke õiguslikke tagajärgi põhjustavat otsust ei tohi teha üksnes reaalajas toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemi tulemuste põhjal.
4. Uden at det berører stk. 3, skal hver anvendelse af et system til biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige steder med henblik på retshåndhævelse meddeles den relevante markedsovervågningsmyndighed og den nationale databeskyttelsesmyndighed i overensstemmelse med de nationale regler, jf. stk. 5. Meddelelsen skal som minimum indeholde de oplysninger, der er anført i stk. 6, og må ikke indeholde følsomme operationelle data.
4. Ilma et see piiraks lõike 3 kohaldamist, teavitatakse asjaomast turujärelevalveasutust ja riiklikku andmekaitseasutust igast reaalajas toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemi kasutamisest avalikult juurdepääsetavas ruumis õiguskaitse eesmärgil kooskõlas lõikes 5 osutatud siseriiklike õigusnormidega. Teates esitatakse vähemalt lõikes 6 täpsustatud teave ning teade ei sisalda tundlikke operatiivandmeid.
5. En medlemsstat kan beslutte at give mulighed for helt eller delvist at tillade anvendelse af systemer til biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige steder med henblik på retshåndhævelse inden for de begrænsninger og på de betingelser, der er nævnt i stk. 1, første afsnit, litra h), og stk. 2 og 3. De pågældende medlemsstater fastsætter i deres nationale ret de nødvendige nærmere regler for anmodning om, udstedelse af og benyttelse af samt tilsyn og indberetning i forbindelse med de i stk. 3 omhandlede tilladelser. Disse regler præciserer også, til hvilke af de i stk. 1, første afsnit, litra h), anførte formål, herunder for hvilke af de i litra h), nr. iii), nævnte strafbare handlinger, de kompetente myndigheder kan få tilladelse til at anvende disse systemer med henblik på retshåndhævelse. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse regler senest 30 dage efter vedtagelsen heraf. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med EU-retten indføre mere restriktiv lovgivning om anvendelsen af systemer til biometrisk fjernidentifikation.
5. Liikmesriik võib otsustada näha ette võimaluse täielikult või osaliselt lubada reaalajas toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemi kasutamist avalikult juurdepääsetavas ruumis õiguskaitse jaoks lõike 1 esimese lõigu punktis h ning lõigetes 2 ja 3 loetletud piirides ja tingimustel. Asjaomased liikmesriigid kehtestavad oma siseriiklikus õiguses lõikes 3 osutatud lubade taotlemise, andmise ja kasutamise ning nende lubadega seotud järelevalve ja aruandluse jaoks vajalikud üksikasjalikud õigusnormid. Kõnealustes õigusnormides tuleb täpsustada, milliste lõike 1 esimese lõigu punktis h loetletud eesmärkide, sealhulgas milliste punkti h alapunktis iii osutatud kuritegude puhul võib anda pädevatele asutustele loa kasutada neid süsteeme õiguskaitse jaoks. Liikmesriigid teatavad nendest õigusnormidest komisjonile hiljemalt 30 päeva jooksul pärast nende vastuvõtmist. Liikmesriigid võivad kooskõlas liidu õigusega kehtestada biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemide kasutamise kohta piiravamaid õigusakte.
6. De nationale markedsovervågningsmyndigheder og de nationale databeskyttelsesmyndigheder i de medlemsstater, der er blevet underrettet om anvendelsen af systemer til biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige steder med henblik på retshåndhævelse i henhold til stk. 4, forelægger Kommissionen årlige rapporter om en sådan anvendelse. Med henblik herpå stiller Kommissionen efter anmodning om tilladelser i overensstemmelse med stk. 3 og resultatet heraf en skabelon til rådighed for medlemsstaterne og de nationale markedsovervågnings- og databeskyttelsesmyndigheder, herunder oplysninger om antallet af afgørelser, der er truffet af de kompetente judicielle myndigheder eller en uafhængig administrativ myndighed, hvis afgørelse er bindende.
6. Riiklikud turujärelevalveasutused ja liikmesriikide riiklikud andmekaitseasutused, keda on lõike 4 kohaselt teavitatud reaalajas toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemide kasutamisest avalikult juurdepääsetavas ruumis õiguskaitse eesmärkidel, esitavad komisjonile sellise kasutamise kohta aastaaruanded. Selleks esitab komisjon liikmesriikidele ning riiklikele turujärelevalve- ja andmekaitseasutustele vormi, mis sisaldab teavet pädevate õigusasutuste või sõltumatu haldusasutuse poolt, kelle otsus on siduv, lõike 3 kohaste loataotluste suhtes tehtud otsuste arvu ja nende tulemuste kohta.
7. Kommissionen offentliggør årlige rapporter om anvendelsen af systemer til biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige steder med henblik på retshåndhævelse på grundlag af aggregerede data i medlemsstaterne, der bygger på de i stk. 6 omhandlede årlige rapporter. Disse rapporter må ikke indeholde følsomme operationelle data om de tilknyttede retshåndhævelsesaktiviteter.
7. Komisjon avaldab lõikes 6 osutatud aastaaruannete põhjal aastaaruanded reaalajas toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemide kasutamise kohta avalikult juurdepääsetavates ruumides õiguskaitse eesmärgil, tuginedes liikmesriikide koondandmetele. Nimetatud aastaaruanded ei sisalda asjaomase õiguskaitsealase tegevuse tundlikke operatiivandmeid.
8. Denne artikel berører ikke de forbud, der gælder, hvis en form for AI-praksis overtræder anden EU-ret.
8. Käesolev artikkel ei mõjuta keelde, mida kohaldatakse juhul, kui tehisintellektiga seotud tegevus rikub muud liidu õigust.
Klassificeringsregler for højrisiko-AI-systemer
Suure riskiga tehisintellektisüsteemide liigitamise reeglid
1. Uanset om et AI-system bringes i omsætning eller ibrugtages uafhængigt af de i litra a) og b) omhandlede produkter, betragtes AI-systemet som højrisiko, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
1. Olenemata sellest, kas tehisintellektisüsteem lastakse turule või võetakse kasutusse punktides a ja b osutatud toodetest sõltumatult, peetakse seda tehisintellektisüsteemi suure riskiga süsteemiks, kui täidetud on mõlemad järgmised tingimused:
a)
AI-systemet tilsigtes anvendt som en sikkerhedskomponent i et produkt, eller AI-systemet er i sig selv et produkt, der er omfattet af den EU-harmoniseringslovgivning, der er anført i bilag I.
a)
tehisintellektisüsteem on mõeldud kasutamiseks toote turvakomponendina või tehisintellektisüsteem on ise toode, mis on hõlmatud I lisas loetletud liidu ühtlustamisõigusaktidega;
b)
Det produkt, hvis sikkerhedskomponent i henhold til litra a) er AI-systemet, eller AI-systemet selv som et produkt skal underkastes en overensstemmelsesvurdering foretaget af en tredjepart med henblik på omsætning eller ibrugtagning af produktet i henhold til den EU-harmoniseringslovgivning, der er anført i bilag I.
b)
toode, mille turvakomponent tehisintellektisüsteem vastavalt punktile a on, või tehisintellektisüsteem ise kui toode peab läbima kolmanda isiku tehtava vastavushindamise, et selle saaks turule lasta või kasutusele võtta vastavalt I lisas loetletud liidu ühtlustamisõigusaktidele.
2. Ud over de højrisiko-AI-systemer, der er omhandlet i stk. 1, betragtes de AI-systemer, der er omhandlet i bilag III, også som højrisiko.
2. Lisaks lõikes 1 osutatud suure riskiga tehisintellektisüsteemidele peetakse suure riskiga süsteemideks ka III lisas osutatud tehisintellektisüsteeme.
3. Uanset stk. 2 betragtes et AI-system, der er omhandlet i bilag III, ikke som højrisiko, hvis det ikke udgør en væsentlig risiko for skade på sundheden, sikkerheden eller fysiske personers grundlæggende rettigheder, herunder ved ikke i væsentlig grad at påvirke resultatet af beslutningstagning.
3. Erandina lõikest 2 ei peeta III lisas osutatud tehisintellektisüsteemi suure riskiga süsteemiks, kui see ei ohusta oluliselt füüsiliste isikute tervist, ohutust või põhiõigusi, sealhulgas ei mõjuta oluliselt otsuste tegemise tulemust.
Første afsnit finder anvendelse, hvis enhver af følgende betingelser er opfyldt:
Esimest lõiget kohaldatakse siis, kui on täidetud ükskõik milline järgmistest tingimustest:
a)
AI-systemet tilsigtes at udføre en snæver proceduremæssig opgave
a)
tehisintellektisüsteem on ette nähtud täitma kitsast menetlusülesannet;
b)
AI-systemet tilsigtes at forbedre resultatet af en tidligere afsluttet menneskelig aktivitet
b)
tehisintellektisüsteem on ette nähtud parandama varem lõpetatud inimtegevuse tulemusi;
c)
AI-systemet tilsigtes at påvise beslutningsmønstre eller afvigelser fra tidligere beslutningsmønstre og er ikke tiltænkt at skulle erstatte eller påvirke en tidligere afsluttet menneskelig vurdering uden en ordentlig menneskelig gennemgang, eller
c)
tehisintellektisüsteem on ette nähtud tuvastama otsustuste tegemise mustreid või kõrvalekaldeid varasematest otsustusmustritest ning see ei ole mõeldud varem lõpetatud inimhinnangu asendamiseks või mõjutamiseks ilma nõuetekohase inimkontrollita, või
d)
AI-systemet tilsigtes at udføre en forberedende opgave inden en vurdering, der er relevant for de anvendelsestilfælde, der er anført i bilag III.
d)
tehisintellektisüsteem on ette nähtud III lisas loetletud kasutusjuhtumite puhul asjakohase hindamise ettevalmistava ülesande täitmiseks.
Uanset første afsnit betragtes et AI-system, der er omhandlet i bilag III, altid som højrisiko, hvis AI-systemet udfører profilering af fysiske personer.
Olenemata esimesest lõigust käsitatakse III lisas osutatud tehisintellektisüsteemi alati suure riskiga tehisintellektisüsteemina, kui tehisintellektisüsteem teeb füüsiliste isikute profiilianalüüsi.
4. En udbyder, som finder, at et AI-system, der er omhandlet i bilag III, ikke er højrisiko, skal dokumentere sin vurdering, inden det pågældende system bringes i omsætning eller ibrugtages. En sådan udbyder er underlagt registreringsforpligtelsen i artikel 49, stk. 2. Efter anmodning fra de nationale kompetente myndigheder fremlægger udbyderen dokumentation for vurderingen.
4. Pakkuja, kes leiab, et III lisas osutatud tehisintellektisüsteem ei ole suure riskiga, dokumenteerib oma hinnangu enne selle süsteemi turule laskmist või kasutusele võtmist. Sellise pakkuja suhtes kohaldatakse artikli 49 lõikes 2 sätestatud registreerimiskohustust. Riigi pädevate asutuste taotluse korral esitab pakkuja hindamise dokumendid.
5. Kommissionen udarbejder efter høring af Det Europæiske Udvalg for Kunstig Intelligens (»AI-udvalget«) og senest den 2. februar 2026 retningslinjer, der præciserer den praktiske gennemførelse af denne artikel i overensstemmelse med artikel 96, sammen med en omfattende liste over praktiske eksempler på anvendelsestilfælde af AI-systemer, der er højrisiko og ikke højrisiko.
5. Komisjon esitab pärast konsulteerimist Euroopa tehisintellekti nõukojaga (edaspidi „nõukoda“) ja hiljemalt 2. veebruariks 2026 suunised, milles täpsustatakse käesoleva artikli praktilist rakendamist kooskõlas artikliga 96, koos põhjaliku loeteluga nii suure riskiga kui ka muude tehisintellektisüsteemide kasutusjuhtumite praktiliste näidete kohta.
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 97 for at ændre nærværende artikels stk. 3, andet afsnit, ved at tilføje nye betingelser til dem, der er fastsat i nævnte stykke, eller ved at ændre dem, hvis der foreligger konkret og pålidelig dokumentation for, at der findes AI-systemer, som hører under anvendelsesområdet i bilag III, men som ikke udgør en væsentlig risiko for skade på fysiske personers sundhed, sikkerhed eller grundlæggende rettigheder.
6. Komisjonil on õigus võtta kooskõlas artikliga 97 vastu delegeeritud õigusakte, et muuta käesoleva artikli lõike 3 teist lõiku, lisades selles sätestatud tingimustele uusi tingimusi või neid muuta, kui on konkreetseid ja usaldusväärseid tõendeid selliste tehisintellektisüsteemide olemasolu kohta, mis kuuluvad III lisa kohaldamisalasse, kuid ei kujuta endast märkimisväärset ohtu füüsiliste isikute tervisele, ohutusele või põhiõigustele.
7. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 97 for at ændre nærværende artikels stk. 3, andet afsnit, ved at lade enhver af de i nævnte stykke fastsatte betingelser udgå, hvis der foreligger konkret og pålidelig dokumentation for, at dette er nødvendigt for at opretholde det beskyttelsesniveauet for sundheden, sikkerheden og de grundlæggende rettigheder, der er fastsat ved denne forordning.
7. Komisjon võtab kooskõlas artikliga 97 vastu delegeeritud õigusaktid, et muuta käesoleva artikli lõike 3 teist lõiku, jättes välja kõik selles sätestatud tingimused, kui on olemas konkreetsed ja usaldusväärsed tõendid selle kohta, et see on vajalik käesolevas määruses sätestatud tervise, ohutuse ja põhiõiguste kaitse taseme säilitamiseks.
8. Enhver ændring af betingelserne i stk. 3, andet afsnit, vedtaget i overensstemmelse med denne artikels stk. 6 og 7, må ikke reducere det overordnede beskyttelsesniveau for sundheden, sikkerheden og de grundlæggende rettigheder, der er fastsat ved denne forordning, og sikrer overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 1, og tager hensyn til den markedsmæssige og teknologiske udvikling.
8. Ükski lõike 3 teises lõigus sätestatud tingimuste muudatus, mis on vastu võetud käesoleva artikli lõigete 6 ja 7 kohaselt, ei tohi vähendada käesolevas määruses sätestatud tervise, ohutuse ja põhiõiguste kaitse üldist taset ning peab tagama järjepidevuse kooskõlas artikli 7 lõike 1 kohaselt vastu võetud delegeeritud õigusaktidega ning võtma arvesse turu ja tehnoloogia arengut.
1. Hvad angår højrisiko-AI-systemer oprettes og gennemføres der et risikostyringssystem, som dokumenteres og vedligeholdes.
1. Suure riskiga tehisintellektisüsteemide jaoks luuakse riskijuhtimissüsteem, seda rakendatakse ja see dokumenteeritakse ning seda hoitakse alal.
2. Risikostyringssystemet skal forstås som en kontinuerlig iterativ proces, der er planlagt og løber i hele højrisiko-AI-systemets livscyklus, og som kræver regelmæssig systematisk gennemgang og opdatering. Det omfatter følgende trin:
2. Riskijuhtimissüsteemi käsitatakse pidevalt korduva protsessina, mida kavandatakse ja käitatakse suure riskiga tehisintellektisüsteemi kogu elutsükli jooksul ning mida tuleb korrapäraselt läbi vaadata ja süstemaatiliselt ajakohastada. See peab sisaldama järgmisi etappe:
a)
kortlægning og analyse af kendte og med rimelighed forudsigelige risici, som højrisiko-AI-systemet kan udgøre for sundheden, sikkerheden eller de grundlæggende rettigheder, når højrisiko-AI-systemet anvendes i overensstemmelse med dets tilsigtede formål
a)
selliste teadaolevate ja mõistlikult prognoositavate riskide kindlakstegemine ja analüüs, mida suure riskiga tehisintellektisüsteem võib kujutada tervisele, ohutusele või põhiõigustele, kui suure riskiga tehisintellektisüsteemi kasutatakse kooskõlas selle sihtotstarbega;
b)
vurdering og evaluering af de risici, der kan opstå, når højrisiko-AI-systemet anvendes i overensstemmelse med dets tilsigtede formål og ved fejlanvendelse, der med rimelighed kan forudses
b)
selliste riskide prognoosimine ja hindamine, mis võivad tekkida, kui suure riskiga tehisintellektisüsteemi kasutatakse vastavalt selle sihtotstarbele, aga ka mõistlikult prognoositava väärkasutamise tingimustes;
c)
evaluering af andre risici, der kan opstå, på grundlag af analyse af data indsamlet fra systemet til overvågning efter omsætningen, jf. artikel 72
c)
muude tekkida võivate riskide hindamine artiklis 72 osutatud turustamisjärgse seire süsteemist saadud andmete analüüsi põhjal;
d)
vedtagelse af passende og målrettede risikostyringsforanstaltninger, der har til formål at imødegå de risici, der er identificeret i henhold til litra a).
d)
asjakohaste ja sihipäraste riskijuhtimismeetmete vastuvõtmine punkti a kohaselt kindlaks tehtud riskide käsitlemiseks.
3. De i denne artikel omhandlede risici vedrører kun dem, der med rimelighed kan afbødes eller fjernes gennem udviklingen eller udformningen af højrisiko-AI-systemet eller tilvejebringelsen af tilstrækkelige tekniske oplysninger.
3. Käesolevas artiklis osutatud riskid hõlmavad ainult neid riske, mida on võimalik mõistlikult maandada või kõrvaldada suure riskiga tehisintellektisüsteemi arendamise või projekteerimise või piisava tehnilise teabe esitamise abil.
4. De i stk. 2, litra d), omhandlede risikostyringsforanstaltninger tager behørigt hensyn til virkningerne og eventuelle interaktioner som følge af den kombinerede anvendelse af kravene i denne afdeling med henblik på at minimere risiciene mere effektivt og samtidig opnå en passende balance i gennemførelsen af foranstaltningerne til opfyldelse af disse krav.
4. Lõike 2 punktis d osutatud riskijuhtimismeetmetes võetakse nõuetekohaselt arvesse käesolevas jaos sätestatud nõuete kombineeritud kohaldamisest tulenevat mõju ja võimalikku koostoimet, pidades silmas riskide tõhusamat minimeerimist, saavutades samas asjakohase tasakaalu nende nõuete täitmiseks võetavate meetmete rakendamisel.
5. De i stk. 2, litra d), omhandlede risikostyringsforanstaltninger er af en sådan art, at de relevante resterende risici, der er forbundet med hver fare, samt den samlede resterende risiko ved højrisiko-AI-systemerne vurderes at være acceptabel.
5. Lõike 2 punktis d osutatud riskijuhtimismeetmed on sellised, et iga ohuga seotud asjakohast jääkriski ja suure riskiga tehisintellektisüsteemide üldist jääkriski peetakse vastuvõetavaks.
I fastlæggelsen af de mest hensigtsmæssige risikostyringsforanstaltninger sikres følgende:
Kõige asjakohasemate riskijuhtimismeetmete kindlaksmääramisel tuleb tagada järgmine:
a)
fjernelse eller begrænsning af de risici, der er identificeret og evalueret i henhold til stk. 2, i det omfang det er teknisk muligt, gennem passende udformning og udvikling af højrisiko-AI-systemet
a)
lõike 2 kohaselt tuvastatud ja hinnatud riskide kõrvaldamine või vähendamine nii palju kui tehniliselt võimalik suure riskiga tehisintellektisüsteemi sobiva projekteerimise ja arendamise abil;
b)
om nødvendigt gennemførelse af passende foranstaltninger til afbødning og kontrol, som imødegår risici, der ikke kan fjernes
b)
asjakohasel juhul sobivate riskimaandamis- ja kontrollimeetmete rakendamine, et käsitleda selliseid riske, mida ei saa kõrvaldada;
c)
tilvejebringelse af de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13, og, hvis det er relevant, træning af idriftsætterne.
c)
artikli 13 kohaselt nõutava teabe andmine ning asjakohasel juhul juurutajate koolitamine.
Med henblik på fjernelse eller begrænsning af risici i forbindelse med anvendelsen af et højrisiko-AI-system tages der behørigt hensyn til den tekniske viden, erfaring, uddannelse og træning, som kan forventes af idriftsætteren, og den formodentlige kontekst, i hvilken systemet tilsigtes anvendt.
Suure riskiga tehisintellektisüsteemi kasutamisega seotud riskide kõrvaldamisel või vähendamisel võetakse nõuetekohaselt arvesse juurutajalt eeldatavaid tehnilisi teadmisi, kogemusi, haridust ja koolitust, ning eeldatavat kasutuskonteksti, milles kasutamiseks on süsteem mõeldud.
6. Højrisiko-AI-systemer afprøves med henblik på at identificere de mest hensigtsmæssige og målrettede risikostyringsforanstaltninger. Afprøvning sikrer, at højrisiko-AI-systemer yder konsistent i overensstemmelse med deres tilsigtede formål og overholder de krav, der er fastsat i denne afdeling.
6. Suure riskiga tehisintellektisüsteeme testitakse, et teha kindlaks kõige asjakohasemad ja sihipäraseid riskijuhtimismeetmed. Testimisega tagatakse, et suure riskiga tehisintellektisüsteemid töötavad oma sihtotstarbe seisukohast järjepidevalt ning vastavad käesolevas jaos sätestatud nõuetele.
7. Afprøvningsprocedurerne kan omfatte afprøvning under faktiske forhold i overensstemmelse med artikel 60.
7. Testimismenetlused võivad hõlmata tegelikes tingimustes testimist kooskõlas artikliga 60.
8. Afprøvning af højrisiko-AI-systemer foretages på et hvilket som helst tidspunkt under hele udviklingsprocessen, alt efter hvad der er relevant, og under alle omstændigheder inden de bringes i omsætning eller ibrugtages. Afprøvningen foretages på grundlag af på forhånd definerede parametre og probabilistiske tærskler, der er passende i forhold til det tilsigtede formål med højrisiko-AI-systemet.
8. Suure riskiga tehisintellektisüsteemide testimine toimub vastavalt vajadusele mis tahes ajal kogu arendusprotsessi jooksul ja igal juhul enne nende turule laskmist või kasutusele võtmist. Testimiseks kasutatakse eelnevalt kindlaks määratud parameetreid ja tõenäosuskünniseid, mis on suure riskiga tehisintellektisüsteemi sihtotstarbe seisukohast sobivad.
9. Ved gennemførelsen af det risikostyringssystem, der er fastsat i stk. 1-7, tager udbyderne hensyn til, om der i betragtning af det tilsigtede formål med højrisiko-AI-systemet er sandsynlighed for, at det har en negativ indvirkning på personer under 18 år og i relevant omfang på andre sårbare grupper.
9. Lõigetes 1–7 sätestatud riskijuhtimissüsteemi rakendamisel pööravad pakkujad tähelepanu sellele, kas suure riskiga tehisintellektisüsteem võib oma sihtotstarvet silmas pidades avaldada kahjulikku mõju alla 18-aastastele isikutele, ja kui see on asjakohane, muudele kaitsetutele rühmadele.
10. For udbydere af højrisiko-AI-systemer, der er underlagt krav vedrørende interne risikostyringsprocesser i henhold til andre relevante bestemmelser i EU-retten, kan de aspekter, der er fastsat i stk. 1-9, være en del af eller kombineres med de risikostyringsprocedurer, der er fastlagt i henhold til den pågældende ret.
10. Suure riskiga tehisintellektisüsteemide pakkujate jaoks, kes peavad täitma liidu muu asjaomase õiguse alusel sisemisi riskijuhtimisprotsesse käsitlevaid nõudeid, võivad lõigetes 1–9 kirjeldatud aspektid olla kõnealuse õiguse kohaselt loodud riskijuhtimismenetluste osa või nendega kombineeritud.
Forpligtelser for idriftsættere af højrisiko-AI-systemer
Suure riskiga tehisintellektisüsteemide juurutajate kohustused
1. Idriftsættere af højrisiko-AI-systemer træffer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at de anvender disse systemer i overensstemmelse med den brugsanvisning, der ledsager systemerne, jf. stk. 3 og 6.
1. Suure riskiga tehisintellektisüsteemide juurutajad võtavad asjakohaseid tehnilisi ja organisatsioonilisi meetmeid eesmärgiga tagada, et nad kasutavad selliseid süsteeme vastavalt süsteemiga kaasas olevale kasutusjuhendile kooskõlas lõigetega 3 ja 6.
2. Idriftsættere overdrager varetagelsen af det menneskelige tilsyn til fysiske personer, der har den nødvendige kompetence, uddannelse og myndighed samt den nødvendige støtte.
2. Juurutajad annavad inimjärelevalve ülesande sellistele füüsilistele isikutele, kellel on vajalik pädevus, väljaõpe ja vastavad volitused ning vajalikud tugistruktuurid.
3. Forpligtelserne i stk. 1 og 2 berører ikke andre idriftsætterforpligtelser i henhold til EU-retten eller national ret eller idriftsætterens frihed til at tilrettelægge sine egne ressourcer og aktiviteter med henblik på at gennemføre de af udbyderen angivne foranstaltninger til menneskeligt tilsyn.
3. Lõigetes 1 ja 2 sätestatud kohustused ei piira muid liidu või liikmesriigi õigusest tulenevaid juurutaja kohustusi ega juurutaja vabadust oma vahendite ja tegevuse korraldamisel, et rakendada pakkuja märgitud inimjärelevalve meetmeid.
4. Uden at dette berører stk. 1 og 2, og i det omfang idriftsætteren udøver kontrol over inputdataene, sikrer denne idriftsætter, at inputdataene er relevante og tilstrækkeligt repræsentative med henblik på højrisiko-AI-systemets tilsigtede formål.
4. Niivõrd, kuivõrd juurutajal on kontroll sisendandmete üle, tagab see juurutaja, et sisendandmed on suure riskiga tehisintellektisüsteemi sihtotstarbe seisukohast asjakohased ja piisavalt esinduslikud, ilma et see piiraks lõigete 1 ja 2 kohaldamist.
5. Idriftsættere overvåger driften af højrisiko-AI-systemet på grundlag af brugsanvisningen og underretter, hvis det er relevant, udbyderne i overensstemmelse med artikel 72. Hvis idriftsættere har grund til at mene, at anvendelsen af højrisiko-AI-systemet i overensstemmelse med anvisningerne kan resultere i, at AI-systemet udgør en risiko som omhandlet i artikel 79, stk. 1, underretter de uden unødigt ophold udbyderen eller distributøren og den relevante markedsovervågningsmyndighed og stiller anvendelsen af dette system i bero. Hvis idriftsættere har konstateret en alvorlig hændelse, underretter de også omgående først udbyderen og dernæst importøren eller distributøren og de relevante markedsovervågningsmyndigheder om den pågældende hændelse. Hvis idriftsætteren ikke er i stand til at kontakte udbyderen, finder artikel 73 tilsvarende anvendelse. Denne forpligtelse omfatter ikke følsomme operationelle data fra idriftsættere af AI-systemer, som er retshåndhævende myndigheder.
5. Juurutajad tegelevad suure riskiga tehisintellektisüsteemi toimimise seirega kasutusjuhendi alusel ja asjakohasel juhul teavitavad pakkujaid vastavalt artiklile 72. Kui juurutajatel on põhjust arvata, et kasutusjuhendi kohase kasutamise tulemusena võib suure riskiga tehisintellektisüsteem kujutada endast riski artikli 79 lõike 1 tähenduses, teavitavad nad põhjendamatu viivituseta pakkujat või turustajat ja asjaomast turujärelevalveasutust ning peatavad selle süsteemi kasutamise. Kui juurutajad on tuvastanud tõsise intsidendi, teavitavad nad sellest intsidendist viivitamata ka kõigepealt pakkujat ning seejärel importijat või turustajat ja asjaomaseid turujärelevalveasutusi. Kui juurutaja ei saa pakkujaga ühendust, kohaldatakse artiklit 73 mutatis mutandis. See kohustus ei hõlma õiguskaitseasutustest tehisintellektisüsteemide juurutajate tundlikke operatiivandmeid.
For idriftsættere, der er finansielle institutioner, som er underlagt krav vedrørende deres interne ledelse, ordninger eller processer i henhold til EU-retten om finansielle tjenesteydelser, anses overvågningsforpligtelsen i første afsnit for at være opfyldt ved overholdelse af reglerne om ordninger, processer og mekanismer for intern ledelse i henhold til den relevante ret om finansielle tjenesteydelser.
Finantsasutustest juurutajate puhul, kes peavad täitma finantsteenuseid käsitleva liidu õiguse kohaseid nõudeid seoses nende sisemise juhtimissüsteemi, korra või protsessidega, loetakse esimeses lõigus sätestatud seirekohustus täidetuks, kui vastavalt finantsteenuseid käsitlevale asjaomasele õigusele on täidetud sisemise juhtimissüsteemi, protsesside ja mehhanismide alased nõuded.
6. Idriftsættere af højrisiko-AI-systemer opbevarer de logfiler, der genereres automatisk af det pågældende højrisiko-AI-system, i det omfang sådanne logfiler er under deres kontrol, i en periode, der er passende i forhold til det tilsigtede formål med højrisiko-AI-systemet, på mindst seks måneder, medmindre andet er fastsat i gældende EU-ret eller national ret, navnlig EU-retten om beskyttelse af personoplysninger.
6. Suure riskiga tehisintellektisüsteemide juurutajad säilitavad selle suure riskiga tehisintellektisüsteemi poolt automaatselt genereeritud logisid niivõrd, kuivõrd sellised logid on nende kontrolli all, ajavahemiku jooksul, mis vastab suure riskiga tehisintellektisüsteemi sihtotstarbele ning vähemalt kuue kuu jooksul, välja arvatud juhul, kui kohaldatavas liidu või siseriiklikus õiguses, eelkõige isikuandmete kaitset käsitlevas liidu õiguses on sätestatud teisiti.
Idriftsættere, der er finansielle institutioner, som er underlagt krav vedrørende deres interne ledelse, ordninger eller processer i henhold til EU-retten om finansielle tjenesteydelser, beholder logfilerne som en del af den dokumentation, der opbevares i henhold til den relevante EU-ret om finansielle tjenesteydelser.
Finantsasutustest juurutajad, kes peavad täitma finantsteenuseid käsitleva liidu õiguse kohaseid nõudeid seoses nende sisemise juhtimissüsteemi, korra või protsessidega, säilitavad logisid osana dokumentatsioonist, mida tuleb säilitada vastavalt finantsteenuseid käsitlevale asjaomasele liidu õigusele.
7. Inden ibrugtagning eller anvendelse af et højrisiko-AI-system på arbejdspladsen informerer idriftsættere, som er arbejdsgivere, arbejdstagerrepræsentanter og de berørte arbejdstagere om, at de vil være omfattet af anvendelsen af højrisiko-AI-systemet. Denne information forelægges, hvis det er relevant, i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat i EU-retten og EU-praksis og national ret og praksis om informering af arbejdstagere og deres repræsentanter.
7. Enne suure riskiga tehisintellektisüsteemi kasutusele võtmist või kasutamist töökohal teavitavad tööandjatest juurutajad töötajate esindajaid ja mõjutatud töötajaid sellest, et nende suhtes hakatakse kasutama suure riskiga tehisintellektisüsteemi. See teave esitatakse kohaldataval juhul kooskõlas töötajate ja nende esindajate teavitamist käsitlevates liidu ja siseriiklikes õigusaktides ja tavades sätestatud õigusnormide ja menetlustega.
8. Idriftsættere af højrisiko-AI-systemer, der er offentlige myndigheder eller EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, overholder de registreringsforpligtelser, der er omhandlet i artikel 49. Når sådanne idriftsættere konstaterer, at det højrisiko-AI-system, de påtænker at anvende, ikke er registreret i den EU-database, der er omhandlet i artikel 71, anvender de ikke dette system og underretter leverandøren eller distributøren.
8. Suure riskiga tehisintellektisüsteemide juurutajad, kes on avaliku sektori asutused või liidu institutsioonid, organid või asutused, täidavad artiklis 49 osutatud registreerimiskohustusi. Kui sellised juurutajad leiavad, et suure riskiga tehisintellektisüsteem, mida nad kavatsevad kasutada, ei ole registreeritud ELi andmebaasis, millele on osutatud artiklis 71, siis nad seda süsteemi ei kasuta ning teavitavad pakkujat või turustajat.
9. Hvis det er relevant, anvender idriftsættere af højrisiko-AI-systemer de oplysninger, der er fastsat i henhold til denne forordnings artikel 13, til at overholde deres forpligtelse til at foretage en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse i henhold til artikel 35 i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 27 i direktiv (EU) 2016/680.
9. Suure riskiga tehisintellektisüsteemide juurutajad kasutavad käesoleva määruse artikli 13 alusel esitatavat teavet, et täita oma kohustust koostada vajaduse korral andmekaitsealane mõjuhinnang vastavalt määruse (EL) 2016/679 artiklile 35 või direktiivi (EL) 2016/680 artiklile 27.
10. Uden at det berører direktiv (EU) 2016/680, anmoder idriftsætteren af et højrisiko-AI-system til efterfølgende biometrisk fjernidentifikation inden for rammerne af en efterforskning med henblik på en målrettet eftersøgning af en person, der er mistænkt eller tiltalt for at have begået en strafbar handling, om tilladelse fra en judiciel myndighed eller en administrativ myndighed, hvis afgørelse er bindende og underlagt domstolskontrol, til på forhånd eller uden unødigt ophold og senest inden for 48 timer at anvende det pågældende system, medmindre det anvendes til indledende identifikation af en potentiel mistænkt på grundlag af objektive og verificerbare kendsgerninger, der er direkte knyttet til overtrædelsen. Hver anvendelse begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for efterforskningen af en specifik strafbar handling.
10. Ilma et see piiraks direktiivi (EL) 2016/680 kohaldamist, taotleb tagantjärele toimuvaks biomeetriliseks kaugtuvastamiseks mõeldud suure riskiga tehisintellektisüsteemi juurutaja kuriteo toimepanemises kahtlustatava või süüdi mõistetud isiku sihipärase otsingu raames selle süsteemi kasutamiseks eelnevalt või põhjendamatu viivituseta, kuid mitte hiljem kui 48 tunni jooksul luba õigusasutuselt või haldusasutuselt, kelle otsus on siduv ja mille suhtes kohaldatakse kohtulikku kontrolli, välja arvatud juhul, kui seda kasutatakse võimaliku kahtlustatava esmaseks tuvastamiseks kuriteoga otseselt seotud objektiivsete ja kontrollitavate faktide põhjal. Iga kasutamine piirdub sellega, mis on rangelt vajalik konkreetse kuriteo uurimiseks.
Hvis den tilladelse, der er anmodet om i henhold til første afsnit, afvises, bringes anvendelsen af systemet til efterfølgende biometrisk fjernidentifikation, der er knyttet til denne tilladelse, der anmodes om, straks til ophør, og de personoplysninger, der er knyttet til anvendelsen af det højrisiko-AI-system, som der blev anmodet om tilladelse til, slettes.
Kui esimese lõigu kohane loataotlus lükatakse tagasi, peatatakse viivitamata taotletud loaga seotud tagantjärele toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemi kasutamine ja selle suure riskiga tehisintellektisüsteemi kasutamisega seotud isikuandmed, mille jaoks luba taotleti, kustutatakse.
Et sådant højrisiko-AI-system til efterfølgende biometrisk fjernidentifikation må under ingen omstændigheder anvendes til retshåndhævelsesformål på en ikkemålrettet måde uden nogen forbindelse til en strafbar handling, en straffesag, en reel og aktuel eller reel og forudsigelig trussel om en strafbar handling eller eftersøgning af en specifik forsvundet person. Det sikres, at der ikke træffes nogen afgørelse, der har negative retsvirkninger for en person, af de retshåndhævende myndigheder, udelukkende baseret på outputtet af sådanne systemer til efterfølgende biometrisk fjernidentifikation.
Ühelgi juhul ei tohi sellist suure riskiga tehisintellektisüsteemi tagantjärele toimuvaks biomeetriliseks kaugtuvastamiseks kasutada õiguskaitse eesmärkidel kindla suunitluseta, ilma et see oleks mingil viisil seotud kuriteo, kriminaalmenetluse, kuriteo tegeliku ja olemasoleva või tegeliku ja prognoositava ohuga või konkreetse teadmata kadunud isiku otsimisega. Ühtki isiku suhtes kahjulikke õiguslikke tagajärgi põhjustavat otsust ei tohi teha üksnes tagantjärele toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemi tulemuste põhjal.
Dette stykke berører ikke artikel 9 i forordning (EU) 2016/679 og artikel 10 i direktiv (EU) 2016/680 med hensyn til behandling af biometriske data.
Käesolev lõige ei piira määruse (EL) 2016/679 artikli 9 ja direktiivi (EL) 2016/680 artikli 10 kohaldamist biomeetriliste andmete töötlemisel.
Uanset formålet eller idriftsætteren skal hver anvendelse af sådanne højrisiko-AI-systemer dokumenteres i det relevante politiregister og efter anmodning stilles til rådighed for den relevante markedsovervågningsmyndighed og den nationale databeskyttelsesmyndighed, undtagen hvis det drejer sig om videregivelse af følsomme operationelle data vedrørende retshåndhævelse. Dette afsnit berører ikke de beføjelser, der tillægges tilsynsmyndighederne ved direktiv (EU) 2016/680.
Olenemata eesmärgist või juurutajast, dokumenteeritakse selliste suure riskiga tehisintellektisüsteemide iga kasutamine asjaomases politseitoimikus ning tehakse taotluse korral kättesaadavaks asjaomasele turujärelevalveasutusele ja riiklikule andmekaitseasutusele, välistades õiguskaitsega seotud tundlike operatiivandmete avalikustamise. Käesolev lõik ei piira direktiiviga (EL) 2016/680 järelevalveasutustele antud volitusi.
Idriftsættere forelægger årlige rapporter for de relevante markedsovervågningsmyndigheder og de relevante nationale databeskyttelsesmyndigheder om deres anvendelse af systemer til efterfølgende biometrisk fjernidentifikation, undtagen hvis det drejer sig om videregivelse af følsomme operationelle data vedrørende retshåndhævelse. Rapporterne kan samles for at dække mere end én idriftsættelse.
Juurutajad esitavad asjaomastele turujärelevalve- ja riiklikele andmekaitseasutustele aastaaruanded tagantjärele toimuva biomeetrilise tuvastamise süsteemide kasutamise kohta, välistades õiguskaitsega seotud tundlike operatiivandmete avalikustamise. Aruanded võib koondada nii, et need hõlmaksid rohkem kui ühte kasutamist.
Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med EU-retten indføre mere restriktiv lovgivning om anvendelsen af systemer til efterfølgende biometrisk fjernidentifikation.
Liikmesriigid võivad kooskõlas liidu õigusega kehtestada tagantjärele toimuva biomeetrilise kaugtuvastamise süsteemide kasutamise kohta piiravamaid õigusakte.
11. Uden at det berører denne forordnings artikel 50, underretter idriftsættere af de i bilag III omhandlede højrisiko-AI-systemer, der træffer beslutninger eller bistår med at træffe beslutninger vedrørende fysiske personer, de fysiske personer om, at de er genstand for anvendelsen af et højrisiko-AI-system. For højrisiko-AI-systemer, der anvendes til retshåndhævelsesformål, finder artikel 13 i direktiv (EU) 2016/680 anvendelse.
11. Ilma et see mõjutaks käesoleva määruse artikli 50 kohaldamist, teavitavad selliste III lisas osutatud suure riskiga tehisintellektisüsteemide juurutajad, mis teevad füüsiliste isikutega seotud otsuseid või aitavad neid otsuseid teha, füüsilisi isikuid sellest, et nende suhtes kasutakse suure riskiga tehisintellektisüsteemi. Õiguskaitse eesmärgil kasutatavate suure riskiga tehisintellektisüsteemide suhtes kohaldatakse direktiivi (EL) 2016/680 artiklit 13.
12. Idriftsættere samarbejder med de relevante kompetente myndigheder om ethvert tiltag, som disse myndigheder foretager vedrørende højrisiko-AI-systemet, med henblik på gennemførelse af denne forordning.
12. Juurutajad teevad asjakohaste pädevate asutustega koostööd kõigis toimingutes, mida kõnealused asutused võtavad ette seoses suure riskiga tehisintellektisüsteemiga käesoleva määruse rakendamiseks.
Krav vedrørende bemyndigede organer
Teada antud asutusi puudutavad nõuded
1. Et bemyndiget organ skal oprettes i henhold til national ret i en medlemsstat og være en juridisk person.
1. Teada antud asutus asutatakse liikmesriigi õiguse alusel ning ta on juriidiline isik.
2. Bemyndigede organer skal opfylde de organisatoriske krav samt de kvalitetsstyrings-, ressource- og procedurekrav, der er nødvendige for at kunne udføre deres opgaver, samt passende cybersikkerhedskrav.
2. Teada antud asutused täidavad organisatsioonilisi, kvaliteedijuhtimise, ressursside ja protsessidega seotud nõudeid, mis on vajalikud nende ülesannete täitmiseks, ning vastavaid küberturvalisuse nõudeid.
3. Bemyndigede organers organisationsstruktur, ansvarsfordeling, rapporteringsveje og drift skal sikre, at der er tillid til deres arbejde og til resultaterne af de bemyndigede organers overensstemmelsesvurderingsaktiviteter.
3. Teada antud asutuste organisatsiooniline struktuur, vastutusalade jaotus, aruandlusahelad ja tegevus peavad tagama usalduse teada antud asutuste tegevuse ja nende teostatud vastavushindamistoimingute tulemuste suhtes.
4. Bemyndigede organer skal være uafhængige af udbyderen af højrisiko-AI-systemet, i forbindelse med hvilket de udfører overensstemmelsesvurderingsaktiviteter. Bemyndigede organer skal også være uafhængige af alle andre operatører, der har en økonomisk interesse i højrisiko-AI-systemer, der vurderes, og af enhver konkurrent til udbyderen. Dette er ikke til hinder for at anvende vurderede højrisiko-AI-systemer, som er nødvendige for overensstemmelsesvurderingsorganets drift, eller for at anvende sådanne højrisiko-AI-systemer til personlige formål.
4. Teada antud asutused peavad olema sõltumatud suure riskiga tehisintellektisüsteemi pakkujast, mille vastavushindamisega nad tegelevad. Samuti peavad teada antud asutused olema sõltumatud mis tahes muust operaatorist, kellel on majanduslik huvi hinnatava suure riskiga tehisintellektisüsteemi vastu, ja kõigist pakkuja konkurentidest. See ei välista vastavushindamisasutuse tegevuseks vajalike hinnatud suure riskiga tehisintellektisüsteemide kasutamist ega selliste suure riskiga tehisintellektisüsteemide kasutamist isiklikel eesmärkidel.
5. Hverken overensstemmelsesvurderingsorganet, dets øverste ledelse eller det personale, der er ansvarligt for at udføre dets overensstemmelsesvurderingsopgaver, må være direkte involveret i udformningen, udviklingen, markedsføringen eller anvendelsen af højrisiko-AI-systemer eller repræsentere parter, der deltager i disse aktiviteter. De må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet eller integritet, når de udfører de aktiviteter i forbindelse med overensstemmelsesvurdering, som de er bemyndiget til at udføre. Dette gælder navnlig rådgivningstjenester.
5. Vastavushindamisasutus, selle juhtkond ega selle vastavushindamisülesannete täitmise eest vastutavad töötajad ei tohi olla otseselt seotud suure riskiga tehisintellektisüsteemide projekteerimise, arendamise, turustamise või kasutamisega ega esindada ühtegi isikut, kes nimetatud tegevustega tegeleb. Nad ei tohi osaleda üheski tegevuses, mis võib olla vastuolus nende otsuste sõltumatuse ja vastavushindamistoimingute usaldusväärsusega, mille teostamiseks on neist teada antud. See kehtib eelkõige nõustamisteenuste puhul.
6. Bemyndigede organer skal være organiseret og arbejde på en sådan måde, at der i deres aktiviteter sikres uafhængighed, objektivitet og uvildighed. Bemyndigede organer skal dokumentere og gennemføre en struktur og procedurer til sikring af uvildighed og til fremme og anvendelse af principperne om uvildighed i hele deres organisation, hos alt deres personale og i alle deres vurderingsaktiviteter.
6. Teada antud asutuste töö korraldatakse ja neid juhitakse nii, et tagada nende tegevuse sõltumatus, objektiivsus ja erapooletus. Teada antud asutused dokumenteerivad ja rakendavad struktuuri ja menetlused, millega tagatakse erapooletus ning mille abil edendatakse ja kohaldatakse erapooletuse põhimõtteid kogu nende organisatsiooni, töötajate ja hindamistoimingute osas.
7. Bemyndigede organer skal have indført dokumenterede procedurer, der sikrer, at deres personale, udvalg, dattervirksomheder, underentreprenører og eventuelle tilknyttede organer eller personale i eksterne organer i overensstemmelse med artikel 78 opretholder fortroligheden af de oplysninger, som de kommer i besiddelse af under udførelsen af overensstemmelsesvurderingsaktiviteterne, undtagen når videregivelse heraf er påbudt ved lov. Bemyndigede organers personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af under udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, undtagen over for de bemyndigende myndigheder i den medlemsstat, hvor aktiviteterne udføres.
7. Teada antud asutustel peavad olema dokumenteeritud menetlused, millega tagatakse, et nende töötajad, komiteed, tütarettevõtjad, alltöövõtjad ja kõik nendega seotud asutused või väliste asutuste töötajad austavad kooskõlas artikliga 78 vastavushindamistoimingute teostamise käigus saadud teabe konfidentsiaalsust, välja arvatud juhul, kui avalikustamine on seadusega nõutud. Teada antud asutuste töötajad on kohustatud kaitsma ametisaladusena teavet, mille nad on saanud käesoleva määruse alusel oma ülesandeid täites, välja arvatud suhetes selle liikmesriigi teavitavate asutustega, kus teada antud asutus tegutseb.
8. Bemyndigede organer skal have procedurer for udførelsen af aktiviteterne, der tager behørigt hensyn til en udbyders størrelse, til den sektor, som den opererer inden for, til dens struktur og til, hvor kompleks det pågældende AI-system er.
8. Teada antud asutustel peavad olema menetlused selliste toimingute teostamiseks, milles võetakse asjakohaselt arvesse pakkuja suurust, tegutsemisvaldkonda, tema struktuuri ning asjaomase tehisintellektisüsteemi keerukuse astet.
9. Bemyndigede organer skal tegne en passende ansvarsforsikring for deres overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, medmindre ansvaret i overensstemmelse med national ret ligger hos den medlemsstat, i hvilken de er etableret, eller medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for overensstemmelsesvurderingen.
9. Teada antud asutused peavad võtma endale asjakohase vastutuskindlustuse seoses oma vastavushindamistoimingutega, välja arvatud juhul, kui vastutust kannab liikmesriik, milles nad on asutatud, vastavalt selle liikmesriigi õigusele, või kui see liikmesriik vastutab ise otseselt vastavushindamise eest.
10. Bemyndigede organer skal være i stand til at udføre alle deres opgaver i henhold til denne forordning med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige kompetence på det specifikke område, uanset om disse opgaver udføres af bemyndigede organer selv eller på deres vegne og på deres ansvar.
10. Teada antud asutused peavad olema võimelised täitma kõiki oma käesoleva määruse kohaseid ülesandeid suurima erialase usaldusväärsuse ja nõutava erialase pädevusega nii siis, kui neid ülesandeid täidavad teada antud asutused ise, kui ka siis, kui seda tehakse nende nimel ja nende vastutusel.
11. Bemyndigede organer skal have tilstrækkelige interne kompetencer til at kunne evaluere de opgaver, der udføres af eksterne parter på deres vegne, effektivt. Det bemyndigede organ skal have permanent adgang til tilstrækkeligt administrativt, teknisk, juridisk og videnskabeligt personale med erfaring og viden vedrørende de relevante typer af AI-systemer, de relevante data og den relevante databehandling og vedrørende kravene i afdeling 2.
11. Teada antud asutustel peab olema piisav sisepädevus, et tulemuslikult hinnata väliste isikute poolt nende nimel täidetud ülesandeid. Teada antud asutusele peab olema alaliselt kättesaadav piisavalt haldus-, tehnilisi, õigus- ja teadustöötajaid, kellel on kogemused ja teadmised asjaomaste tehisintellektisüsteemide liikide, andmete ja andmetöötlusega ning seoses 2. jaos sätestatud nõuetega.
12. Bemyndigede organer skal deltage i det koordinerende arbejde, jf. artikel 38. De skal også deltage direkte eller være repræsenteret i de europæiske standardiseringsorganisationer eller sikre, at de har et ajourført kendskab til relevante standarder.
12. Teada antud asutused osalevad artiklis 38 osutatud koordineerimistegevuses. Samuti osalevad nad otseselt või esindajate kaudu Euroopa standardiorganisatsioonides või tagavad, et nad on asjakohastest standarditest teadlikud ja nende viimase arenguga kursis.
Ændringer af notifikationer
1. Den bemyndigende myndighed meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater alle relevante ændringer i notifikationen af et bemyndiget organ via det elektroniske notifikationsværktøj, der er omhandlet i artikel 30, stk. 2.
1. Teavitav asutus teavitab komisjoni ja teisi liikmesriike kõigist asjakohastest muudatustest teada antud asutuse teavituses artikli 30 lõikes 2 osutatud elektroonilise teavitamisvahendi kaudu.
2. Procedurerne i artikel 29 og 30 finder anvendelse på udvidelser af rammerne for notifikationen.
2. Teavituse ulatuse laiendamise suhtes kohaldatakse artiklites 29 ja 30 sätestatud menetlusi.
Med hensyn til andre ændringer af notifikationen end udvidelser af rammerne for den, finder procedurerne i stk. 3-9 anvendelse.
Muude kui teavituse ulatuse laiendamisega seotud muudatuste puhul kohaldatakse lõigetes 3–9 sätestatud menetlusi.
3. Hvis et bemyndiget organ beslutter at indstille sine overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, underretter det den bemyndigende myndighed og udbyderne hurtigst muligt og i tilfælde af planlagt indstilling mindst ét år, inden dets aktiviteter indstilles. Det bemyndigede organs attester kan forblive gyldige i en periode på ni måneder, efter at det bemyndigede organs aktiviteter er indstillet, forudsat at et andet bemyndiget organ skriftligt har bekræftet, at det vil påtage sig ansvaret for de højrisiko-AI-systemer, der er omfattet af disse attester. Sidstnævnte bemyndigede organ foretager en fuld vurdering af de berørte højrisiko-AI-systemer inden udgangen af denne periode på ni måneder, før det udsteder nye attester for disse systemer. Hvis det bemyndigede organ har indstillet sine aktiviteter, trækker den bemyndigende myndighed udpegelsen tilbage.
3. Kui teada antud asutus otsustab vastavushindamisalase tegevuse lõpetada, teatab ta sellest teavitavale asutusele ja asjaomastele pakkujatele nii kiiresti kui võimalik ning ettekavatsetud lõpetamise korral vähemalt üks aasta enne tegevuse lõpetamist. Teada antud asutuse sertifikaadid võivad pärast teada antud asutuse tegevuse lõpetamist jääda kehtima üheksaks kuuks tingimusel, et mõni teine teada antud asutus on kirjalikult kinnitanud, et ta võtab nende sertifikaatidega hõlmatud suure riskiga tehisintellektisüsteemide eest vastutuse üle. Enne asjaomastele tehisintellektisüsteemidele uute sertifikaatide väljastamist viib viimati nimetatud teada antud asutus selle üheksakuulise ajavahemiku lõpuks läbi nende suure riskiga süsteemide täieliku hindamise. Kui teada antud asutus on oma tegevuse lõpetanud, tühistab teavitav asutus määramise.
4. Hvis en bemyndigende myndighed har tilstrækkelig grund til at mene, at et bemyndiget organ ikke længere opfylder kravene i artikel 31, eller at det ikke opfylder sine forpligtelser, skal den bemyndigende myndighed hurtigst muligt undersøge sagen med den størst mulige omhu. I den forbindelse skal den underrette det berørte bemyndigede organ om sine indvendinger og giver det mulighed for at tilkendegive sine synspunkter. Hvis en bemyndigende myndighed konkluderer, at det bemyndigede organ ikke længere opfylder kravene i artikel 31, eller at det ikke opfylder sine forpligtelser, skal den begrænse, suspendere eller tilbagetrække udpegelsen, alt efter hvad der er relevant, afhængigt af hvor alvorlig den manglende opfyldelse af kravene eller forpligtelserne er. Den underretter omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.
4. Kui teavitaval asutusel on piisavalt põhjust arvata, et teada antud asutus ei vasta enam artiklis 31 sätestatud nõuetele või et ta ei täida oma kohustusi, siis uurib teavitav asutus seda küsimust viivitamata ja äärmiselt hoolikalt. Seoses sellega teatab ta asjaomasele teada antud asutusele tekkinud vastuväidetest ja annab talle võimaluse esitada oma seisukohad. Kui teavitav asutus on jõudnud järeldusele, et teada antud asutus ei vasta enam artiklis 31 sätestatud nõuetele või et ta ei täida oma kohustusi, siis vastavalt vajadusele seab teavitav asutus määramisele piirangud või peatab või tühistab selle sõltuvalt nõuetele mittevastavuse või kohustuste mittetäitmise raskusastmest. Ta teatab sellest viivitamata komisjonile ja teistele liikmesriikidele.
5. Hvis et bemyndiget organs udpegelse er blevet suspenderet, begrænset eller helt eller delvist tilbagetrukket, underretter dette organ de pågældende udbydere inden for ti dage.
5. Kui määramine on peatatud, piiratud või täielikult või osaliselt tühistatud, peab teada antud asutus asjaomaseid pakkujaid sellest teavitama kümne päeva jooksul.
6. Hvis en udpegelse begrænses, suspenderes eller tilbagetrækkes, træffer den bemyndigende myndighed de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det pågældende bemyndigede organs sager opbevares, og for at stille dem til rådighed for bemyndigende myndigheder i andre medlemsstater og for markedsovervågningsmyndighederne efter disses anmodning.
6. Määramise piiramise, peatamise või tühistamise korral võtab teavitav asutus asjakohaseid meetmeid tagamaks, et asjaomase teada antud asutuse toimikud hoitakse alles ja tehakse teistes liikmesriikides asuvatele teavitavatele asutustele ja turujärelevalveasutustele nende taotluse alusel kättesaadavaks.
7. Hvis en udpegelse begrænses, suspenderes eller tilbagetrækkes, skal den bemyndigende myndighed:
7. Määramise piiramise, peatamise või tühistamise korral teavitav asutus:
a)
vurdere indvirkningen på attester, der er udstedt af det bemyndigede organ
a)
hindab mõju teada antud asutuse väljastatud sertifikaatidele;
b)
forelægge en rapport om sine resultater til Kommissionen og de øvrige medlemsstater senest tre måneder efter, at den har givet meddelelse om ændringerne af udpegelsen
b)
esitab komisjonile ja teistele liikmesriikidele kolme kuu jooksul pärast määramise muudatustest teatamist aruande oma järelduste kohta;
c)
pålægge det bemyndigede organ at suspendere eller tilbagetrække alle de attester, der uretmæssigt er blevet udstedt, inden for en rimelig tidsfrist, der fastsættes af myndigheden, for at sikre, at højrisiko-AI-systemer fortsat er i overensstemmelse hermed på markedet
c)
nõuab, et teada antud asutus peataks või tunnistaks riikliku asutuse määratud mõistliku aja jooksul kõik alusetult väljastatud sertifikaadid kehtetuks, et tagada turul olevate suure riskiga tehisintellektisüsteemide jätkuv nõuetele vastavus;
d)
underrette Kommissionen og medlemsstaterne om attester, som den har kræves suspenderet eller tilbagetrukket
d)
teavitab komisjoni ja liikmesriike sertifikaatidest, mille peatamist või kehtetuks tunnistamist ta on nõudnud;
e)
give de nationale kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udbyderen har sit registrerede forretningssted, alle relevante oplysninger om de attester, for hvilke den har krævet suspension eller tilbagetrækning. Den pågældende myndighed træffer de fornødne foranstaltninger, hvis det er nødvendigt, for at undgå en potentiel risiko for sundhed, sikkerhed eller grundlæggende rettigheder.
e)
esitab selle liikmesriigi pädevatele asutustele, kus on pakkuja registreeritud tegevuskoht, kogu asjakohase teabe sertifikaatide kohta, mille peatamist või kehtetuks tunnistamist ta on nõudnud. Nimetatud asutus võtab vajaduse korral asjakohaseid meetmeid, et ära hoida võimalik risk tervisele, ohutusele või põhiõigustele.
8. Med undtagelse af uretmæssigt udstedte attester og i tilfælde, hvor en udpegelse er blevet inddraget eller begrænset, vedbliver attesterne med at være gyldige i et af følgende tilfælde:
8. Välja arvatud alusetult väljastatud sertifikaatide puhul ning kui määramine on peatatud või piiratud, jäävad sertifikaadid kehtima ühel järgmistel tingimustel:
a)
den bemyndigende myndighed har senest én måned efter suspensionen eller begrænsningen bekræftet, at der ikke er nogen risiko for sundhed, sikkerhed eller grundlæggende rettigheder vedrørende attester, der er berørt af suspensionen eller begrænsningen, og den bemyndigende myndighed har anført en frist for tiltag til at afhjælpe suspensionen eller begrænsningen, eller
a)
teavitav asutus on ühe kuu jooksul alates peatamisest või piirangu kehtestamisest kinnitanud, et nende sertifikaatide puhul, mida peatamine või piirang puudutab, puudub risk tervisele, ohutusele või põhiõigustele, ning teavitav asutus on esitanud ajakava ja meetmed peatamise või piirangu tühistamiseks, või
b)
den bemyndigende myndighed har bekræftet, at ingen attester af relevans for suspensionen vil blive udstedt, ændret eller genudstedt under suspensionen eller begrænsningen, og anfører, hvorvidt det bemyndigede organ har kapacitet til at fortsætte overvågningen og fortsat være ansvarligt for eksisterende udstedte attester i suspensions- eller begrænsningsperioden; hvis den bemyndigende myndighed fastslår, at det bemyndigede organ ikke er i stand til at støtte eksisterende udstedte attester, bekræfter udbyderen af det system, der er omfattet af attesten, senest tre måneder efter suspensionen eller begrænsningen skriftligt over for de nationale kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende har sit registrerede forretningssted, at et andet kvalificeret bemyndiget organ midlertidigt varetager det bemyndigede organs funktioner med hensyn til at overvåge og forblive ansvarligt for attesterne i suspensions- eller begrænsningsperioden.
b)
teavitav asutus on kinnitanud, et peatamisega seoses ei anta välja, ei muudeta ega anta uuesti välja ühtegi sertifikaati peatamise või piirangu kehtivuse jooksul, ning märgib, kas teada antud asutus on suuteline järelevalvet jätkama ja jätkuvalt vastutama olemasolevate sertifikaatide eest, mis on välja antud peatamise või piirangu kehtivuse ajaks; juhul kui teavitatav asutus teeb kindlaks, et teada antud asutus ei ole suuteline olemasolevate väljastatud sertifikaatide eest vastutama, esitab sertifikaadiga hõlmatud süsteemi pakkuja oma registreeritud tegevuskoha liikmesriigi pädevatele asutustele kolme kuu jooksul alates peatamisest või piirangu kehtestamisest, et mõni teine kvalifitseeritud teada antud asutus võtab peatamise või piirangu kehtimise ajaks ajutiselt üle teada antud asutuse järelevalve ja sertifikaatide eest vastutamisega seotud ülesanded.
9. Med undtagelse af uretmæssigt udstedte attester og i tilfælde, hvor en udpegelse er blevet tilbagetrukket, vedbliver attesterne med at være gyldige i en periode på ni måneder i følgende tilfælde:
9. Välja arvatud alusetult väljastatud sertifikaatide puhul ja kui määramine on kehtetuks tunnistatud, jäävad sertifikaadid kehtima üheksaks kuuks järgmistel tingimustel:
a)
den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor udbyderen af det højrisiko-AI-system, der er omfattet af attesten, har sit registrerede forretningssted, har bekræftet, at der ikke er nogen risiko for sundhed, sikkerhed eller grundlæggende rettigheder i forbindelse med de pågældende højrisiko-AI-systemer, og
a)
selle liikmesriigi pädev asutus, kus on sertifikaadiga hõlmatud kõrge riskiga tehisintellektisüsteemi pakkuja registreeritud tegevuskoht, on kinnitanud, et asjaomaste suure riskiga tehisintellektisüsteemidega ei kaasne riski tervisele, ohutusele ega põhiõigustele, ning
b)
et andet bemyndiget organ har skriftligt bekræftet, at det straks varetager ansvaret for disse AI-systemer, og færdiggør sin vurdering inden 12 måneder efter tilbagetrækning af udpegelsen.
b)
mõni teine teada antud asutus on kirjalikult kinnitanud, et ta võtab üle otsese vastutuse nende tehisintellektisüsteemide eest ning viib nende hindamise lõpule 12 kuu jooksul alates määramise kehtetuks tunnistamisest.
Under de omstændigheder, der er omhandlet i første afsnit, kan den kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, hvor udbyderen af det system, der er omfattet af attesten, har sit forretningssted, forlænge attesternes foreløbige gyldighed i yderligere perioder på tre måneder, dog i alt højst 12 måneder.
Esimeses lõigus osutatud tingimustel võib selle liikmesriigi pädev asutus, kus on sertifikaadiga hõlmatud tehisintellektisüsteemi pakkuja registreeritud tegevuskoht, pikendada sertifikaatide ajutist kehtivust kolme kuu kaupa, mis kokku ei tohi ületada 12 kuud.
Den kompetente nationale myndighed eller det bemyndigede organ, der varetager funktionerne for det bemyndigede organ, der er berørt af ændringen af udpegelsen, underretter omgående Kommissionen, de øvrige medlemsstater og de øvrige bemyndigede organer herom.
Riigi pädev asutus või teada antud asutus, kes täidab selle teada antud asutuse ülesandeid, keda määramise muutmine puudutab, teavitab sellest viivitamata komisjoni, teisi liikmesriike ja teisi teada antud asutusi.
Overensstemmelsesvurdering
1. Hvad angår højrisiko-AI-systemer, der er opført i bilag III, punkt 1, skal udbyderen, såfremt denne ved påvisningen af, at et højrisiko-AI-system overholder kravene i afdeling 2, har anvendt harmoniserede standarder omhandlet i artikel 40 eller, hvis det er relevant, fælles specifikationer omhandlet i artikel 41, vælge en af følgende overensstemmelsesvurderingsprocedurer på grundlag af:
1. Kui pakkuja on rakendanud artiklis 40 osutatud harmoneeritud standardeid, või kui see on kohaldatav, artiklis 41 osutatud ühtset kirjeldust, et tõendada III lisa punktis 1 loetletud suure riskiga tehisintellektisüsteemide vastavust 2. jaos sätestatud nõuetele, järgib pakkuja üht järgmistest vastavushindamismenetlustest, mis põhineb:
a)
intern kontrol omhandlet i bilag VI, eller
a)
VI lisas osutatud sisekontrollil või
b)
vurdering af kvalitetsstyringssystemet og vurdering af den tekniske dokumentation med inddragelse af et bemyndiget organ omhandlet i bilag VII.
b)
VII lisas osutatud kvaliteedijuhtimissüsteemi hindamisel ja tehnilise dokumentatsiooni hindamisel ning milles osaleb teada antud asutus.
Ved påvisning af et højrisiko-AI-systems overensstemmelse med kravene i afdeling 2 følger udbyderen overensstemmelsesvurderingsproceduren i bilag VII, hvis:
Tõendades suure riskiga tehisintellektisüsteemi vastavust 2. jaos sätestatud nõuetele, järgib pakkuja VII lisas sätestatud vastavushindamist järgmistel juhtudel:
a)
der ikke findes harmoniserede standarder omhandlet i artikel 40, og der ikke findes fælles specifikationer omhandlet i artikel 41
a)
artiklis 40 osutatud harmoneeritud standardeid ei ole olemas ja artiklis 41 osutatud ühtsed kirjeldused ei ole kättesaadavad;
b)
udbyderen ikke har anvendt eller kun har anvendt en del af den harmoniserede standard
b)
pakkuja ei ole harmoneeritud standardit kohaldanud või on seda kohaldanud ainult osaliselt;
c)
de i litra a) omhandlede fælles specifikationer findes, men udbyderen ikke har anvendt dem
c)
punktis a osutatud ühtsed kirjeldused on olemas, kuid pakkuja ei ole neid kohaldanud;
d)
én eller flere af de i litra a) omhandlede harmoniserede standarder er blevet offentliggjort med en begrænsning og kun med hensyn til den del af standarden, som er genstand for begrænsning.
d)
punktis a osutatud harmoneeritud standardid või mõni neist on avaldatud piiranguga ja üksnes standardi selles osas, mida piirang puudutab.
Med henblik på den overensstemmelsesvurderingsprocedure, der er omhandlet i bilag VII, kan udbyderen vælge hvilket som helst af de bemyndigede organer. Hvis højrisiko-AI-systemet tilsigtes ibrugtaget af retshåndhævende myndigheder, indvandringsmyndigheder, asylmyndigheder eller EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, fungerer den markedsovervågningsmyndighed, der er omhandlet i artikel 74, stk. 8 eller 9, alt efter hvad der er relevant, imidlertid som bemyndiget organ.
VII lisas osutatud vastavushindamise jaoks võib pakkuja valida mis tahes teada antud asutuse. Kui aga suure riskiga tehisintellektisüsteemi kavatsevad kasutusele võtta õiguskaitse-, rände- või varjupaigaasutused või liidu institutsioonid, organid või asutused, tegutseb teada antud asutusena artikli 74 lõikes 8 või kohaldataval juhul lõikes 9 osutatud turujärelevalveasutus.
2. Hvad angår de højrisiko-AI-systemer, der er omhandlet i bilag III, punkt 2-8, skal udbyderne følge overensstemmelsesvurderingsproceduren på grundlag af intern kontrol som omhandlet i bilag VI, som ikke foreskriver inddragelse af et bemyndiget organ.
2. III lisa punktides 2–8 osutatud suure riskiga tehisintellektisüsteemide puhul järgivad pakkujad VI lisas osutatud sisekontrollil põhinevat vastavushindamist, mille korral ei ole teada antud asutuse osalemist ette nähtud.
3. For højrisiko-AI-systemer, som er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er opført i bilag I, afsnit A, skal udbyderen følge den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure som krævet i henhold til disse retsakter. Kravene i dette kapitels afdeling 2 finder anvendelse på disse højrisiko-AI-systemer og skal indgå i den nævnte vurdering. Punkt 4.3, 4.4 og 4.5 samt bilag VII, punkt 4.6, femte afsnit, finder også anvendelse.
3. I lisa A jaos loetletud liidu ühtlustamisõigusaktidega hõlmatud suure riskiga tehisintellektisüsteemide puhul, järgib pakkuja nende õigusaktide kohaselt nõutavat asjaomast vastavushindamismenetlust. Selliste suure riskiga tehisintellektisüsteemide suhtes kohaldatakse käesoleva peatüki 2. jaos sätestatud nõudeid ning need nõuded on vastavushindamise osa. Kohaldatakse ka VII lisa punkte 4.3, 4.4, 4.5 ja punkti 4.6 viiendat lõiku.
Med henblik på denne vurdering har bemyndigede organer, der er blevet notificeret i henhold til disse retsakter, ret til at kontrollere højrisiko-AI-systemernes overensstemmelse med kravene i afdeling 2, forudsat at disse bemyndigede organers overholdelse af kravene i artikel 31, stk. 4, 5, 10 og 11, er blevet vurderet i forbindelse med notifikationsproceduren i henhold til disse retsakter.
Teada antud asutustel, kellest on teavitatud nende õigusaktide alusel, on selliseks hindamiseks õigus kontrollida, kas suure riskiga tehisintellektisüsteemid vastavad 2. jaos sätestatud nõuetele, tingimusel et nende teada antud asutuste vastavust artikli 31 lõigetes 4, 10 ja 11 sätestatud nõuetele on hinnatud nende õigusaktide kohase teavitamismenetluse raames.
Hvis en retsakt, der er opført i bilag I, afsnit A, giver producenten mulighed for at fravælge en af tredjepart udført overensstemmelsesvurdering, forudsat at producenten har anvendt alle de harmoniserede standarder, der omfatter alle de relevante krav, kan producenten kun anvende denne mulighed, hvis vedkommende også har anvendt harmoniserede standarder eller, hvis det er relevant, fælles specifikationer omhandlet i artikel 41, der omfatter alle kravene i dette kapitels afdeling 2.
Kui I lisa A jaos loetletud õigusaktid võimaldavad toote valmistajal loobuda kolmanda isiku tehtavast vastavushindamisest, tingimusel et see valmistaja on rakendanud kõiki harmoneeritud standardeid, mis hõlmavad kõiki olulisi nõudeid, võib see valmistaja nimetatud võimalust kasutada ainult siis, kui ta rakendab ka harmoneeritud standardeid, või kui see on kohaldatav, artiklis 41 osutatud ühtseid kirjeldusi, mis hõlmavad kõiki käesoleva peatüki 2. osas sätestatud nõudeid.
4. Højrisiko-AI-systemer, der allerede har været genstand for en overensstemmelsesvurderingsprocedure, skal underkastes en ny overensstemmelsesvurderingsprocedure i tilfælde af væsentlige ændringer, uanset om det ændrede system tilsigtes videredistribueret eller fortsat anvendes af den nuværende idriftsætter.
4. Suure riskiga tehisintellektisüsteemidele, mis on juba läbinud vastavushindamise, tuleb teha uus vastavushindamine alati, kui süsteeme oluliselt muudetakse, olenemata sellest, kas muudetud süsteemi kavatsetakse edasi turustada või jätkab selle kasutamist praegune juurutaja.
For højrisiko-AI-systemer, der bliver ved med at lære efter at være bragt i omsætning eller ibrugtaget, udgør ændringer af højrisiko-AI-systemet og dets ydeevne, som udbyderen har fastlagt på forhånd på tidspunktet for den indledende overensstemmelsesvurdering, og som er en del af oplysningerne i den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag IV, punkt 2, litra f), ikke en væsentlig ændring.
Kui tegemist on suure riskiga tehisintellektisüsteemiga, mis õpib edasi ka pärast turule laskmist või kasutusele võtmist, ei käsitata oluliste muudatustena suure riskiga tehisintellektisüsteemi ja selle toimimise muudatusi, mille pakkuja on eelnevalt esialgse vastavushindamise ajal määratlenud ja mis on osa IV lisa punkti 2 alapunktis f osutatud tehnilises dokumentatsioonis sisalduvast teabest;
5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 97 for at ændre bilag VI og VII ved at ajourføre dem i lyset af den tekniske udvikling.
5. Komisjonil on õigus võtta kooskõlas artikliga 97 vastu delegeeritud õigusaktid, et muuta VI ja VII lisa ajakohastades neid tehnika arengut silmas pidades.
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 97 for at ændre nærværende artikels stk. 1 og 2 for at underkaste de i bilag III, punkt 2-8, omhandlede højrisiko-AI-systemer overensstemmelsesvurderingsproceduren i bilag VII eller dele heraf. Kommissionen vedtager sådanne delegerede retsakter under hensyntagen til effektiviteten af overensstemmelsesvurderingsproceduren på grundlag af intern kontrol omhandlet i bilag VI med hensyn til at forebygge eller minimere de risici for sundhed, sikkerhed og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, som sådanne systemer medfører, samt hvorvidt der er tilstrækkelig kapacitet og ressourcer i de bemyndigede organer.
6. Komisjonil on õigus võtta kooskõlas artikliga 97 vastu delegeeritud õigusaktid käesoleva artikli lõigete 1 ja 2 muutmiseks, et kohaldada III lisa punktides 2–8 osutatud suure riskiga tehisintellektisüsteemide suhtes VII lisas osutatud vastavushindamist või selle osi. Komisjon arvestab selliseid delegeeritud õigusakte vastu võttes seda, kui mõjus on VI lisas osutatud sisekontrollil põhinev vastavushindamine, et hoida ära või minimeerida tervist, ohutust ja põhiõiguste kaitset ähvardavaid riske, mida sellised süsteemid põhjustavad, ning piisava suutlikkuse ja ressursside kättesaadavust teada antud asutustes.
Gennemsigtighedsforpligtelser for udbydere og idriftsættere af visse AI-systemer
Teatavate tehisintellektisüsteemide pakkujate ja juurutajate läbipaistvuskohustused
1. Udbydere skal sikre, at AI-systemer, der er tilsigtet at interagere direkte med fysiske personer, udformes og udvikles på en sådan måde, at de pågældende fysiske personer oplyses om, at de interagerer med et AI-system, medmindre dette er indlysende ud fra en rimeligt velinformeret, opmærksom og forsigtig fysisk persons synspunkt ud fra omstændighederne og anvendelsessammenhængen. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse på AI-systemer, der ved lov er godkendt til at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger, med forbehold af passende sikkerhedsforanstaltninger for tredjemands rettigheder og friheder, medmindre disse systemer er tilgængelige for offentligheden med henblik på at anmelde en strafbar handling.
1. Pakkujad tagavad, et füüsiliste isikutega vahetult suhtlema mõeldud tehisintellektisüsteeme projekteeritakse ja arendatakse selliselt, et asjaomastele füüsilistele isikutele antakse teada, et nad suhtlevad tehisintellektisüsteemiga, välja arvatud juhul, kui see on piisavalt informeeritud, tähelepaneliku ja aruka füüsilise isiku jaoks ilmne, võttes arvesse asjaolusid ja kasutamise konteksti. See kohustus ei kehti tehisintellektisüsteemide suhtes, mida on seadusega lubatud kasutada kuritegude avastamiseks, tõkestamiseks ja uurimiseks või nende eest vastutusele võtmiseks, tingimusel et kolmandate isikute õiguste ja vabaduste kaitseks kohaldatakse asjakohaseid kaitsemeetmeid, välja arvatud juhul, kui sellised süsteemid on üldsusele kättesaadavad, et kuritegudest teatada.
2. Udbydere af AI-systemer, herunder AI-systemer til almen brug, der genererer syntetisk lyd-, billed-, video- eller tekstindhold, sikrer, at AI-systemets output er mærket i et maskinlæsbart format og kan spores som kunstigt genereret eller manipuleret. Udbyderne sikrer, at deres tekniske løsninger er effektive, interoperable, robuste og pålidelige, i det omfang dette er teknisk muligt, under hensyntagen til de særlige forhold og begrænsninger for forskellige typer indhold, gennemførelsesomkostningerne og det generelt anerkendte aktuelle tekniske niveau, som kan være afspejlet i relevante tekniske standarder. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse, i det omfang AI-systemerne udfører en hjælpefunktion med henblik på standardredigering eller ikke i væsentlig grad ændrer de inputdata, der leveres af idriftsætteren eller semantikken heraf, eller, hvis det ved lov er tilladt for at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger.
2. Tehisintellektisüsteemide, sealhulgas üldotstarbeliste tehisintellektisüsteemide pakkujad, kes loovad sünteetilist audio-, pildi-, video- või tekstisisu, tagavad, et tehisintellektisüsteemi väljundid on märgitud masinloetavas vormingus ja tuvastatavad kui kunstlikult loodud või manipuleeritud. Pakkujad tagavad, et nende tehnilised lahendused on tõhusad, koostalitlusvõimelised, töökindlad ja usaldusväärsed, niivõrd kui see on tehniliselt teostatav, võttes arvesse eri liiki sisu eripära ja piiranguid, rakendamise kulusid ja tehnika üldtunnustatud taset, mis võib olla kajastatud asjakohastes tehnilistes standardites. Seda kohustust ei kohaldata, kui tehisintellektisüsteemid täidavad standardse redigeerimise abifunktsiooni või ei muuda oluliselt juurutaja esitatud sisendandmeid või nende semantikat või kui see on seadusega lubatud kuritegude avastamiseks, tõkestamiseks, uurimiseks või nende eest vastutusele võtmiseks.
3. Idriftsættere af et system til følelsesgenkendelse eller et system til biometrisk kategorisering underretter de fysiske personer, der udsættes herfor, om driften af systemet og behandler personoplysningerne i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 og direktiv (EU) 2016/680, alt efter hvad der er relevant. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse på AI-systemer, der anvendes til biometrisk kategorisering og følelsesgenkendelse, og som i ved lov er godkendt til at afsløre, forebygge eller efterforske strafbare handlinger, med forbehold af passende sikkerhedsforanstaltninger for tredjemands rettigheder og frihedsrettigheder og i overensstemmelse med EU-retten.
3. Emotsioonituvastussüsteemi või biomeetrilise liigitamise süsteemi juurutajad annavad süsteemi tööst teada füüsilistele isikutele, kes selle süsteemiga kokku puutuvad, ning töötlevad vajaduse korral isikuandmeid kooskõlas määrustega (EL) 2016/679 ja (EL) 2018/1725 ning direktiiviga (EL) 2016/680. Seda kohustust ei kohaldata biomeetriliseks liigitamiseks ja emotsioonide tuvastamiseks kasutatavate tehisintellektisüsteemide suhtes, mida on seadusega lubatud kasutada kuritegude avastamiseks, tõkestamiseks või uurimiseks, tingimusel et kolmandate isikute õiguste ja vabaduste kaitseks kohaldatakse asjakohaseid kaitsemeetmeid ja kooskõlas liidu õigusega.
4. Idriftsættere af et AI-system, der genererer eller manipulerer billed-, lyd- eller videoindhold, der udgør en deepfake, skal oplyse, at indholdet er blevet genereret kunstigt eller manipuleret. Denne forpligtelse gælder ikke, hvis anvendelsen ved lov er tilladt for at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger. Hvis indholdet er en del af et oplagt kunstnerisk, kreativt, satirisk, fiktivt eller tilsvarende arbejde eller program, er gennemsigtighedsforpligtelserne i dette stykke begrænset til oplysning om eksistensen af sådant genereret eller manipuleret indhold på en passende måde, der ikke er til gene for visningen eller nydelsen af værket.
4. Sellise tehisintellektisüsteemi juurutajad, mis loob või manipuleerib pildi-, audio- või videosisu, mis kujutab endast süvavõltsingut, avalikustavad, et sisu on kunstlikult loodud või manipuleeritud. Seda kohustust ei kohaldata, kui kasutamine on seadusega lubatud kuritegude avastamiseks, tõkestamiseks, uurimiseks või nende eest vastutusele võtmiseks. Kui sisu moodustab osa ilmselgelt kunstilisest, loomingulisest, satiirilisest, väljamõeldud või samalaadsest teosest või programmist, piirduvad käesolevas lõikes sätestatud läbipaistvuskohustused sellise loodud või manipuleeritud sisu olemasolu avalikustamisega asjakohasel viisil, mis ei takista teose kuvamist või kasutamist.
Idriftsættere af et AI-system, der genererer eller manipulerer tekst, der offentliggøres med det formål at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse, skal oplyse, at teksten er blevet kunstigt genereret eller manipuleret. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse, hvis anvendelsen ved lov er tilladt for at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger, eller hvis det AI-genererede indhold har gennemgået en proces med menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og hvis en fysisk eller juridisk person har det redaktionelle ansvar for offentliggørelsen af indholdet.
Sellise tehisintellektisüsteemi juurutajad, mis loob või manipuleerib teksti, mis avaldatakse eesmärgiga teavitada üldsust avalikku huvi pakkuvatest küsimustest, avalikustavad, et tekst on kunstlikult loodud või manipuleeritud. Seda kohustust ei kohaldata, kui kasutamine on seadusega lubatud kuritegude avastamiseks, tõkestamiseks, uurimiseks või nende eest vastutusele võtmiseks või kui tehisintellekti loodud sisu on läbinud inimkontrolli või toimetuskontrolli ning kui sisu avaldamise eest kannab toimetuslikku vastutust füüsiline või juriidiline isik.
5. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-4, gives til de pågældende fysiske personer på en klar og synlig måde senest på tidspunktet for den første interaktion eller eksponering. Oplysningerne skal være i overensstemmelse med gældende tilgængelighedskrav.
5. Lõigetes 1–4 osutatud teave esitatakse asjaomastele füüsilistele isikutele selgel ja eristataval viisil hiljemalt esimese suhtlemise või kokkupuute ajal. Teave peab vastama kohaldatavatele ligipääsetavusnõuetele.
6. Stk. 1-4 berører ikke kravene og forpligtelserne i kapitel III og berører ikke andre gennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat i EU-retten eller national ret, for idriftsættere af AI-systemer.
6. Lõiked 1–4 ei mõjuta III peatükis sätestatud nõudeid ja kohustusi ega piira muude liidu või riigisiseses õiguses tehisintellektisüsteemide juurutajatele sätestatud läbipaistvuskohustuste kohaldamist.
7. AI-kontoret tilskynder til og letter udarbejdelsen af praksiskodekser på EU-plan for at lette en effektiv gennemførelse af forpligtelserne vedrørende påvisning og mærkning af kunstigt genereret eller manipuleret indhold. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at godkende disse praksiskodekser efter proceduren i artikel 56, stk. 6. Hvis Kommissionen finder, at kodeksen ikke er tilstrækkelig, kan den vedtage en gennemførelsesretsakt, der præciserer de fælles regler for gennemførelsen af disse forpligtelser efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 98, stk. 2.
7. Tehisintellektiamet julgustab ja hõlbustab tegevusjuhendite koostamist liidu tasandil, et lihtsustada kunstlikult loodud või manipuleeritud sisu avastamise ja märgistamisega seotud kohustuste tõhusat rakendamist. Komisjonil võib võtta vastu rakendusakte kõnealuste tegevusjuhendite heakskiitmiseks artikli 56 lõikes 6 sätestatud korras. Kui komisjon leiab, et juhend ei ole piisav, võib ta kooskõlas artikli 98 lõikes 2 sätestatud kontrollimenetlusega võtta vastu rakendusakti, milles määratakse kindlaks ühised õigusnormid kõnealuste kohustuste rakendamiseks.
1. AI-kontoret tilskynder til og letter udarbejdelsen af praksiskodekser på EU-plan for at bidrage til en korrekt anvendelse af denne forordning under hensyntagen til internationale tilgange.
1. Tehisintellektiamet julgustab ja hõlbustab tegevusjuhendite koostamist liidu tasandil, et aidata kaasa käesoleva määruse nõuetekohasele kohaldamisele, võttes arvesse rahvusvahelisi lähenemisviise.
2. AI-kontoret og AI-udvalget tilstræber at sikre, at praksiskodekserne som minimum omfatter de forpligtelser, der er fastsat i artikel 53 og 55, herunder følgende spørgsmål:
2. Tehisintellektiameti ja nõukoja eesmärk on tagada, et tegevusjuhendid hõlmavad vähemalt artiklites 53 ja 55 sätestatud kohustusi, sealhulgas järgmisi küsimusi:
a)
midlerne til at sikre, at de oplysninger, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, litra a) og b), holdes ajour i lyset af den markedsmæssige og teknologiske udvikling
a)
vahendid, millega tagatakse, et artikli 53 lõike 1 punktides a ja b osutatud teavet ajakohastatakse turu ja tehnoloogia arengut silmas pidades;
b)
resuméet af det indhold, der anvendes til uddannelse, er tilstrækkeligt detaljeret
b)
treenimisel kasutatava sisu kokkuvõtte piisav üksikasjalikkus;
c)
identifikationen af typen og arten af de systemiske risici på EU-plan, herunder deres kilder, hvis det er relevant
c)
süsteemsete riskide liigi ja olemuse, sealhulgas vajaduse korral nende allikate kindlaksmääramine liidu tasandil;
d)
foranstaltningerne, procedurerne og de nærmere bestemmelser for vurdering og styring af de systemiske risici på EU-plan, herunder dokumentation herfor, som skal stå i et rimeligt forhold til risiciene, tage hensyn til, hvor alvorlige og sandsynlige de er, og tage hensyn til de specifikke udfordringer i forbindelse med styringen af disse risici i lyset af de mulige måder, hvorpå sådanne risici kan opstå og vise sig i AI-værdikæden.
d)
liidu tasandil süsteemsete riskide hindamise ja juhtimise meetmed, menetlused ja kord, sealhulgas nende dokumenteerimine, mis peab olema riskidega proportsionaalne, võtma arvesse nende tõsidust ja tõenäosust ning nende riskide käsitlemise konkreetseid probleeme, arvestades võimalikke viise, kuidas sellised riskid võivad tehisintellekti väärtusahelas tekkida ja realiseeruda.
3. AI-kontoret kan opfordre alle udbydere af AI-modeller til almen brug samt relevante nationale kompetente myndigheder til at deltage i udarbejdelsen af praksiskodekser. Civilsamfundsorganisationer, industrien, den akademiske verden og andre relevante interessenter såsom downstreamudbydere og uafhængige eksperter kan støtte processen.
3. Tehisintellektiamet võib kutsuda tegevusjuhendite koostamises osalema kõiki üldotstarbeliste tehisintellektimudelite pakkujaid ja asjaomaseid riikide pädevaid asutusi. Protsessi võivad toetada kodanikuühiskonna organisatsioonid, tööstus, akadeemilised ringkonnad ja muud asjaomased sidusrühmad, näiteks tootmisahela järgmise etapi pakkujad ja sõltumatud eksperdid.
4. AI-kontoret og AI-udvalget tilstræber at sikre, at praksiskodekserne klart fastsætter deres specifikke mål og indeholder forpligtelser eller foranstaltninger, herunder i relevant omfang centrale resultatindikatorer, for at sikre realiseringen af disse mål, og at de tager behørigt hensyn til alle interesserede parters, herunder berørte personers, behov og interesser på EU-plan.
4. Tehisintellektiameti ja nõukoja eesmärk on tagada, et tegevusjuhendites on selgelt esitatud nende erieesmärgid ja need sisaldavad kohustusi ja meetmeid, sealhulgas vajaduse korral peamisi tulemusnäitajaid, et tagada nende eesmärkide saavutamine, ning et neis võetakse nõuetekohaselt arvesse kõigi huvitatud isikute, sealhulgas mõjutatud isikute vajadusi ja huve liidu tasandil.
5. AI-kontoret tilstræber at sikre, at deltagerne i praksiskodekserne regelmæssigt aflægger rapport til AI-kontoret om gennemførelsen af forpligtelserne og de trufne foranstaltninger og deres resultater, herunder i relevant omfang målt i forhold til de centrale resultatindikatorer. De centrale resultatindikatorer og rapporteringsforpligtelserne skal afspejle forskelle i størrelse og kapacitet mellem de forskellige deltagere.
5. Tehisintellektiameti eesmärk on tagada, et tegevusjuhendites osalejad annaksid tehisintellektiametile korrapäraselt aru kohustuste täitmise, võetud meetmete ja nende tulemuste kohta, sealhulgas vajaduse korral mõõdetuna peamiste tulemusnäitajate alusel. Peamised tulemusnäitajad ja aruandluskohustused kajastavad eri osalejate suuruse ja suutlikkuse erinevusi.
6. AI-kontoret og AI-udvalget overvåger og evaluerer regelmæssigt deltagernes realisering af praksiskodeksernes mål og deres bidrag til en korrekt anvendelse af denne forordning. AI-kontoret og AI-udvalget vurderer, om praksiskodekserne dækker de forpligtelser, der er fastsat i artikel 53 og 55, og overvåger og evaluerer regelmæssigt realiseringen af deres mål. De offentliggør deres vurdering af, om praksiskodekserne er fyldestgørende.
6. Tehisintellektiamet ja nõukoda jälgivad ja hindavad korrapäraselt tegevusjuhendite eesmärkide saavutamist osalejate poolt ja nende panust käesoleva määruse nõuetekohasesse kohaldamisse. Tehisintellektiamet ja nõukoda hindavad, kas tegevusjuhendid hõlmavad artiklites 53 ja 55 sätestatud kohustusi ning jälgivad ja hindavad korrapäraselt oma eesmärkide saavutamist. Nad avaldavad oma hinnangu tegevusjuhendite piisavuse kohta.
Kommissionen kan ved en gennemførelsesretsakt godkende en praksiskodeks og give den generel gyldighed i Unionen. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 98, stk. 2.
Komisjon võib rakendusaktiga tegevusjuhendi heaks kiita ja seda liidus üldiselt kohaldada. Kõnealune rakendusakt võetakse vastu kooskõlas artikli 98 lõikes 2 osutatud kontrollimenetlusega.
7. AI-kontoret kan opfordre samtlige udbydere af AI-modeller til almen brug til at overholde praksiskodekser. For udbydere af AI-modeller til almen brug, der ikke frembyder systemiske risici, kan denne overholdelse begrænses til de forpligtelser, der er fastsat i artikel 53, medmindre de udtrykkeligt tilkendegiver deres interesse i at tilslutte sig den fulde kodeks.
7. Tehisintellektiamet võib kutsuda kõiki üldotstarbeliste tehisintellektimudelite pakkujaid tegevusjuhendeid järgima. Selliste üldotstarbeliste tehisintellektimudelite pakkujate puhul, millega ei kaasne süsteemseid riske, võib järgimine piirduda artiklis 53 sätestatud kohustustega, välja arvatud juhul, kui nad väljendavad selgesõnaliselt oma huvi kogu tegevusjuhendi järgimise vastu.
8. AI-kontoret skal, alt efter hvad der er relevant, også tilskynde til og lette gennemgangen og tilpasningen af praksiskodekserne, navnlig i lyset af nye standarder. AI-kontoret bistår ved vurderingen af tilgængelige standarder.
8. Tehisintellektiamet julgustab ja hõlbustab vajaduse korral ka tegevusjuhendite läbivaatamist ja kohandamist, pidades eelkõige silmas uusi standardeid. Tehisintellektiamet aitab hinnata olemasolevaid standardeid.
9. Praksiskodekser skal være klar senest den 2. maj 2025. AI-kontoret tager de nødvendige skridt, herunder indbyder udbydere i henhold til stk. 7.
9. Tegevusjuhendid peavad olema valmis hiljemalt 2. maiks 2025. Tehisintellektiamet võtab vajalikud meetmed, sealhulgas kutsub pakkujaid vastavalt lõikele 7 üles.
Hvis en praksiskodeks ikke kan færdiggøres senest den 2. august 2025, eller hvis AI-kontoret efter sin vurdering i henhold til denne artikels stk. 6 finder, at den ikke er fyldestgørende, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte fælles regler for gennemførelsen af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 53 og 55, herunder spørgsmålene i nærværende artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 98, stk. 2.
Kui 2. augustiks 2025 ei saa tegevusjuhendit lõplikult vormistada või kui tehisintellektiamet leiab, et see ei ole käesoleva artikli lõike 6 kohase hindamise põhjal piisav, võib komisjon näha rakendusaktidega ette ühised õigusnormid artiklites 53 ja 55 sätestatud kohustuste, sealhulgas käesoleva artikli lõikes 2 sätestatud küsimuste rakendamiseks. Nimetatud rakendusaktid võetakse vastu kooskõlas artikli 98 lõikes 2 osutatud kontrollimenetlusega.
Reguleringsmæssige AI-sandkasser
Tehisintellekti regulatiivliivakastid
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder opretter mindst én reguleringsmæssig AI-sandkasse på nationalt plan, som skal være operationel senest den 2. august 2026. Denne sandkasse kan også oprettes i fællesskab med andre medlemsstaters kompetente myndigheder. Kommissionen kan yde teknisk støtte, rådgivning og værktøjer til oprettelse og drift af reguleringsmæssige AI-sandkasser.
1. Liikmesriigid tagavad, et nende pädevad asutused loovad riiklikul tasandil vähemalt ühe tehisintellekti regulatiivliivakasti, mis hakkab toimima hiljemalt 2. augustiks 2026. Nimetatud regulatiivliivakasti võib luua ka koos teise liikmesriigi pädevate asutustega. Komisjon võib pakkuda tehnilist tuge, nõu ja vahendeid tehisintellekti regulatiivliivakastide loomiseks ja käitamiseks.
Forpligtelsen i henhold til første afsnit kan også opfyldes ved deltagelse i en eksisterende sandkasse, for så vidt som denne deltagelse giver de deltagende medlemsstater et tilsvarende nationalt dækningsniveau.
Esimese lõigu kohast kohustust võib täita ka olemasolevas regulatiivliivakastis osalemisega, kui see osalemine tagab osalevatele liikmesriikidele samaväärse riikliku katvuse.
2. Der kan også oprettes yderligere reguleringsmæssige AI-sandkasser på regionalt eller lokalt plan eller i fællesskab med andre medlemsstaters kompetente myndigheder.
2. Samuti võib luua täiendavaid tehisintellekti regulatiivliivakaste piirkondlikul või kohalikul tasandil või ühiselt koos teiste liikmesriikidega.
3. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kan også oprette en reguleringsmæssig AI-sandkasse for EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og varetage de nationale kompetente myndigheders roller og opgaver i overensstemmelse med dette kapitel.
3. Euroopa Andmekaitseinspektor võib samuti luua tehisintellekti regulatiivliivakasti liidu institutsioonidele, organitele ja asutustele ning täita riikide pädevate asutuste rolle ja ülesandeid kooskõlas käesoleva peatükiga.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1 og 2, tildeler tilstrækkelige ressourcer til, at denne artikel overholdes effektivt og rettidigt. Hvis det er relevant, samarbejder de nationale kompetente myndigheder med andre relevante myndigheder og kan gøre det muligt at inddrage andre aktører i AI-økosystemet. Denne artikel berører ikke andre reguleringsmæssige sandkasser, der er oprettet i henhold til EU-retten eller national ret. Medlemsstaterne sikrer et passende samarbejde mellem de myndigheder, der fører tilsyn med disse andre sandkasser, og de nationale kompetente myndigheder.
4. Liikmesriigid tagavad, et lõigetes 1 ja 2 osutatud pädevad asutused eraldavad piisavalt vahendeid käesoleva artikli tõhusaks ja õigeaegseks täitmiseks. Kui see on asjakohane, teevad riikide pädevad asutused koostööd teiste asjaomaste asutustega ja võivad võimaldada muude tehisintellekti ökosüsteemis osalejate kaasamist. Käesolev artikkel ei mõjuta muid liidu või riigisisese õiguse alusel loodud regulatiivliivakaste. Liikmesriigid tagavad asjakohasel tasemel koostöö nende muude regulatiivliivakastide üle järelevalvet teostavate asutuste ja riigi pädevate asutuste vahel.
5. Reguleringsmæssig AI-sandkasser, der oprettes i henhold til stk. 1, skal tilvejebringe et kontrolleret miljø, der fremmer innovation og letter udvikling, træning, afprøvning og validering af innovative AI-systemer i et begrænset tidsrum, inden de bringes i omsætning eller tages i brug i henhold til en specifik sandkasseplan, som aftales mellem udbyderne eller de potentielle udbydere og den kompetente myndighed. Sådanne sandkasser kan omfatte afprøvning under faktiske forhold under tilsyn i sandkasserne.
5. Lõike 1 kohaselt loodud tehisintellekti regulatiivliivakastid tagavad kontrollitud keskkonna, mis soodustab innovatsiooni ja hõlbustab tehisintellektisüsteemide arendamist, treenimist, testimist ja valideerimist piiratud aja jooksul enne nende turule laskmist või kasutusele võtmist spetsiaalse regulatiivliivakasti kava kohaselt, milles on kokku leppinud pakkujad või võimalikud pakkujad ja pädev asutus. Sellised liivakastid võivad hõlmata tegelikes tingimustes testimist, mille üle teostatakse järelevalvet selles liivakastis.
6. De kompetente myndigheder yder, alt efter hvad der er relevant, vejledning, tilsyn og støtte inden for den reguleringsmæssige AI-sandkasse med henblik på at identificere risici, navnlig for grundlæggende rettigheder, sundhed og sikkerhed, afprøvning, afbødende foranstaltninger og deres effektivitet i forbindelse med forpligtelserne og kravene i denne forordning og, hvis det er relevant, anden EU-ret og national ret, der føres tilsyn med inden for sandkassen.
6. Pädevad asutused pakuvad vajaduse korral tehisintellekti regulatiivliivakasti raames suuniseid, järelevalvet ja tuge, et teha kindlaks riskid, mis avalduvad eelkõige põhiõigustele, tervisele ja ohutusele, testimisele, leevendusmeetmetele ja nende tulemuslikkusele seoses käesoleva määruse kohustuste ja nõuetega ning vajaduse korral muu liivakastis jälgitava liidu ja liikmesriikide õigusega.
7. De kompetente myndigheder giver udbydere og potentielle udbydere, der deltager i den reguleringsmæssige AI-sandkasse, vejledning om reguleringsmæssige forventninger og om, hvordan de opfylder de krav og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning.
7. Pädevad asutused annavad tehisintellekti regulatiivliivakastis osalevatele pakkujatele ja võimalikele pakkujatele suuniseid regulatiivsete ootuste ning käesolevas määruses sätestatud nõuete ja kohustuste täitmise kohta.
Efter anmodning fra udbyderen eller den potentielle udbyder af AI-systemet forelægger den kompetente myndighed en skriftlig dokumentation for de aktiviteter, der er udført med succes i sandkassen. Den kompetente myndighed forelægger også en slutrapport med en detaljeret beskrivelse af de aktiviteter, der er gennemført i sandkassen, og de dermed forbundne resultater og læringsresultater. Udbydere kan anvende sådan dokumentation til at påvise, at de overholder denne forordning gennem overensstemmelsesvurderingsprocessen eller relevante markedsovervågningsaktiviteter. I denne forbindelse tager markedsovervågningsmyndighederne og de bemyndigede organer positivt hensyn til slutrapporterne og den skriftlige dokumentation fra den nationale kompetente myndighed med henblik på at fremskynde overensstemmelsesvurderingsprocedurerne i rimeligt omfang.
Tehisintellektisüsteemi pakkuja või võimaliku pakkuja taotluse korral esitab pädev asutus kirjaliku tõendi regulatiivliivakastis edukalt läbi viidud tegevuste kohta. Riigi pädev asutus esitab ka väljumisaruande, milles kirjeldatakse üksikasjalikult regulatiivliivakastis toimunud tegevusi ning sellega seotud tulemusi ja õpitulemusi. Pakkujad võivad kasutada sellist dokumentatsiooni, et tõendada oma vastavust käesolevale määrusele vastavushindamisprotsessi või asjakohaste turujärelevalvetoimingute kaudu. Sellega seoses võtavad turujärelevalveasutused ja teada antud asutused positiivselt arvesse riigi pädeva asutuse esitatud väljumisaruandeid ja kirjalikke tõendeid, et vastavushindamismenetlusi mõistlikul määral kiirendada.
8. Med forbehold af fortrolighedsbestemmelserne i artikel 78 og med samtykke fra udbyderen eller den potentielle udbyder har Kommissionen og AI-udvalget tilladelse til at få adgang til slutrapporterne og tager, alt efter hvad der er relevant, hensyn til disse, når de udfører deres opgaver i henhold til denne forordning. Hvis både udbyderen eller den potentielle udbyder og den nationale kompetente myndighed når til udtrykkelig enighed, kan slutrapporten gøres offentligt tilgængelig via den centrale informationsplatform, der er omhandlet i nærværende artikel.
8. Vastavalt artikli 78 konfidentsiaalsussätetele ning pakkuja või võimaliku pakkuja nõusolekul on komisjonil ja nõukojal õigus saada juurdepääs väljumisaruannetele ning nad võtavad neid asjakohasel juhul arvesse oma käesolevast määrusest tulenevate ülesannete täitmisel. Kui nii pakkuja või võimalik pakkuja kui ka riigi pädev asutus on sellega sõnaselgelt nõus, võib väljumisaruande teha käesolevas artiklis osutatud ühtse teabeplatvormi kaudu üldsusele kättesaadavaks.
9. Oprettelsen af reguleringsmæssige AI-sandkasser har til formål at bidrage til følgende mål:
9. Tehisintellekti regulatiivliivakastide loomise eesmärk on aidata kaasa järgmiste eesmärkide saavutamisele:
a)
at forbedre retssikkerheden med henblik på at opnå overholdelse af bestemmelserne i denne forordning eller, hvis det er relevant, anden gældende EU-ret og national ret
a)
õiguskindluse parandamine, et saavutada käesolevale määruse või vajaduse korral muu kohaldatava liidu ja riigisisese õiguse järgimine;
b)
at støtte udvekslingen af bedste praksis gennem samarbejde med de myndigheder, der er involveret i den reguleringsmæssige AI-sandkasse
b)
parimate tavade jagamise toetamine tehisintellekti regulatiivliivakastis osalevate ametiasutustega tehtava koostöö kaudu;
c)
at fremme innovation og konkurrenceevne og lette udviklingen af et AI-økosystem
c)
innovatsiooni ja konkurentsivõime edendamine ning tehisintellekti ökosüsteemi arendamise hõlbustamine;
d)
at bidrage til evidensbaseret lovgivningsmæssig læring
d)
tõenduspõhisele regulatiivsele õppimisele kaasaaitamine;
e)
at lette og fremskynde adgangen til EU-markedet for AI-systemer, navnlig når de leveres af SMV'er, herunder iværksættervirksomheder.
e)
tehisintellektisüsteemide liidu turule juurdepääsu hõlbustamine ja kiirendamine, eelkõige siis, kui neid pakuvad VKEd, sealhulgas idufirmad;
10. I det omfang de innovative AI-systemer omfatter behandling af personoplysninger eller på anden måde henhører under tilsynsområdet for andre nationale myndigheder eller kompetente myndigheder, der giver eller understøtter adgang til data, sikrer de nationale kompetente myndigheder, at de nationale databeskyttelsesmyndigheder og disse andre nationale eller kompetente myndigheder er tilknyttet driften af den reguleringsmæssige AI-sandkasse og involveret i tilsynet med disse aspekter i henhold til deres respektive opgaver og beføjelser.
10. Riikide pädevad asutused tagavad, et niivõrd, kuivõrd innovatiivsed tehisintellektisüsteemid on seotud isikuandmete töötlemisega või kuuluvad muul moel muude selliste riiklike asutuste või pädevate asutuste järelevalve alla, kes pakuvad või toetavad juurdepääsu andmetele, on riiklikud andmekaitseasutused ja kõnealused muud riiklikud või pädevad asutused seotud tehisintellekti regulatiivliivakasti toimimisega ning osalevad oma asjakohaste ülesannete ja volituste ulatuses nende aspektide järelevalves.
11. De reguleringsmæssige AI-sandkasser berører ikke de tilsynsbeføjelser eller korrigerende beføjelser, som de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med sandkasserne, har, herunder på regionalt eller lokalt plan. Enhver væsentlig risiko for sundhed og sikkerhed og grundlæggende rettigheder, der konstateres under udviklingen og afprøvningen af sådanne AI-systemer, fører til passende afbødning. De nationale kompetente myndigheder har beføjelse til midlertidigt eller permanent at suspendere afprøvningsprocessen eller deltagelse i sandkassen, hvis der ikke er mulighed for effektiv afbødning, og meddeler AI-kontoret denne afgørelse. De nationale kompetente myndigheder udøver deres tilsynsbeføjelser inden for rammerne af den relevante ret, idet de anvender deres skønsbeføjelser, når de gennemfører retlige bestemmelser for et specifikt projekt vedrørende reguleringsmæssige AI-sandkasser, med det formål at støtte innovation inden for AI i Unionen.
11. Tehisintellekti regulatiivliivakastid ei mõjuta regulatiivliivakastide järelevalvega tegelevate pädevate asutuste järelevalve- või parandusvolitusi, sealhulgas piirkondlikul ega kohalikul tasandil. Kui selliste tehisintellektisüsteemide arendamise ja testimise käigus tehakse kindlaks oluline risk tervisele, ohutusele ja põhiõigustele, tuleb selle põhjal võtta asjakohaseid leevendusmeetmeid. Riikide pädevatel asutustel on õigus testimisprotsess ajutiselt või alaliselt peatada või regulatiivliivakastis osalemine peatada, kui tõhus leevendamine ei ole võimalik, ning nad teavitavad sellisest otsusest tehisintellektiametit. Riikide pädevad asutused kasutavad oma järelevalvevolitusi asjakohase õigusega ettenähtud piirides, kasutades konkreetse tehisintellekti regulatiivliivakasti projekti suhtes õigusnormide rakendamisel oma kaalutlusõigust, et toetada tehisintellektialast innovatsiooni liidus.
12. Udbydere og potentielle udbydere, der deltager i den reguleringsmæssige AI-sandkasse, forbliver ansvarlige i henhold til gældende EU-ansvarsret og gældende national ansvarsret for enhver skade, der påføres tredjeparter som følge af de forsøg, der finder sted i sandkassen. Såfremt de potentielle udbydere overholder den specifikke plan og vilkårene og betingelserne for deres deltagelse og i god tro følger den nationale kompetente myndigheds vejledning, pålægger myndighederne dog ingen administrative bøder for overtrædelse af denne forordning. I tilfælde af at andre kompetente myndigheder med ansvar for anden EU-ret og national ret har været aktivt involveret i tilsynet med AI-systemet i sandkassen og givet vejledning om overholdelse, pålægges der ingen administrative bøder i forbindelse med den pågældende ret.
12. Tehisintellekti regulatiivliivakastis osalevad pakkujad ja võimalikud pakkujad vastutavad kohaldatava liidu ja riigisisese vastutust käsitleva õiguse alusel igasuguse kahju eest, mida regulatiivliivakastis toimuvad eksperimendid võivad kolmandatele isikutele tekitada. Juhul kui võimalikud pakkujad järgivad konkreetset plaani ja osalemise tingimusi ning järgivad heauskselt riigi pädeva asutuse antud juhiseid, ei kohalda kõnealused asutused siiski käesoleva rikkumise korral haldustrahve. Juhul kui muud pädevad asutused, kes vastutavad muu liidu ja riigisisese õiguse eest, osalesid aktiivselt regulatiivliivakastis testitava tehisintellektisüsteemi järelevalves ja andsid suuniseid nõuete täitmiseks, ei määrata selle õigusega seoses haldustrahve.
13. De reguleringsmæssige AI-sandkasser udformes og gennemføres på en sådan måde, at de letter det grænseoverskridende samarbejde mellem de nationale kompetente myndigheder, hvis det er relevant.
13. Tehisintellekti regulatiivliivakastid projekteeritakse ja rakendatakse nii, et need hõlbustavad piiriülest koostööd riikide pädevate asutuste vahel, kui see on asjakohane.
14. De nationale kompetente myndigheder koordinerer deres aktiviteter og samarbejder inden for AI-udvalgets rammer.
14. Riikide pädevad asutused koordineerivad oma tegevust ja teevad koostööd nõukojas.
15. De nationale kompetente myndigheder underretter AI-kontoret og AI-udvalget om oprettelsen af en sandkasse og kan anmode dem om støtte og vejledning. AI-kontoret offentliggør en liste over planlagte og eksisterende sandkasser og ajourfører den for at tilskynde til større interaktion i de reguleringsmæssige AI-sandkasser og tværnationalt samarbejde.
15. Riikide pädevad asutused teavitavad tehisintellektiametit ja nõukoda regulatiivliivakasti loomisest ning võivad paluda neilt tuge ja suuniseid. Tehisintellektiamet teeb kavandatavate ja olemasolevate regulatiivliivakastide loetelu üldsusele kättesaadavaks ning ajakohastab seda, et soodustada tehisintellekti regulatiivliivakastides tihedamat suhtlust ja piiriülest koostööd.
16. De nationale kompetente myndigheder forelægger AI-kontoret og AI-udvalget årlige rapporter, fra og med ét år efter oprettelsen af den reguleringsmæssige AI-sandkasse og derefter hvert år indtil dens ophør, og en slutrapport. Disse rapporter skal indeholde oplysninger om fremskridt med og resultater af gennemførelsen af de pågældende sandkasser, herunder bedste praksis, hændelser, indhøstede erfaringer og anbefalinger vedrørende deres udformning og, hvis det er relevant, anvendelsen og den eventuelle revision af denne forordning, herunder tilhørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, og anvendelsen af anden EU-ret, som de kompetente myndigheder fører tilsyn med inden for sandkassen. De nationale kompetente myndigheder gør disse årlige rapporter eller sammendrag heraf offentligt tilgængelige online. Kommissionen tager, hvis det er relevant, hensyn til de årlige rapporter, når den udfører sine opgaver i henhold til denne forordning.
16. Riikide pädevad asutused esitavad tehisintellektiametile ja nõukojale aastaaruanded ühe aasta möödumisel tehisintellekti regulatiivliivakasti loomisest ja seejärel igal aastal kuni selle tegevuse lõpetamiseni, ja lõpparuande. Nimetatud aruannetes esitatakse teave nende regulatiivliivakastide rakendamise edusammude ja tulemuste kohta, sealhulgas heade tavade, intsidentide, saadud kogemuste ja soovituste kohta seoses nende ülesehituse ning asjakohasel juhul ka käesoleva määruse, sealhulgas selle delegeeritud õigusaktide ja rakendusaktide kohaldamise ja võimaliku muutmise kohta ning muu sellise liidu õiguse kohaldamise kohta, mille üle pädevad asutused teevad regulatiivliivakastis järelevalvet. Riikide pädevad asutused teevad need aastaaruanded või nende kokkuvõtted üldsusele internetis kättesaadavaks. Komisjon võtab vajaduse korral aastaaruandeid arvesse oma käesolevast määrusest tulenevate ülesannete täitmisel.
17. Kommissionen udvikler en fælles og særlig grænseflade, der indeholder alle relevante oplysninger vedrørende reguleringsmæssige AI-sandkasser, for at give interessenter mulighed for at interagere med reguleringsmæssige AI-sandkasser og rette forespørgsler til de kompetente myndigheder og søge ikkebindende vejledning om overensstemmelsen af innovative produkter, tjenester og forretningsmodeller, der integrerer AI-teknologier, i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c). Kommissionen koordinerer proaktivt med nationale kompetente myndigheder, hvis det er relevant.
17. Komisjon töötab välja ühtse ja sihtotstarbelise liidese, mis sisaldab kogu asjakohast teavet tehisintellekti regulatiivliivakastide kohta, et võimaldada sidusrühmadel tehisintellekti regulatiivliivakastidega suhelda ja esitada pädevatele asutustele päringuid ning küsida mittesiduvaid suuniseid tehisintellektitehnoloogiaid sisaldavate uuenduslike toodete, teenuste ja ärimudelite nõuetele vastavuse kohta, kooskõlas artikli 62 lõik 1 punktiga c. Komisjon kooskõlastab proaktiivselt oma tegevust riikide pädevate asutustega, kui see on asjakohane.
Afprøvning af højrisiko-AI-systemer under faktiske forhold uden for reguleringsmæssige AI-sandkasser
Suure riskiga tehisintellektisüsteemide testimine tegelikes tingimustes väljaspool tehisintellekti regulatiivliivakaste
1. Afprøvning af højrisiko-AI-systemer under faktiske forhold uden for reguleringsmæssige AI-sandkasser kan udføres af udbydere eller potentielle udbydere af højrisiko-AI-systemer, der er opført i bilag III, i overensstemmelse med denne artikel og den plan for afprøvning under faktiske forhold, der er omhandlet i denne artikel, uden at det berører forbuddene i henhold til artikel 5.
1. Suure riskiga tehisintellektisüsteemide testimist tegelikes tingimustes väljaspool tehisintellekti regulatiivliivakaste võivad teostada III lisas loetletud suure riskiga tehisintellektisüsteemide pakkujad või võimalikud pakkujad kooskõlas käesoleva artikliga ja vastavalt käesolevas artiklis osutatud tegelikes tingimustes testimise kavale, ilma et see piiraks artikli 5 kohaste keeldude kohaldamist.
Kommissionen præciserer ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nærmere elementer i planen for afprøvning under faktiske forhold. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 98, stk. 2.
Komisjon määrab rakendusaktidega kindlaks tegelikes tingimustes testimise kava üksikasjalikud elemendid. Komisjon võtab need rakendusaktid vastu kooskõlas artikli 98 lõikes 2 osutatud kontrollimenetlusega.
Nærværende stykke berører ikke EU-ret eller national ret om afprøvning under faktiske forhold af højrisiko-AI-systemer i forbindelse med produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er opført i bilag I.
Käesolev lõige ei piira nende liidu või riigisiseste õigusaktide kohaldamist, mis käsitlevad I lisas loetletud liidu ühtlustamisõigusaktidega hõlmatud toodetega seotud suure riskiga tehisintellektisüsteemide testimist tegelikes tingimustes.
2. Udbydere eller potentielle udbydere kan selv eller i partnerskab med en eller flere idriftsættere eller potentielle idriftsættere gennemføre afprøvning af de højrisiko-AI-systemer, der er omhandlet i bilag III, under faktiske forhold på et hvilket som helst tidspunkt, inden AI-systemet bringes i omsætning eller ibrugtages.
2. Pakkujad või võimalikud pakkujad võivad teostada III lisas osutatud suure riskiga tehisintellektisüsteemide testimist tegelikes tingimustes igal ajal enne tehisintellektisüsteemi turule laskmist või kasutusele võtmist kas iseseisvalt või partnerluses ühe või mitme juurutaja või võimaliku juurutajaga.
3. Afprøvning af højrisiko-AI-systemer under faktiske forhold i henhold til denne artikel berører ikke enhver anden etisk gennemgang, der er påkrævet i henhold til EU-retten eller national ret.
3. Suure riskiga tehisintellektisüsteemide tegelikes tingimustes testimine käesoleva artikli alusel ei piira liidu või liikmesriigi õiguse kohaselt nõutava mis tahes eetilise kontrolli kohaldamist.
4. Udbydere eller potentielle udbydere må kun udføre afprøvningen under faktiske forhold, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
4. Pakkujad või võimalikud pakkujad võivad teostada tegelikes tingimustes testimist ainult siis, kui on täidetud kõik järgmised tingimused:
a)
udbyderen eller den potentielle udbyder har udarbejdet en plan for afprøvning under faktiske forhold og forelagt den for markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat, hvor afprøvningen skal udføres under faktiske forhold
a)
pakkuja või võimalik pakkuja on koostanud tegelikes tingimustes testimise kava ja esitanud kõnealuse kava selle liikmesriigi turujärelevalveasutusele, kus tegelikes tingimustes testimine läbi viiakse;
b)
markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat, hvor afprøvningen under faktiske forhold skal udføres, har godkendt afprøvningen under faktiske forhold og planen for afprøvning under faktiske forhold; hvis markedsovervågningsmyndigheden ikke har givet et svar inden for 30 dage, betragtes afprøvningen under faktiske forhold og planen for afprøvning under faktiske forhold som godkendt; hvis national ret ikke indeholder bestemmelser om stiltiende godkendelse, skal der fortsat foreligge en tilladelse til afprøvning under faktiske forhold
b)
selle liikmesriigi turujärelevalveasutus, kus tegelikes tingimustes testimine läbi viiakse, on tegelikes tingimustes testimise ja tegelikes tingimustes testimise kava heaks kiitnud; kui turujärelevalveasutus ei ole 30 päeva jooksul vastanud, loetakse tegelikes tingimustes testimise tingimused ja tegelikes tingimustes testimise kava heakskiidetuks; kui liikmesriigi õiguses ei ole vaikivat nõusolekut ette nähtud, on tegelikes tingimustes testimiseks jätkuvalt vaja luba;
c)
udbyderen eller den potentielle udbyder med undtagelse af udbydere eller potentielle udbydere af højrisiko-AI-systemer, der er omhandlet i bilag III, punkt 1, 6 og 7, inden for retshåndhævelse, migrationsstyring, asylforvaltning og grænsekontrol, og af højrisiko-AI-systemer, der er omhandlet i bilag III, punkt 2, har registreret afprøvningen under faktiske forhold i overensstemmelse med artikel 71, stk. 4, med et EU-dækkende unikt individuelt identifikationsnummer og de oplysninger, der er angivet i bilag IX; udbyderen eller den potentielle udbyder af højrisiko-AI-systemer, der er omhandlet i bilag III, punkt 1, 6 og 7, inden for retshåndhævelse, migrationsstyring, asylforvaltning og grænsekontrol, har registreret afprøvningen under faktiske forhold i den sikre ikkeoffentlige del af EU-databasen, jf. artikel 49, stk. 4, litra d), med et EU-dækkende unikt individuelt identifikationsnummer og de oplysninger, der er angivet i nævnte litra; udbyderen eller den potentielle udbyder af højrisiko-AI-systemer, der er omhandlet i bilag III, punkt 2, har registreret afprøvningen under faktiske forhold i overensstemmelse med artikel 49, stk. 5
c)
pakkuja või võimalik pakkuja, välja arvatud III lisa punktides 1, 6 ja 7 osutatud õiguskaitse-, rände- ja varjupaigavaldkonna ning piirikontrollihalduse valdkonna suure riskiga tehisintellektisüsteemide ja III lisa punktis 2 osutatud suure riskiga tehisintellektisüsteemide pakkuja või võimalik pakkuja, on vastavalt artikli 71 lõikele 4 registreerinud tegelikes tingimustes testimise üleliidulise kordumatu ühtse identifitseerimisnumbriga ja IX lisas täpsustatud teabega; III lisa punktides 1, 6 ja 7 osutatud õiguskaitse-, rände- ja varjupaigavaldkonna ning piirikontrollihalduse valdkonna suure riskiga tehisintellektisüsteemide pakkuja või võimalik pakkuja on registreerinud tegelikes tingimustes testimise ELi andmebaasi turvalises mitteavalikus osas vastavalt artikli 49 lõike 4 punktile d üleliidulise kordumatu ühtse identifitseerimisnumbriga ja selles täpsustatud teabega; III lisa punktis 2 osutatud suure riskiga tehisintellektisüsteemide pakkuja või võimalik pakkuja on registreerinud tegelikes tingimustes testimise vastavalt artikli 49 lõikele 5;
d)
den udbyder eller potentielle udbyder, der udfører afprøvningen under faktiske forhold, er etableret i Unionen eller har udpeget en retlig repræsentant, der er etableret i Unionen
d)
tegelikes tingimustes testimist teostava pakkuja või võimaliku pakkuja on asutatud liidus või ta on määranud seadusliku esindaja, kes on asutatud liidus;
e)
data, der indsamles og behandles med henblik på afprøvning under faktiske forhold, må kun overføres til tredjelande, forudsat at der er gennemført passende og gældende sikkerhedsforanstaltninger i henhold til EU-retten
e)
tegelikes tingimustes testimiseks kogutud ja töödeldud andmeid edastatakse kolmandatele riikidele üksnes siis, kui rakendatakse liidu õiguses ette nähtud asjakohaseid kaitsemeetmeid;
f)
afprøvningen under faktiske forhold varer ikke længere end nødvendigt for at nå målene herfor og under ingen omstændigheder længere end seks måneder, som kan forlænges i en yderligere periode på seks måneder, forudsat at udbyderen eller den potentielle udbyder på forhånd har underrettet markedsovervågningsmyndigheden ledsaget af en redegørelse for behovet for en sådan forlængelse
f)
tegelikes tingimustes testimine ei kesta kauem, kui on vaja selle eesmärkide saavutamiseks, ja igal juhul mitte kauem kui kuus kuud, mida võib pikendada täiendava kuue kuu võrra tingimusel, et pakkuja või võimalik pakkuja teatab sellest eelnevalt turujärelevalveasutusele ja lisab selgituse sellise pikendamise vajalikkuse kohta;
g)
de personer, der er genstand for afprøvningen under faktiske forhold, og som er personer, der tilhører sårbare grupper på grund af deres alder eller handicap, beskyttes på passende vis
g)
tegelikes tingimustes testitavad subjektid, kes kuuluvad oma vanuse tõttu kaitsetusse gruppi, on asjakohaselt kaitstud;
h)
hvis en udbyder eller potentiel udbyder organiserer afprøvningen under faktiske forhold i samarbejde med en eller flere idriftsættere eller potentielle idriftsættere, er sidstnævnte blevet informeret om alle de aspekter af afprøvningen, der er relevante for deres beslutning om at deltage, og har modtaget den relevante brugsanvisning til AI-systemet, jf. artikel 13; udbyderen eller den potentielle udbyder og idriftsætteren eller den potentielle idriftsætter skal indgå en aftale, der præciserer deres roller og ansvar med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelserne om afprøvning under faktiske forhold i henhold til denne forordning og i henhold til anden gældende EU-ret og national ret
h)
kui pakkuja või võimalik pakkuja korraldab tegelikes tingimustes testimise koostöös ühe või mitme juurutaja või võimaliku juurutajaga, on neid juurutajaid teavitatud kõigist testimise aspektidest, mis on nende osalemisotsuse seisukohast olulised, ning neile on antud artiklis 13 osutatud asjakohased tehisintellektisüsteemi kasutusjuhendid; pakkuja või võimalik pakkuja ning juurutaja ja võimalik juurutaja sõlmivad lepingu, milles on täpsustatud nende rollid ja kohustused, et tagada vastavus käesoleva määruse ning muu kohaldatava liidu ja liikmesriikide õiguse sätetega, mis käsitlevad tegelikes tingimustes testimist;
i)
de personer, der er genstand for afprøvningen under faktiske forhold, har givet informeret samtykke i overensstemmelse med artikel 61 eller i tilfælde af retshåndhævelse, hvis indhentning af informeret samtykke ville forhindre, at AI-systemet afprøves, og selve afprøvningen og resultatet af afprøvningen under faktiske forhold må ikke have nogen negativ indvirkning på forsøgspersonerne, og deres personoplysninger slettes, efter at afprøvningen er udført
i)
tegelikes tingimustes testimise subjektid on andnud teadva nõusoleku vastavalt artiklile 61, või õiguskaitse puhul, kui teadva nõusoleku taotlemine takistaks tehisintellektisüsteemi testimist, ei avalda tegelikes tingimustes testimise ega selle tulemused testimise subjektidele negatiivset mõju ning pärast testi tegemist nende isikuandmed kustutatakse;
j)
afprøvningen under faktiske forhold overvåges effektivt af udbyderen eller den potentielle udbyder samt af idriftsættere eller potentielle idriftsættere gennem personer, der er tilstrækkeligt kvalificerede på det relevante område og har den nødvendige kapacitet, uddannelse og myndighed til at udføre deres opgaver
j)
tegelikes tingimustes testimise üle teostavad reaalset järelevalvet pakkuja või võimalik pakkuja ning juurutajad või võimalikud juurutajad isikute abil, kellel on asjaomases valdkonnas sobiv kvalifikatsioon ning oma ülesannete täitmiseks vajalik suutlikkus ja väljaõpe ning vastavad volitused;
k)
AI-systemets forudsigelser, anbefalinger eller beslutninger kan effektivt omgøres og tilsidesættes.
k)
tehisintellektisüsteemi prognoose, soovitusi või otsuseid saab tulemuslikult tagasi võtta ja jätta tähelepanuta.
5. Enhver forsøgsperson, der medvirker i afprøvningen under faktiske forhold, eller vedkommendes retligt udpegede repræsentant, alt efter hvad der er relevant, kan, uden at det medfører ulemper og uden at skulle give nogen begrundelse, når som helst trække sig tilbage fra afprøvningen ved at trække sit informerede samtykke tilbage og anmode om øjeblikkeligt og permanent at få sine personoplysninger slettet. Tilbagetrækningen af det informerede samtykke berører ikke de allerede udførte aktiviteter.
5. Kõik tegelikes tingimustes testimise subjektid või asjakohasel juhul nende seaduslikud esindajad võivad testimisest igal ajal, kahju kandmata ja selgitusi andmata lahkuda, võttes tagasi oma teadva nõusoleku, ja võivad nõuda oma isikuandmete kohest ja lõplikku kustutamist. Teadva nõusoleku tagasivõtmine ei mõjuta juba teostatud tegevusi.
6. I overensstemmelse med artikel 75 tillægger medlemsstaterne deres markedsovervågningsmyndigheder beføjelser til at kræve oplysninger, som udbydere og potentielle udbydere skal indgive, til at foretage uanmeldte fjerninspektioner eller inspektioner på stedet og til at foretage kontrol af, hvordan afprøvningen udføres under faktiske forhold, og de relaterede højrisiko-AI-systemer. Markedsovervågningsmyndighederne anvender disse beføjelser til at sørge for, at afprøvningen under faktiske forhold forløber sikkert.
6. Kooskõlas artikliga 75 annavad liikmesriigid oma turujärelevalveasutustele volitused nõuda pakkujatelt ja võimalikelt pakkujatelt teavet, teha etteteatamata kaug- või kohapealseid kontrolle ning kontrollida tegelikes tingimustes testimise läbiviimist ja sellega seotud suure riskiga tehisintellektisüsteeme. Turujärelevalveasutused kasutavad neid volitusi, et tagada tegelikes tingimustes testimise ohutu areng.
7. Enhver alvorlig hændelse, der konstateres under afprøvningen under faktiske forhold, indberettes til den nationale markedsovervågningsmyndighed i overensstemmelse med artikel 73. Udbyderen eller den potentielle udbyder træffer straks afbødende foranstaltninger eller, hvis dette ikke er muligt, suspenderer afprøvningen under faktiske forhold, indtil en sådan afhjælpning finder sted, eller, hvis dette ikke sker, bringer den til ophør. Udbyderen eller den potentielle udbyder indfører en procedure for øjeblikkelig tilbagekaldelse af AI-systemet efter en sådan afslutning af afprøvningen under faktiske forhold.
7. Igast tegelikes tingimustes testimise käigus tuvastatud tõsisest intsidendist teatatakse riiklikule turujärelevalveasutusele kooskõlas artikliga 73. Pakkuja või võimalik pakkuja võtab viivitamata leevendusmeetmeid, või kui see ei ole võimalik, siis peatab tegelikes tingimustes testimise kuni leevendamiseni, või vastasel korral lõpetab tegelikes tingimustes testimise. Pakkuja või võimalik pakkuja kehtestab sellise tegelikes tingimustes testimise lõpetamise puhuks menetluse tehisintellektisüsteemi viivitamatuks tagasinõudmiseks.
8. Udbydere eller potentielle udbydere giver den nationale markedsovervågningsmyndighed i den medlemsstat, hvor afprøvningen under faktiske forhold udføres, meddelelse om suspensionen eller afslutningen af afprøvningen under faktiske forhold og om de endelige resultater.
8. Pakkujad või võimalikud pakkujad teavitavad tegelikes tingimustes testimise peatamisest või lõpetamisest ja selle lõpptulemustest selle liikmesriigi turujärelevalveasutust, kus tegelikes tingimustes testimine läbi viiakse.
9. Udbyderen eller den potentielle udbyder er ansvarlige i henhold til gældende EU-ansvarsret og gældende national ansvarsret for enhver skade, der forvoldes i forbindelse med deres afprøvning under faktiske forhold.
9. Pakkuja või võimalik pakkuja vastutab kohaldatava vastutust käsitleva liidu ja liikmesriigi õiguse alusel igasuguse tegelikes tingimustes testimise käigus tekitatud kahju eest.
Indberetning af alvorlige hændelser
Tõsistest intsidentidest teatamine
1. Udbydere af højrisiko-AI-systemer, der bringes i omsætning på EU-markedet, indberetter enhver alvorlig hændelse til markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor denne hændelse fandt sted.
1. Liidu turule lastud suure riskiga tehisintellektisüsteemide pakkujad teatavad igast tõsisest intsidendist nende liikmesriikide turujärelevalveasutustele, kus intsident aset leidis.
2. Den i stk. 1 omhandlede indberetning foretages umiddelbart efter, at udbyderen har fastslået en årsagssammenhæng mellem AI-systemet og den alvorlige hændelse eller en rimelig sandsynlighed for en sådan sammenhæng, og under alle omstændigheder senest 15 dage efter, at udbyderen eller, hvor det er relevant, idriftsætteren har fået kendskab til den alvorlige hændelse.
2. Lõikes 1 osutatud teatamine peab toimuma kohe pärast seda, kui pakkuja on teinud kindlaks, et tehisintellektisüsteemi ja tõsise intsidendi vahel on põhjuslik seos või et selline seos on põhjendatult tõenäoline, ning igal juhul hiljemalt 15 päeva pärast seda, kui pakkuja või kohaldataval juhul juurutaja saab tõsisest intsidendist teadlikuks.
I den i først afsnit omhandlede frist for indberetning tages der hensyn til den alvorlige hændelses alvor.
Esimeses lõigus osutatud teatamise tähtaja puhul võetakse arvesse tõsise intsidendi raskusastet.
3. Uanset denne artikels stk. 2 forelægges den i denne artikels stk. 1 omhandlede rapport i tilfælde af en udbredt overtrædelse eller en alvorlig hændelse som defineret i artikel 3, nr. 49), litra b), omgående og senest to dage efter, at udbyderen eller, hvis det er relevant, idriftsætteren har fået kendskab til den pågældende hændelse.
3. Olenemata käesoleva artikli lõikest 2 toimub ulatusliku rikkumise või artikli 3 punkti 49 alapunktis b määratletud tõsise intsidendi korral käesoleva artikli lõikes 1 osutatud teatamine viivitamata ja mitte hiljem kui kaks päeva pärast seda, kui pakkuja või kohaldataval juhul juurutaja saab tõsisest intsidendist teada.
4. Uanset stk. 2 forelægges rapporten i tilfælde af en persons dødsfald umiddelbart efter, at udbyderen eller idriftsætteren har fastslået, eller så snart vedkommende har mistanke om en årsagssammenhæng mellem højrisiko-AI-systemet og den alvorlige hændelse, og senest ti dage efter den dato, hvor udbyderen eller, hvis det er relevant, idriftsætteren har fået kendskab til den alvorlige hændelse.
4. Olenemata lõikest 2 toimub inimese surma korral teatamine viivitamata pärast seda, kui pakkuja või juurutaja on teinud kindlaks suure riskiga tehisintellektisüsteemi ja tõsise intsidendi vahelise põhjusliku seose, või kohe, kui ta kahtlustab sellise seose olemasolu, kuid mitte hiljem kui kümme päeva pärast päeva, mil pakkuja või kohaldataval juhul juurutaja saab tõsisest intsidendist teada.
5. Udbyderen eller, hvis det er relevant, idriftsætteren kan om nødvendigt for at sikre rettidig indberetning forelægge en indledende rapport, som ikke er fyldestgørende, efterfulgt af en fyldestgørende rapport.
5. Kui see on vajalik õigeaegse teatamise tagamiseks, võib pakkuja või kohaldataval juhul juurutaja esitada esialgse mittetäieliku aruande, millele järgneb täielik aruanne.
6. Efter indberetning af en alvorlig hændelse i henhold til stk. 1 skal udbyderen straks foretage de nødvendige undersøgelser vedrørende den alvorlige hændelse og det pågældende AI-system. Dette omfatter en risikovurdering af hændelsen og korrigerende tiltag.
6. Pärast lõike 1 kohast tõsisest intsidendist teatamist korraldab pakkuja viivitamata tõsise intsidendi ja asjaomase tehisintellektisüsteemi vajaliku uurimise. See hõlmab intsidendi riskihindamist ja parandusmeetmeid.
Udbyderen samarbejder med de kompetente myndigheder og, hvis det er relevant, med det berørte bemyndigede organ under de undersøgelser, der er omhandlet i første afsnit, og må ikke foretage nogen undersøgelse, der medfører ændringer af det pågældende AI-system på en sådan måde, at det kan påvirke en efterfølgende evaluering af årsagerne til hændelsen, uden først at orientere de kompetente myndigheder om et sådant tiltag.
Pakkuja teeb esimeses lõigus osutatud uurimise käigus koostööd pädevate asutustega ja asjaomase teada antud asutusega, kui see on asjakohane, ning ei korralda ühtegi uurimist, mille käigus muudetakse asjaomast tehisintellektisüsteemi selliselt, et see võiks mõjutada intsidendi põhjuste järgnevat hindamist, enne kui ta on sellisest tegevusest teavitanud pädevat asutust.
7. Når den relevante markedsovervågningsmyndighed modtager en indberetning vedrørende en alvorlig hændelse omhandlet i artikel 3, nr. 49), litra c), underretter den de nationale offentlige myndigheder eller organer, der er omhandlet i artikel 77, stk. 1. Kommissionen udarbejder særlig vejledning for at lette overholdelsen af forpligtelserne i nærværende artikels stk. 1. Denne vejledning udstedes senest den 2. august 2025 og vurderes regelmæssigt.
7. Kui asjaomane turujärelevalveasutus saab teate artikli 3 punkti 49 alapunktis c osutatud tõsise intsidendi kohta, teatab ta sellest artikli 77 lõikes 1 osutatud riiklikele ametiasutustele või organitele. Komisjon koostab spetsiaalse juhendi, et hõlbustada käesoleva artikli lõikes 1 sätestatud kohustuste täitmist. Juhend antakse välja 2. augustiks 2025 ja seda hinnatakse korrapäraselt.
8. Markedsovervågningsmyndigheden træffer passende foranstaltninger, jf. artikel 19 i forordning (EU) 2019/1020, senest syv dage fra den dato, hvor den modtog den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede indberetning, og følger indberetningsprocedurerne som fastsat i nævnte forordning.
8. Turujärelevalveasutus võtab määruse (EL) 2019/1020 artiklis 19 ette nähtud asjakohased meetmed seitsme päeva jooksul alates käesoleva artikli lõikes 1 osutatud teate saamise kuupäevast ning järgib kõnealuses määruses sätestatud teavitamiskorda.
9. I forbindelse med de i bilag III omhandlede højrisiko-AI-systemer, der bringes i omsætning eller ibrugtages af udbydere, som er underlagt Unionens lovgivningsmæssige instrumenter om indberetningsforpligtelser svarende til dem, der er fastsat i denne forordning, begrænses indberetningen af alvorlige hændelser til dem, der er omhandlet i artikel 3, nr. 49), litra c).
9. III lisas osutatud suure riskiga tehisintellektisüsteemide puhul, mille lasevad turule või võtavad kasutusele pakkujad, kelle suhtes kohaldatakse liidu õigusakte, millega nähakse ette käesolevas määruses sätestatuga samaväärsed teatamiskohustused, piirdub tõsistest intsidentidest teatamine artikli 3 punkti 49 alapunktis c osutatud intsidentidega.
10. For højrisiko-AI-systemer, som er sikkerhedskomponenter i udstyr, eller som selv er udstyr, der er omfattet af forordning (EU) 2017/745 og (EU) 2017/746, begrænses indberetningen af alvorlige hændelser til dem, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, nr. 49), litra c), og foretages til den nationale kompetente myndighed, som er valgt til dette formål af den medlemsstat, hvor hændelsen fandt sted.
10. Suure riskiga tehisintellektisüsteemide puhul, mis on selliste seadmete turvakomponendid või mis on ise sellised seadmed, mille suhtes kohaldatakse määrusi (EL) 2017/745 ja (EL) 2017/746, teavitatakse ainult käesoleva määruse artikli 3 punkti 49 alapunktis c osutatud tõsistest intsidentidest ning nendest teatatakse riigi pädevale asutusele, kelle liikmesriik, kus intsident aset leidis, on selleks otstarbeks valinud.
11. De nationale kompetente myndigheder underretter omgående Kommissionen om enhver alvorlig hændelse, uanset om de har foretaget tiltag desangående, i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 2019/1020.
11. Riigi pädevad asutused teatavad tõsisest intsidendist viivitamata komisjonile vastavalt määruse (EL) 2019/1020 artiklile 20, sõltumata sellest, kas nad on intsidendi suhtes meetmeid võtnud või mitte.
Markedsovervågning og kontrol af AI-systemer på EU-markedet
Tehisintellektisüsteemide turujärelevalve ja kontroll liidu turul
1. Forordning (EU) 2019/1020 finder anvendelse på AI-systemer, der er omfattet af nærværende forordning. Med henblik på effektiv håndhævelse af nærværende forordning gælder følgende:
1. Käesoleva määruse kohaldamisalasse kuuluvate tehisintellektisüsteemide suhtes kohaldatakse määrust (EL) 2019/1020. Käesoleva määruse tulemusliku täitmise tagamiseks:
a)
enhver henvisning til en erhvervsdrivende i henhold til forordning (EU) 2019/1020 skal forstås således, at den omfatter alle operatører, der er omfattet af nærværende forordnings artikel 2, stk. 1
a)
käsitatakse kõiki määruse (EL) 2019/1020 kohaseid viiteid ettevõtjatele viidetena, mis hõlmavad kõiki käesoleva määruse artikli 2 lõikes 1 kindlaks määratud operaatoreid;
b)
enhver henvisning til et produkt i henhold til forordning (EU) 2019/1020 skal forstås således, at den omfatter alle AI-systemer, der henhører under nærværende forordnings anvendelsesområde.
b)
käsitatakse kõiki määruse (EL) 2019/1020 kohaseid viiteid toodetele viidetena, mis hõlmavad kõiki käesoleva määruse kohaldamisalasse kuuluvaid tehisintellektisüsteeme.
2. Som led i deres rapporteringsforpligtelser i henhold til artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1020 aflægger markedsovervågningsmyndighederne årligt rapport til Kommissionen og de relevante nationale konkurrencemyndigheder i forbindelse med markedsovervågningsaktiviteter, som kan være af potentiel interesse for anvendelsen af EU-retten om konkurrenceregler. De aflægger også årligt rapport til Kommissionen om anvendelsen af forbudt praksis, der har fundet sted i løbet af det pågældende år, og om de foranstaltninger, der er truffet.
2. Osana määruse (EL) 2019/1020 artikli 34 lõike 4 kohastest aruandluskohustustest esitavad turujärelevalveasutused komisjonile ja asjaomastele riiklikele konkurentsiasutustele igal aastal kogu turujärelevalvetoimingute käigus kindlaks tehtud teabe, mis võib pakkuda huvi liidu konkurentsiõiguse kohaldamise seisukohast. Samuti esitavad nad komisjonile igal aastal aruande kõnealusel aastal esinenud keelatud tavade kasutamise ja võetud meetmete kohta.
3. For så vidt angår højrisiko-AI-systemer, som er knyttet til produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, som er opført i bilag I, afsnit A, er markedsovervågningsmyndigheden med henblik på denne forordning den myndighed, der i henhold til disse retsakter er ansvarlig for markedsovervågningsaktiviteter.
3. Käesoleva määruse kohaldamisel on I lisa A jaos loetletud liidu ühtlustamisõigusaktidega hõlmatud toodetega seotud suure riskiga tehisintellektisüsteemide puhul turujärelevalveasutuseks nende õigusaktide alusel määratud ametiasutus, kes vastutab turujärelevalvetoimingute eest.
Uanset første afsnit og under behørige omstændigheder kan medlemsstaterne udpege en anden relevant myndighed til at fungere som markedsovervågningsmyndighed, forudsat at de sikrer koordinering med de relevante sektorspecifikke markedsovervågningsmyndigheder, der er ansvarlige for håndhævelsen af den EU-harmoniseringslovgivning, der er opført i bilag I.
Erandina esimesest lõigust ja sobivate asjaolude korral võivad liikmesriigid määrata turujärelevalveülesandeid täitma mõne muu asutuse, tingimusel et nad tagavad koordineerimise asjaomaste valdkondlike turujärelevalveasutustega, kes vastutavad I lisas loetletud liidu ühtlustamisõigusaktide täitmise tagamise eest.
4. De procedurer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 79-83, finder ikke anvendelse på AI-systemer, som er knyttet til produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, som er opført i bilag I, afsnit A, hvis sådanne retsakter allerede indeholder bestemmelser om procedurer, der sikrer et tilsvarende beskyttelsesniveau og har det samme formål. I sådanne tilfælde finder de relevante sektorprocedurer anvendelse i stedet.
4. Käesoleva määruse artiklites 79–83 osutatud menetlusi ei kohaldata selliste tehisintellektisüsteemide suhtes, mis on seotud I lisa A jaos loetletud liidu ühtlustamisõigusaktidega hõlmatud toodetega, kui selliste õigusaktidega on juba ette nähtud menetlused, mis tagavad samaväärse kaitsetaseme ja millel on sama eesmärk. Sellistel juhtudel kohaldatakse selle asemel asjakohaseid valdkondlikke menetlusi.
5. Uden at det berører markedsovervågningsmyndighedernes beføjelser i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2019/1020, kan markedsovervågningsmyndighederne med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af nærværende forordning udøve de beføjelser, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 14, stk. 4, litra d) og j), på afstand, alt efter hvad der er relevant.
5. Ilma et see piiraks turujärelevalveasutuste määruse (EL) 2019/1020 artikli 14 kohaseid volitusi, võivad turujärelevalveasutused käesoleva määruse tõhusa täitmise tagamiseks kasutada kõnealuse määruse artikli 14 lõike 4 punktides d ja j osutatud volitusi vastavalt vajadusele kaugühenduse teel.
6. For så vidt angår højrisiko-AI-systemer, der bringes i omsætning, ibrugtages eller anvendes af finansielle institutioner, der er omfattet af EU-retten om finansielle tjenesteydelser, er markedsovervågningsmyndigheden med henblik på denne forordning den relevante nationale myndighed, der i henhold til nævnte lovgivning er ansvarlig for det finansielle tilsyn med disse institutioner, såfremt omsætningen, ibrugtagningen eller anvendelsen af AI-systemet er i direkte forbindelse med leveringen af disse finansielle tjenesteydelser.
6. Käesoleva määruse kohaldamisel on liidu finantsteenuste valdkonna õigusega reguleeritud finantsasutuste poolt turule lastud, kasutusele võetud või kasutatavate suure riskiga tehisintellektisüsteemide puhul turujärelevalveasutuseks riigi asjaomane ametiasutus, kes vastutab kõnealuste õigusaktide kohaselt nende asutuste finantsjärelevalve eest, niivõrd, kuivõrd tehisintellektisüsteemi turule laskmine, kasutusele võtmine või kasutamine on otseselt seotud kõnealuste finantsteenuste osutamisega.
7. Uanset stk. 6 kan medlemsstaten under behørige omstændigheder, og forudsat at der sikres koordinering, udpege en anden relevant myndighed som markedsovervågningsmyndighed med henblik på denne forordning.
7. Erandina lõikest 6 võib liikmesriik sobivate asjaolude korral ja tingimusel, et tagatud on koordineerimine, määrata käesoleva määruse kohaldamisel turujärelevalveasutuseks mõne teise asjaomase asutuse.
Nationale markedsovervågningsmyndigheder, som fører tilsyn med kreditinstitutter, der er reguleret i henhold til direktiv 2013/36/EU, og som deltager i den fælles tilsynsmekanisme, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2013, bør straks indberette alle de oplysninger identificeret i forbindelse med deres markedsovervågningsaktiviteter, som kan være af potentiel interesse for Den Europæiske Centralbanks tilsynsopgaver som fastsat i nævnte forordning, til Den Europæiske Centralbank.
Riiklikud turujärelevalveasutused, kes teostavad järelevalvet direktiivi 2013/36/EL kohaldamisalasse kuuluvate reguleeritud krediidiasutuste üle ja kes osalevad määrusega (EL) nr 1024/2013 loodud ühtses järelevalvemehhanismis, peaksid viivitamata esitama Euroopa Keskpangale turujärelevalvetoimingute käigus kindlaks tehtud teabe, mis võib pakkuda võimalikku huvi seoses kõnealuses määruses sätestatud Euroopa Keskpanga usaldatavusnõuete täitmise järelevalve ülesannetega.
8. For så vidt angår de højrisiko-AI-systemer, der er anført i bilag III, punkt 1, til denne forordning for så vidt systemerne anvendes til retshåndhævelsesformål, grænseforvaltning og retsvæsen og demokrati, og de højrisiko-AI-systemer, der er anført i bilag III, punkt 6, 7 og 8, til denne forordning, udpeger medlemsstaterne med henblik på denne forordning som markedsovervågningsmyndigheder enten de kompetente datatilsynsmyndigheder i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller direktiv (EU) 2016/680 eller enhver anden myndighed, der er udpeget på de samme betingelser, der er fastsat i artikel 41-44 i direktiv (EU) 2016/680. Markedsovervågningsaktiviteter må på ingen måde påvirke de judicielle myndigheders uafhængighed eller på anden måde gribe ind i deres aktiviteter, når de handler i deres egenskab af domstol.
8. Käesoleva määruse III lisa punktis 1 loetletud suure riskiga tehisintellektisüsteemide puhul, kui neid süsteeme kasutatakse õiguskaitse ja piirihalduse eesmärgil ning õigusemõistmiseks ja demokraatlikeks protsessideks, ning käesoleva määruse III lisa punktides 6, 7 ja 8 loetletud suure riskiga tehisintellektisüsteemide puhul, määravad liikmesriigid käesoleva määruse kohaldamisel turujärelevalveasutuseks kas määruse (EL) 2016/679 või direktiivi (EL) 2016/680 kohaselt pädeva andmekaitse järelevalveasutuse või mis tahes muu direktiivi (EL) 2016/680 artiklites 41–44 sätestatud samadel tingimustel määratud asutuse. Turujärelevalvetoimingud ei mõjuta mingil viisil õigusasutuste sõltumatust ega sekku muul viisil nende tegevusse, kui nad tegutsevad õigusemõistjana.
9. I tilfælde, hvor EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer er omfattet af denne forordning, fungerer Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse som deres markedsovervågningsmyndighed, undtagen i forbindelse med EU-Domstolen, som handler i sin egenskab af domstol.
9. Kui liidu institutsioonid, organid ja asutused kuuluvad käesoleva määruse kohaldamisalasse, tegutseb nende järelevalve teostamisel pädeva asutusena Euroopa Andmekaitseinspektor, välja arvatud Euroopa Liidu Kohtu puhul, kui kohus täidab õigusemõistmise funktsiooni.
10. Medlemsstaterne skal lette koordinering mellem markedsovervågningsmyndigheder, der er udpeget i henhold til denne forordning, og andre relevante nationale myndigheder eller organer, der fører tilsyn med anvendelsen af den EU-harmoniseringslovgivning, der er opført i bilag I, eller anden EU-ret, der kan være relevant for de i bilag III omhandlede højrisiko-AI-systemer.
10. Liikmesriigid hõlbustavad koordineerimist käesoleva määruse alusel määratud turujärelevalveasutuste ja muude asjaomaste riiklike asutuste või organite vahel, kes teevad järelevalvet I lisas loetletud liidu ühtlustamisõigusaktide või muu III lisas osutatud liidu õiguse kohaldamise üle, mis võivad suure riskiga tehisintellektisüsteemide seisukohast olulised olla.
11. Markedsovervågningsmyndighederne og Kommissionen kan foreslå fælles aktiviteter, herunder fælles undersøgelser, som skal gennemføres af enten markedsovervågningsmyndigheder eller af markedsovervågningsmyndigheder sammen med Kommissionen, og som har til formål at fremme overholdelse, identificere manglende overholdelse, øge bevidstheden eller yde vejledning for så vidt angår denne forordning med hensyn til specifikke kategorier af højrisiko-AI-systemer, der anses for at udgøre en alvorlig risiko i to eller flere medlemsstater i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2019/1020. AI-kontoret sørger for koordinerende støtte til de fælles undersøgelser.
11. Turujärelevalveasutused ja komisjon saavad teha ettepanekuid ühismeetmete, sealhulgas ühisuurimiste kohta, mida viivad läbi kas turujärelevalveasutused või turujärelevalveasutused koos komisjoniga ja mille eesmärk on edendada nõuetele vastavust, teha kindlaks mittevastavus, suurendada teadlikkust ja anda suuniseid käesoleva määruse kohta seoses selliste suure riskiga tehisintellektisüsteemide konkreetsete kategooriatega, mille puhul on leitud, et need kujutavad endast kooskõlas määruse (EL) 2019/1020 artikliga 9 tõsist riski kahes või enamas liikmesriigis. Tehisintellektiamet tagab ühisuurimiste koordineerimistoe.
12. Uden at det berører de beføjelser, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1020, og hvis det er relevant og begrænset til, hvad der er nødvendigt for, at markedsovervågningsmyndighederne kan udføre deres opgaver, gives de af udbydere fuld adgang til den dokumentation samt til de trænings-, validerings- og afprøvningsdatasæt, der anvendes til udvikling af højrisiko-AI-systemer, herunder, hvis det er relevant og med forbehold af sikkerhedsforanstaltninger, via programmeringsgrænseflader for applikationer (API'er) eller andre relevante tekniske midler og værktøjer, der muliggør fjernadgang.
12. Ilma et see piiraks määrusega (EL) 2019/1020 antud volitusi ning kui see on asjakohane ja piirdub nende ülesannete täitmiseks vajalikuga, annavad pakkujad turujärelevalveasutustele täieliku juurdepääsu dokumentatsioonile ning suure riskiga tehisintellektisüsteemide arendamiseks kasutatavatele treenimis-, valideerimis- ja testimisandmestikele, sealhulgas, kui see on asjakohane ja kohaldades turvameetmeid, rakendusliideste (API) või muude sobivate kaugjuurdepääsu võimaldavate tehniliste vahendite ja tööriistade kaudu.
13. Markedsovervågningsmyndighederne gives efter begrundet anmodning adgang til kildekoden for højrisiko-AI-systemet, og kun når begge følgende betingelser er opfyldt:
13. Juurdepääs suure riskiga tehisintellektisüsteemi lähtekoodile antakse turujärelevalveasutustele põhjendatud taotluse alusel ja ainult juhul, kui on täidetud mõlemad järgmised tingimused:
a)
adgang til kildekode er nødvendig for at vurdere, om et højrisiko-AI-system er i overensstemmelse med kravene i kapitel III, afdeling 2, og
a)
juurdepääs lähtekoodile on vajalik selleks, et hinnata suure riskiga tehisintellektisüsteemi vastavust III peatüki 2. jaos sätestatud nõuetele, ning
b)
afprøvnings- eller revisionsprocedurer og -verifikationer på grundlag af data og dokumentation fra udbyderen er udtømt eller har vist sig at være utilstrækkelige.
b)
pakkuja esitatud andmetel ja dokumentatsioonil põhinevad testimis- või auditeerimismenetlused ja kontrollid on ammendatud või osutunud ebapiisavaks.
14. Alle de oplysninger eller al den dokumentation, som markedsovervågningsmyndighederne kommer i besiddelse af, behandles i overensstemmelse med fortrolighedsforpligtelserne fastsat i artikel 78.
14. Turujärelevalveasutuste poolt saadud teavet ja dokumentatsiooni käsitletakse kooskõlas artiklis 78 sätestatud konfidentsiaalsuskohustustega.
Procedure på nationalt plan i tilfælde af AI-systemer, der udgør en risiko
Riski kujutavate tehisintellektisüsteemidega tegelemise riikliku tasandi menetlus
1. AI-systemer, der udgør en risiko, skal forstås som et »produkt, der udgør en risiko« som defineret i artikel 3, nr. 19), i forordning (EU) 2019/1020, for så vidt de udgør risici for sundhed eller sikkerhed eller for personers grundlæggende rettigheder.
1. Riski kujutavat tehisintellektisüsteemi käsitatakse määruse (EL) 2019/1020 artikli 3 punktis 19 määratletud „ohtliku tootena“ niivõrd, kuivõrd tegemist on inimeste tervisele, ohutusele või põhiõigustele avalduvate riskidega.
2. Hvis en medlemsstats markedsovervågningsmyndighed har tilstrækkelig grund til at mene, at et AI-system udgør en risiko som omhandlet i denne artikels stk. 1, foretager den en evaluering af det pågældende AI-system for så vidt angår dets overholdelse af alle de krav og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Der lægges særlig vægt på AI-systemer, der udgør en risiko for sårbare grupper. Hvis der identificeres risici for grundlæggende rettigheder, underretter markedsovervågningsmyndigheden også de relevante nationale offentlige myndigheder eller organer, der er omhandlet i artikel 77, stk. 1, og samarbejder fuldt ud med dem. De relevante operatører samarbejder om nødvendigt med markedsovervågningsmyndigheden og med de andre nationale offentlige myndigheder eller organer, der er omhandlet i artikel 77, stk. 1.
2. Kui liikmesriigi turujärelevalveasutusel on piisavalt põhjust uskuda, et tehisintellektisüsteem kujutab endast käesoleva artikli lõikes 1 osutatud riski, korraldab ta asjaomase tehisintellektisüsteemi hindamise, et selgitada välja, kas süsteem vastab käesolevas määruses sätestatud nõuetele ja kohustustele. Erilist tähelepanu pööratakse sellistele tehisintellektisüsteemidele, mis kujutavad endast riski kaitsetutele rühmadele. Kui tuvastatakse põhiõigustega seotud riskid, teavitab turujärelevalveasutus sellest ka artikli 77 lõikes 1 osutatud asjaomaseid riiklikke ametiasutusi või organeid ja teeb nendega täielikku koostööd. Asjaomased operaatorid teevad vastavalt vajadusele koostööd turujärelevalveasutuse ja muude artikli 77 lõikes 1 osutatud riiklike ametiasutuste või organitega.
Hvis markedsovervågningsmyndigheden i forbindelse med evalueringen eller i givet fald i samarbejde med den nationale offentlige myndighed, der er omhandlet i artikel 77, stk. 1, konstaterer, at AI-systemet ikke overholder kravene og forpligtelserne i denne forordning, anmoder den uden unødigt ophold den pågældende operatør om at foretage alle fornødne korrigerende tiltag til at sørge for, at AI-systemet overholder kravene og forpligtelserne, tilbagetrække AI-systemet fra markedet eller tilbagekalde det inden for en tidsfrist, som markedsovervågningsmyndigheden kan fastsætte, og under alle omstændigheder inden for 15 arbejdsdage eller som fastsat i den relevante EU-harmoniseringslovgivning.
Kui turujärelevalveasutus või kohaldataval juhul turujärelevalveasutus koostöös artikli 77 lõikes 1 osutatud riikliku ametiasutusega, leiab nimetatud hindamise käigus, et tehisintellektisüsteem ei vasta käesolevas määruses sätestatud nõuetele ja kohustustele, nõuab ta põhjendamatu viivituseta, et asjaomane operaator võtaks vastavalt tema ettekirjutusele kõik vajalikud parandusmeetmed, et viia tehisintellektisüsteem nimetatud nõuetega vastavusse, turult kõrvaldada või tagasi nõuda ajavahemiku jooksul, mille turujärelevalveasutus võib ette näha, ja igal juhul hiljemalt 15 tööpäeva või asjaomases kohaldatavas liidu ühtlustamisõigusaktides ette nähtud tähtaja jooksul.
Markedsovervågningsmyndigheden skal underrette det relevante bemyndigede organ herom. Artikel 18 i forordning (EU) 2019/1020 finder anvendelse på de i dette stykkes andet afsnit omhandlede foranstaltninger.
Turujärelevalveasutus teavitab sellest asjaomast teada antud asutust. Käesoleva lõike teises lõigus osutatud meetmete suhtes kohaldatakse määruse (EL) 2019/1020 artiklit 18.
3. Hvis markedsovervågningsmyndigheden konstaterer, at den manglende overholdelse ikke er begrænset til medlemsstatens område, underretter den uden unødigt ophold Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de tiltag, den har pålagt operatøren at foretage.
3. Kui turujärelevalveasutus on seisukohal, et nõuetele mittevastavus ei piirdu üksnes tema liikmesriigi territooriumiga, teavitab ta põhjendamatu viivituseta komisjoni ja teisi liikmesriike hindamistulemustest ja meetmetest, mille võtmist ta on operaatorilt nõudnud.
4. Operatøren sikrer, at der foretages alle fornødne korrigerende tiltag over for alle de pågældende AI-systemer, som denne har gjort tilgængelige EU-markedet.
4. Operaator tagab, et kõigi tema poolt liidu turul kättesaadavaks tehtud asjaomaste tehisintellektisüsteemide suhtes võetakse kõik vajalikud parandusmeetmed.
5. Hvis AI-systemets operatør ikke foretager tilstrækkelige korrigerende tiltag inden for den frist, der er omhandlet i stk. 2, træffer markedsovervågningsmyndigheden de nødvendige foreløbige foranstaltninger til at forbyde eller begrænse, at AI-systemet gøres tilgængeligt på dens nationale marked eller ibrugtages, tilbagetrække produktet eller det selvstændige AI-system fra dette marked eller tilbagekalde det. Den pågældende myndighed giver uden unødigt ophold Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om disse foranstaltninger.
5. Kui tehisintellektisüsteemi operaator ei võta lõikes 2 osutatud ajavahemiku jooksul piisavaid parandusmeetmeid, võtab turujärelevalveasutus kõik sobivad ajutised meetmed, et keelata oma riigisisesel turul tehisintellektisüsteemi kättesaadavaks tegemine või kasutusele võtmine või seda piirata või toode või autonoomne tehisintellektisüsteem turult kõrvaldada või tagasi nõuda. See asutus teavitab nimetatud meetmetest põhjendamatu viivituseta komisjoni ja teisi liikmesriike.
6. Den i stk. 5 omhandlede underretning skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, navnlig de nødvendige oplysninger til identifikation af det AI-system, der ikke overholder kravene, AI-systemets og forsyningskædens oprindelse, arten af den påståede manglende overholdelse og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som den pågældende operatør har fremsat. Markedsovervågningsmyndighederne oplyser navnlig, om den manglende overholdelse af kravene skyldes et eller flere af følgende:
6. Lõikes 5 osutatud teavitus sisaldab kõiki kättesaadavaid üksikasju, eelkõige nõuetele mittevastava tehisintellektisüsteemi tuvastamiseks vajalikke andmeid, teavet tehisintellektisüsteemi päritolu ja tarneahela, väidetava mittevastavuse ja riski olemus, võetud riiklike meetmete olemuse ja kestuse kohta ning asjaomase operaatori esitatud seisukohti. Turujärelevalveasutused märgivad eelkõige ära, kas nõuetele mittevastavus on tingitud ühest või mitmest järgmisest asjaolust:
a)
manglende overholdelse af forbuddet mod de i artikel 5 omhandlede former for AI-praksis
a)
artiklis 5 osutatud tehisintellekti kasutusviiside keelu rikkumine;
b)
et højrisiko-AI-systems manglende opfyldelse af kravene i kapitel III, afdeling 2
b)
suure riskiga tehisintellektisüsteemi mittevastavus III peatüki 2. jaos sätestatud nõuetele;
c)
mangler i de harmoniserede standarder eller fælles specifikationer, der er omhandlet i artikel 40 og 41, og som danner grundlag for overensstemmelsesformodningen
c)
puudused artiklites 40 ja 41 osutatud harmoneeritud standardites või ühtsetes kirjeldustes, mille alusel vastavust eeldatakse;
d)
manglende overholdelse af artikel 50.
7. Andre markedsovervågningsmyndigheder end markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat, der har indledt proceduren, underretter uden unødigt ophold Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om det pågældende AI-systems manglende overholdelse og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den meddelte nationale foranstaltning.
7. Muud kui menetluse algatanud liikmesriigi turujärelevalveasutused teavitavad komisjoni ja teisi liikmesriike põhjendamatu viivituseta kõigist võetud meetmetest ja muust nende käsutuses olevast täiendavast teabest seoses asjaomase tehisintellektisüsteemi mittevastavusega ning, kui nad ei ole teada antud riigisisese meetmega nõus, siis ka oma vastuväidetest.
8. Hvis der ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af den i denne artikels stk. 5 omhandlede underretning er blevet gjort indsigelse af enten en markedsovervågningsmyndighed i en medlemsstat eller af Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truffet af en markedsovervågningsmyndighed i en anden medlemsstat, anses denne foranstaltning for at være berettiget. Dette berører ikke den pågældende operatørs procedurerettigheder i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2019/1020. Den periode på tre måneder, der er omhandlet i nærværende stykke, nedsættes til 30 dage i tilfælde af manglende overholdelse af forbuddet mod de i nærværende forordnings artikel 5 anførte former for AI-praksis.
8. Kui kolme kuu jooksul alates käesoleva artikli lõikes 5 osutatud teavituse kättesaamisest ei ole liikmesriigi turujärelevalveasutus ega komisjon esitanud vastuväiteid teise liikmesriigi turujärelevalveasutuse võetud ajutise meetme suhtes, loetakse meede põhjendatuks. See ei piira asjaomase operaatori määruse (EL) 2019/1020 artikli 18 kohaseid menetlusõigusi. Käesolevas lõikes osutatud kolme kuu pikkust tähtaega lühendatakse 30 päevani, kui rikutud on käesoleva määruse artiklis 5 osutatud tehisintellekti kasutusviiside keeldu.
9. Markedsovervågningsmyndighederne sikrer, at der uden unødigt ophold træffes de fornødne restriktive foranstaltninger med hensyn til det pågældende produkt eller AI-system såsom tilbagetrækning af produktet eller AI-systemet fra deres marked.
9. Turujärelevalveasutused tagavad, et asjaomase toote või tehisintellektisüsteemi suhtes võetakse põhjendamatu viivituseta asjakohased piiravad meetmed, näiteks kõrvaldatakse toode või tehisintellektisüsteem liikmesriigi põhjendamatu viivituseta nende turult.
1. I overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i denne forordning, fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner og andre håndhævelsesforanstaltninger, som også kan omfatte advarsler og ikkeøkonomiske foranstaltninger, for operatørers overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres korrekt og effektivt, og dermed tage hensyn til de retningslinjer, som Kommissionen har udstedt i henhold til artikel 96. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Der tages hensyn til SMV'ers, herunder iværksættervirksomheders, interesser og deres økonomiske levedygtighed.
1. Kooskõlas käesolevas määruses sätestatud tingimustega kehtestavad liikmesriigid õigusnormid karistuste ja muude täitemeetmete kohta, mis võivad hõlmata ka hoiatusi ja mitterahalisi meetmeid, mida kohaldatakse operaatorite poolt käesoleva määruse rikkumise korral, ning võtavad kõik vajalikud meetmed, et tagada nende nõuetekohane ja tõhus rakendamine, võttes sellega arvesse komisjoni poolt artikli 96 kohaselt välja antud suuniseid. Kehtestatud karistused peavad olema mõjusad, proportsionaalsed ja hoiatavad. Neis tuleb arvesse võtta VKEde, sealhulgas idufirmade huve ja nende majanduslikku elujõulisust.
2. Medlemsstaterne giver straks og senest på anvendelsesdatoen Kommissionen meddelelse om reglerne om sanktioner og andre håndhævelsesforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, og meddeler den straks enhver efterfølgende ændring heraf.
2. Liikmesriigid teavitavad komisjoni viivitamata ja hiljemalt kohaldamise alguskuupäeval lõikes 1 osutatud karistusnormidest ja muudest täitemeetmetest ning teavitavad teda viivitamata nende hilisematest muudatustest.
3. Manglende overholdelse af forbud mod de i artikel 5 anførte former for AI-praksis straffes med administrative bøder på op til 35 000 000 EUR eller, hvis lovovertræderen er en virksomhed, op til 7 % af dens samlede globale årlige omsætning i det foregående regnskabsår, alt efter hvilket beløb der er størst.
3. Artiklis 5 osutatud tehisintellekti kasutusviiside keelu rikkumise korral kohaldatakse haldustrahvi kuni 35 000 000 eurot, või kui rikkuja on ettevõtja, kuni 7 % tema eelmise majandusaasta ülemaailmsest kogukäibest olenevalt sellest, kumb on suurem.
4. Manglende overholdelse af en af følgende bestemmelser vedrørende operatører eller bemyndigede organer, bortset fra de bestemmelser, der er fastsat i artikel 5, straffes med administrative bøder på op til 15 000 000 EUR eller, hvis lovovertræderen er en virksomhed, op til 3 % af dens samlede globale årlige omsætning i det foregående regnskabsår, alt efter hvilket beløb der er størst:
4. Mittevastavuse korral mõnele järgmisele operaatorite või teada antud asutustega seotud sättele, välja arvatud need, mis on sätestatud artiklis 5, kohaldatakse haldustrahvi kuni 15 000 000 eurot, või kui rikkuja on ettevõtja, kuni 3 % tema eelmise majandusaasta ülemaailmsest kogukäibest olenevalt sellest, kumb on suurem:
a)
forpligtelser for udbydere i henhold til artikel 16
a)
pakkujate kohustused vastavalt artiklile 16;
b)
forpligtelser for bemyndigede repræsentanter i henhold til artikel 22
b)
volitatud esindajate kohustused vastavalt artiklile 22;
c)
forpligtelser for importører i henhold til artikel 23
c)
importijate kohustused vastavalt artiklile 23;
d)
forpligtelser for distributører i henhold til artikel 24
d)
turustajate kohustused vastavalt artiklile 24;
e)
forpligtelser for idriftsættere i henhold til artikel 26
e)
juurutajate kohustused vastavalt artiklile 26;
f)
krav til og forpligtelser for bemyndigede organer i henhold til artikel 31, artikel 33, stk. 1, 3 og 4, eller artikel 34
f)
teada antud asutuste nõuded ja kohustused vastavalt artiklile 31, artikli 33 lõigetele 1, 3 ja 4 või artiklile 34;
g)
gennemsigtighedsforpligtelser for udbydere og idriftsættere i henhold til artikel 50.
g)
pakkujate ja juurutajate läbipaistvuskohustused vastavalt artiklile 50.
5. Afgivelse af ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger til bemyndigede organer eller nationale kompetente myndigheder som svar på en anmodning straffes med administrative bøder på op til 7 500 000 EUR eller, hvis lovovertræderen er en virksomhed, op til 1 % af dens samlede globale årlige omsætning i det foregående regnskabsår, alt efter hvilket beløb der er størst.
5. Kui teada antud asutustele või riigi pädevatele asutustele on taotluse peale esitatud vale, ebatäielikku või eksitavat teavet, kohaldatakse haldustrahve kuni 7 500 000 eurot, või kui rikkuja on ettevõtja, kuni 1 % tema eelmise majandusaasta ülemaailmsest kogukäibest olenevalt sellest, kumb on suurem.
6. For SMV'er, herunder iværksættervirksomheder, skal hver bøde, der er omhandlet i denne artikel, være op til den procentsats eller det beløb, der er omhandlet i stk. 3, 4 og 5, alt efter hvilken af dem der er lavest.
6. VKEde, sealhulgas idufirmade puhul sõltub iga käesolevas artiklis osutatud trahv lõigetes 3, 4 ja 5 osutatud protsendimäärast või summast, olenevalt sellest, kumb on väiksem.
7. Når der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges en administrativ bøde, og ved fastsættelsen af den administrative bødes størrelse tages der i hvert enkelt tilfælde hensyn til alle relevante omstændigheder i den specifikke situation, og der tages i relevant omfang hensyn til følgende:
7. Kui otsustatakse haldustrahvi määramise ja selle konkreetsel juhul kohaldatava suuruse üle, võetakse arvesse iga konkreetse olukorra kõiki asjaomaseid asjaolusid ning pööratakse asjakohast tähelepanu järgmisele:
a)
overtrædelsens art, grovhed og varighed samt dens konsekvenser under hensyntagen til formålet med AI-systemet samt, hvis det er relevant, antallet af berørte personer og omfanget af den skade, de har lidt
a)
rikkumise olemus, raskusaste ja kestus ning selle tagajärjed, võttes arvesse tehisintellektisüsteemi eesmärki ning asjakohasel juhul mõjutatud isikute arvu ja neile tekitatud kahju suurust;
b)
hvorvidt andre markedsovervågningsmyndigheder allerede har pålagt den samme operatør administrative bøder for samme overtrædelse
b)
kas muud turujärelevalveasutused on juba kohaldanud sama operaatori suhtes sama rikkumise eest haldustrahve;
c)
hvorvidt andre myndigheder allerede har pålagt den samme operatør administrative bøder for overtrædelser af anden EU-ret eller national ret, når sådanne overtrædelser skyldes den samme aktivitet eller undladelse, der udgør en relevant overtrædelse af denne forordning
c)
kas teised asutused on juba kohaldanud sama operaatori suhtes haldustrahve muu liidu või riigisisese õiguse rikkumise eest, kui sellised rikkumised tulenevad samast tegevusest või tegevusetusest, mis kujutab endast käesoleva määruse asjassepuutuvat rikkumist;
d)
størrelsen på den operatør, der har begået overtrædelsen, og dennes årlige omsætning og markedsandel
d)
rikkumise toime pannud operaatori suurus, aastakäive ja turuosa;
e)
om der er andre skærpende eller formildende faktorer ved sagens omstændigheder såsom opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som direkte eller indirekte følge af overtrædelsen
e)
juhtumi asjaolude suhtes kohaldatavad igasugused muud raskendavad või kergendavad tegurid, näiteks rikkumisest otseselt või kaudselt saadud finantskasu või välditud kahju;
f)
graden af samarbejde med de nationale kompetente myndigheder for at afhjælpe overtrædelsen og begrænse de negative konsekvenser, som overtrædelsen måtte have givet anledning til
f)
mil määral tehakse koostööd riigi pädevate asutustega rikkumise heastamiseks ja rikkumise võimaliku kahjuliku mõju leevendamiseks;
g)
graden af ansvar hos operatøren under hensyntagen til de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som vedkommende har gennemført
g)
operaatori vastutuse ulatus, võttes arvesse tema rakendatud tehnilisi ja korralduslikke meetmeid;
h)
den måde, hvorpå de nationale kompetente myndigheder fik kendskab til overtrædelsen, navnlig om operatøren har underrettet om overtrædelsen, og i givet fald i hvilket omfang
h)
mil viisil said riigi pädevad asutused rikkumisest teada, eelkõige kas operaator teatas rikkumisest ja millises ulatuses ta seda tegi;
i)
hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt
i)
kas rikkumine pandi toime tahtlikult või hooletusest;
j)
ethvert tiltag fra operatørens side for at afbøde skaden på de pågældende personer.
j)
operaatori võetud meetmed mõjutatud isikutele tekitatud kahju leevendamiseks.
8. Hver medlemsstat fastsætter regler om, i hvilket omfang administrative bøder kan pålægges offentlige myndigheder og organer, der er etableret i den pågældende medlemsstat.
8. Iga liikmesriik kehtestab õigusnormid selle kohta, millisel määral võib haldustrahve määrata selles liikmesriigis asutatud avaliku sektori asutustele ja organitele.
9. Afhængigt af medlemsstaternes retssystem kan reglerne om administrative bøder anvendes på en sådan måde, at bøderne pålægges af kompetente nationale domstole eller af andre organer, alt efter hvad der er relevant i disse medlemsstater. Anvendelsen af disse regler i disse medlemsstater har tilsvarende virkning.
9. Olenevalt liikmesriikide õigussüsteemidest võib haldustrahve käsitlevaid õigusnorme kohaldada selliselt, et trahve määravad riigi pädevad kohtud või muud asutused, nii nagu neis liikmesriikides asjakohane. Selliste õigusnormide kohaldamisel neis liikmesriikides on samaväärne mõju.
10. Udøvelse af beføjelser i henhold til denne artikel skal være underlagt fornødne proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med EU-retten og national ret, herunder effektive retsmidler og retfærdig procedure.
10. Käesoleva artikli kohaste volituste kasutamise suhtes kohaldatakse kooskõlas liidu ja riigisisese õigusega asjakohaseid menetluslikke kaitsemeetmeid, sealhulgas tõhusaid õiguskaitsevahendeid ja nõuetekohast menetlust.
11. Medlemsstaterne aflægger årligt rapport til Kommissionen om de administrative bøder, de har udstedt i løbet af det pågældende år, i overensstemmelse med denne artikel, og om eventuelle dermed forbundne tvister eller retssager.
11. Liikmesriigid esitavad komisjonile igal aastal aruande käesoleva artikli kohaselt määratud haldustrahvide ning nendega seotud kohtuvaidluste või kohtumenetluste kohta.
Hindamine ja läbivaatamine
1. Kommissionen vurderer behovet for at ændre listen i bilag III og listen over forbudte former for AI-praksis i artikel 5 én gang om året efter denne forordnings ikrafttræden og indtil slutningen af perioden med delegation af beføjelser, der er fastsat i artikel 97. Kommissionen forelægger resultaterne af denne vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet.
1. Komisjon hindab pärast käesoleva määruse jõustumist kord aastas ning artiklis 97 sätestatud volituste delegeerimise tähtaja lõpuni seda, kas III lisas esitatud loetelu ja artiklis 5 sätestatud tehisintellekti keelatud kasutusviiside loetelu on vaja muuta. Komisjon esitab kõnealuse hindamise tulemused Euroopa Parlamendile ja nõukogule.
2. Senest den 2. august 2028 og hvert fjerde år derefter evaluerer Kommissionen og aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om følgende:
2. Hiljemalt 2. augustiks 2028 ja seejärel iga nelja aasta järel hindab komisjon järgmist ja esitab selle kohta aruande Euroopa Parlamendile ja nõukogule:
a)
behovet for ændringer om udvidelse af eksisterende områdeoverskrifter eller tilføjelse af nye områdeoverskrifter i bilag III
a)
vajadus teha muudatusi, et laiendada III lisas olemasolevaid valdkondade rubriike või lisada uusi valdkondade rubriike;
b)
ændringer af listen over de AI-systemer, der kræver yderligere gennemsigtighedsforanstaltninger i henhold til artikel 50
b)
muudatused nende tehisintellektisüsteemide loetelus, mille puhul on vaja täiendavaid läbipaistvusmeetmeid vastavalt artiklile 50;
c)
ændringer om styrkelse af effektiviteten af tilsyns- og forvaltningssystemet.
c)
muudatused, mis suurendavad järelevalve- ja juhtimissüsteemi tõhusust.
3. Senest den 2. august 2029 og hvert fjerde år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om evaluering og revision af denne forordning. Rapporten skal indeholde en vurdering af håndhævelsesstrukturen og det eventuelle behov for, at et EU-agentur løser eventuelle konstaterede mangler. På grundlag af resultaterne ledsages rapporten i givet fald af et forslag til ændring af denne forordning. Rapporterne offentliggøres.
3. Komisjon esitab Euroopa Parlamendile ja nõukogule hiljemalt 2. augustiks 2029 ning pärast seda iga nelja aasta järel aruande käesoleva määruse hindamise ja läbivaatamise kohta. Aruanne sisaldab hinnangut täitmise tagamise struktuuri kohta ja võimaliku vajaduse kohta, et liidu asutus kõrvaldaks tuvastatud puudused. Tähelepanekute põhjal lisatakse aruandele vajaduse korral ettepanek käesoleva määruse muutmiseks. Aruanded avalikustatakse.
4. I de i stk. 2 omhandlede rapporter lægges der særlig vægt på følgende:
4. Lõikes 2 osutatud aruannetes pööratakse erilist tähelepanu järgmisele:
a)
status over de nationale kompetente myndigheders finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer med henblik på effektivt at udføre de opgaver, de pålægges i henhold til denne forordning
a)
riigi pädevate asutuste rahaliste, tehniliste ja inimressursside olukord, et nad saaksid tulemuslikult täita neile käesoleva määruse alusel määratud ülesandeid;
b)
status over de sanktioner, navnlig de administrative bøder, der er omhandlet i artikel 99, stk. 1, som medlemsstaterne har pålagt som følge af overtrædelser af denne forordning
b)
olukord seoses artikli 99 lõikes 1 osutatud karistuste, eelkõige haldustrahvidega, mida liikmesriigid kohaldavad käesoleva määruse rikkumise korral;
c)
vedtagne harmoniserede standarder og fælles specifikationer, der er udarbejdet til støtte for denne forordning
c)
vastuvõetud harmoneeritud standardid ja ühtsed kirjeldused, mis on välja töötatud käesoleva määruse toetamiseks;
d)
antallet af virksomheder, der kommer ind på markedet efter anvendelsen af denne forordning, og hvor mange af dem der er SMV'er.
d)
pärast käesoleva määruse jõustumist turule sisenevate ettevõtjate arv ja kui paljud neist on VKEd.
5. Senest den 2. august 2028 evaluerer Kommissionen AI-kontorets funktion, og om det har fået tilstrækkelige beføjelser og kompetencer til at udføre sine opgaver, samt om det vil være relevant og nødvendigt for en korrekt gennemførelse og håndhævelse af denne forordning at opgradere AI-Kontoret og dets håndhævelsesbeføjelser og øge dets ressourcer. Kommissionen forelægger en rapport om sin evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet.
5. Hiljemalt 2. augustiks 2028 hindab komisjon tehisintellektiameti toimimist, kas tehisintellektiametile on antud piisavad volitused ja pädevused oma ülesannete täitmiseks ning kas käesoleva määruse nõuetekohaseks rakendamiseks ja täitmise tagamiseks on asjakohane ja vajalik tõsta tehisintellektiameti staatust ning suurendada selle täitmise tagamise pädevust ja vahendeid. Komisjon esitab hindamisaruande Euroopa Parlamendile ja nõukogule.
6. Senest den 2. august 2028 og hvert fjerde år derefter forelægger Kommissionen en rapport om revisionen af fremskridt med udviklingen af standardiseringsdokumentation om en energieffektiv udvikling af AI-modeller til almen brug og vurderer behovet for yderligere foranstaltninger eller tiltag, herunder bindende foranstaltninger eller tiltag. Rapporten forelægges Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggøres.
6. Hiljemalt 2. augustiks 2028 ja seejärel iga nelja aasta tagant esitab komisjon aruande üldotstarbeliste tehisintellektimudelite energiatõhusat arendamist käsitlevate standardimisdokumentide väljatöötamisel tehtud edusammude läbivaatamise kohta ning hindab vajadust täiendavate meetmete või tegevuste, sealhulgas siduvate meetmete või tegevuste järele. Nimetatud aruanne esitatakse Euroopa Parlamendile ja nõukogule ning see avalikustatakse.
7. Senest den 2. august 2028 og hvert tredje år derefter evaluerer Kommissionen virkningen og effektiviteten af frivillige adfærdskodekser med henblik på at fremme anvendelsen af kravene i kapitel III, afdeling 2, på andre AI-systemer end højrisiko-AI-systemer og eventuelt andre yderligere krav til andre AI-systemer end højrisiko-AI-systemer, herunder vedrørende miljømæssig bæredygtighed.
7. Komisjon hindab hiljemalt 2. augustiks 2028 ja pärast seda iga kolme aasta järel, kui mõjusalt ja tulemuslikult on vabatahtlikkusel põhinevad käitumisjuhendid edendanud III peatüki 2. jaos sätestatud muude kui suure riskiga tehisintellektisüsteemide ja võimaluse korral muude kui suure riskiga tehisintellektisüsteemide muude täiendavate nõuete kohaldamist, muu hulgas seoses keskkonnakestlikkusega.
8. Med henblik på stk. 1-7 indgiver AI-udvalget, medlemsstaterne og de nationale kompetente myndigheder oplysninger til Kommissionen på dennes anmodning og uden unødigt ophold.
8. Lõigete 1–7 kohaldamisel esitavad nõukoda, liikmesriigid ja riikide pädevad asutused komisjonile tema taotluse korral põhjendamatu viivituseta teavet.
9. Når Kommissionen foretager de evalueringer og revisioner, der er omhandlet i stk. 1-7, tager den hensyn til holdninger og resultater fra AI-udvalget, fra Europa-Parlamentet, fra Rådet og fra andre relevante organer eller kilder.
9. Lõigetes 1–7 osutatud hindamiste ja läbivaatamiste käigus võtab komisjon arvesse nõukoja, Euroopa Parlamendi, nõukogu ning muude asjaomaste organite ja allikate seisukohti ja tähelepanekuid.
10. Kommissionen forelægger om nødvendigt relevante forslag til ændring af denne forordning, navnlig under hensyntagen til den teknologiske udvikling, AI-systemernes indvirkning på sundhed og sikkerhed og de grundlæggende rettigheder og i lyset af fremskridtene i informationssamfundet.
10. Komisjon esitab vajaduse korral asjakohased ettepanekud käesoleva määruse muutmiseks, eelkõige võttes arvesse tehnika arengut, tehisintellektisüsteemide mõju tervisele, ohutusele ja põhiõigustele, ning võttes arvesse infoühiskonna arengut.
11. Som grundlag for de evalueringer og revisioner, der er omhandlet i denne artikels stk. 1-7, påtager AI-kontoret sig at udvikle en objektiv og inddragende metode til evaluering af risikoniveauerne baseret på de kriterier, der er anført i de relevante artikler, og medtagelse af nye systemer i:
11. Käesoleva artikli lõigetes 1–7 osutatud hindamiste ja läbivaatamiste hõlbustamiseks arendab tehisintellektiamet riskitasemete hindamiseks välja objektiivse ja osalusel põhineva metoodika, mis põhineb asjaomastes artiklites sätestatud kriteeriumidel ja uute süsteemide lisamisel järgmistesse loeteludesse:
(a)
listen i bilag III, herunder udvidelse af eksisterende områdeoverskrifter eller tilføjelse af nye områdeoverskrifter i nævnte bilag
a)
III lisas sätestatud loetelu, sealhulgas olemasolevate valdkondade rubriikide laiendamine või uute valdkondade rubriikide lisamine sellesse lisasse;
(b)
listen over de forbudte former for praksis, der er omhandlet i artikel 5, og
b)
artiklis 5 sätestatud keelatud kasutusviiside loetelu ning,
(c)
listen over de AI-systemer, der kræver yderligere gennemsigtighedsforanstaltninger i henhold til artikel 50.
c)
nende tehisintellektisüsteemide loetelu, mille puhul on vaja täiendavaid läbipaistvusmeetmeid vastavalt artiklile 50.
12. Alle ændringer til denne forordning i medfør af stk. 10 eller relevante delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, som vedrører den sektorspecifikke EU-harmoniseringslovgivning, der er opført i bilag 1, afsnit B, skal tage hensyn til de enkelte sektorers reguleringsmæssige forhold og eksisterende forvaltning, overensstemmelsesvurdering og håndhævelsesmekanismer og de deri fastsatte myndigheder.
12. Mis tahes lõike 10 kohases käesoleva määruse muudatuses või asjakohases delegeeritud õigusaktis või rakendusaktis, mis puudutab I lisa B jaos esitatud valdkondlikke liidu ühtlustamisõigusakte, võetakse arvesse iga sektori regulatiivseid eripärasid ning olemasolevaid juhtimis-, vastavushindamis- ja täitmise tagamise mehhanisme ning nendega loodud asutusi.
13. Senest den 2. august 2031 foretager Kommissionen en evaluering af håndhævelsen af denne forordning og aflægger rapport herom til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg under hensyntagen til denne forordnings første anvendelsesår. På grundlag af resultaterne ledsages rapporten, hvor det er relevant, af et forslag om ændring af denne forordning med hensyn til håndhævelsesstrukturen og behovet for, at et EU-agentur løser eventuelle konstaterede mangler.
13. Hiljemalt 2. augustiks 2031 teeb komisjon käesoleva määruse jõustamise hindamise ja esitab selle kohta aruande Euroopa Parlamendile, nõukogule ning Euroopa Majandus- ja Sotsiaalkomiteele, võttes arvesse käesoleva määruse kohaldamise esimesi aastaid. Selle hindamise tulemuste põhjal ja kui see on asjakohane, lisatakse aruandele ettepanek käesoleva määruse muutmiseks seoses täitmise tagamise struktuuriga ja vajadusega luua liidu amet tuvastatud puuduste kõrvaldamiseks.
Ikrafttræden og anvendelse
Jõustumine ja kohaldamine
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Käesolev määrus jõustub kahekümnendal päeval pärast selle avaldamist Euroopa Liidu Teatajas.
Den finder anvendelse fra den 2. august 2026.
Käesolevat määrust kohaldatakse alates 2. augustist 2026.
a)
kapitel I og II anvendelse fra den 2. februar 2025
a)
I ja II peatükki kohaldatakse alates 2. veebruarist 2025;
b)
kapitel III, afdeling 4, kapitel V, VII og XII og artikel 78 anvendelse fra den 2. august 2025, med undtagelse af artikel 101
b)
III peatüki 4. jagu, V peatükki, VII peatükki, XII peatükki ja artiklit 78 kohaldatakse alates 2. augustist 2025, välja arvatud artikkel 101;
c)
artikel 6, stk. 1, og de tilsvarende forpligtelser i denne forordning anvendelse fra den 2. august 2027.
c)
artikli 6 lõiget 1 ja käesolevas määruses sätestatud vastavaid kohustusi kohaldatakse alates 2. augustist 2027.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Käesolev määrus on tervikuna siduv ja vahetult kohaldatav kõikides liikmesriikides.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juni 2024.
På Europa-Parlamentets vegne
(1) EUT C 517 af 22.12.2021, s. 56.
(1) ELT C 517, 22.12.2021, lk 56.
(2) EUT C 115 af 11.3.2022, s. 5.
(2) ELT C 115, 11.3.2022, lk 5.
(3) EUT C 97 af 28.2.2022, s. 60.
(3) ELT C 97, 28.2.2022, lk 60.
(4) Europa-Parlamentets holdning af 13. marts 2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 21. maj 2024.
(4) Euroopa Parlamendi 13. märtsi 2024. aasta seisukoht (Euroopa Liidu Teatajas seni avaldamata) ja nõukogu 21. mai 2024. aasta otsus.
(5) Det Europæiske Råd, Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (1. og 2. oktober 2020) – Konklusioner, EUCO 13/20, 2020, s. 6.
(5) Euroopa Ülemkogu, Euroopa Ülemkogu erakorraline kohtumine (1. ja 2. oktoober 2020) – Järeldused, EUCO 13/20, 2020, lk 6.
(6) Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om en ramme for etiske aspekter af kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier, 2020/2012(INL).
(6) Euroopa Parlamendi 20. oktoobri 2020. aasta resolutsioon soovitustega komisjonile tehisintellekti, robootika, robotitehnoloogia ja seonduva tehnoloogia eetiliste aspektide raamistiku kohta (2020/2012(INL)).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
(7) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 9. juuli 2008. aasta määrus (EÜ) nr 765/2008, millega sätestatakse akrediteerimisnõuded ja tunnistatakse kehtetuks määrus (EMÜ) nr 339/93 (ELT L 218, 13.8.2008, lk 30).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82).
(8) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 9. juuli 2008. aasta otsus nr 768/2008/EÜ toodete turustamise ühise raamistiku kohta ja millega tunnistatakse kehtetuks nõukogu otsus 93/465/EMÜ (ELT L 218, 13.8.2008, lk 82).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).
(9) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 20. juuni 2019. aasta määrus (EL) 2019/1020 turujärelevalve ja toodete vastavuse kohta ning millega muudetakse direktiivi 2004/42/EÜ ja määruseid (EÜ) nr 765/2008 ja (EL) nr 305/2011 (ELT L 169, 25.6.2019, lk 1).
(10) Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29).
(10) Nõukogu 25. juuli 1985. aasta direktiiv 85/374/EMÜ liikmesriikide tootevastutust käsitlevate õigus- ja haldusnormide ühtlustamise kohta (EÜT L 210, 7.8.1985, lk 29).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(11) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 27. aprilli 2016. aasta määrus (EL) 2016/679 füüsiliste isikute kaitse kohta isikuandmete töötlemisel ja selliste andmete vaba liikumise ning direktiivi 95/46/EÜ kehtetuks tunnistamise kohta (isikuandmete kaitse üldmäärus) (ELT L 119, 4.5.2016, lk 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(12) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 23. oktoobri 2018. aasta määrus (EL) 2018/1725, mis käsitleb füüsiliste isikute kaitset isikuandmete töötlemisel liidu institutsioonides, organites ja asutustes ning isikuandmete vaba liikumist, ning millega tunnistatakse kehtetuks määrus (EÜ) nr 45/2001 ja otsus nr 1247/2002/EÜ (ELT L 295, 21.11.2018, lk 39).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
(13) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 27. aprilli 2016. aasta direktiiv (EL) 2016/680, mis käsitleb füüsiliste isikute kaitset seoses pädevates asutustes isikuandmete töötlemisega süütegude tõkestamise, uurimise, avastamise ja nende eest vastutusele võtmise või kriminaalkaristuste täitmisele pööramise eesmärgil ning selliste andmete vaba liikumist ning millega tunnistatakse kehtetuks nõukogu raamotsus 2008/977/JSK (ELT L 119, 4.5.2016, lk 89).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
(14) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 12. juuli 2002. aasta direktiiv 2002/58/EÜ, milles käsitletakse isikuandmete töötlemist ja eraelu puutumatuse kaitset elektroonilise side sektoris (eraelu puutumatust ja elektroonilist sidet käsitlev direktiiv) (EÜT L 201, 31.7.2002, lk 37).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).
(15) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 19. oktoobri 2022. aasta määrus (EL) 2022/2065, mis käsitleb digiteenuste ühtset turgu ja millega muudetakse direktiivi 2000/31/EÜ (digiteenuste määrus) (ELT L 277, 27.10.2022, lk 1)..
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).
(16) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 17. aprilli 2019. aasta direktiiv (EL) 2019/882 toodete ja teenuste ligipääsetavusnõuete kohta (ELT L 151, 7.6.2019, lk 70).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).
(17) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 11. mai 2005. aasta direktiiv 2005/29/EÜ, mis käsitleb ettevõtja ja tarbija vaheliste tehingutega seotud ebaausaid kaubandustavasid siseturul ning millega muudetakse nõukogu direktiivi 84/450/EMÜ, Euroopa Parlamendi ja nõukogu direktiive 97/7/EÜ, 98/27/EÜ ja 2002/65/EÜ ning Euroopa Parlamendi ja nõukogu määrust (EÜ) nr 2006/2004 (ebaausate kaubandustavade direktiiv) (ELT L 149, 11.6.2005, lk 22).
(18) Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).
(18) Nõukogu 13. juuni 2002. aasta raamotsus 2002/584/JSK Euroopa vahistamismääruse ja liikmesriikidevahelise üleandmiskorra kohta (EÜT L 190, 18.7.2002, lk 1).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 164).
(19) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 14. detsembri 2022. aasta direktiiv (EL) 2022/2557, mis käsitleb elutähtsa teenuse osutajate toimepidevust ja millega tunnistatakse kehtetuks nõukogu direktiiv 2008/114/EÜ (ELT L 333, 27.12.2022, lk 164).
(20) EUT C 247 af 29.6.2022, s. 1.
(20) ELT C 247, 29.6.2022, lk 1.
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1).
(21) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 5. aprilli 2017. aasta määrus (EL) 2017/745, milles käsitletakse meditsiiniseadmeid, millega muudetakse direktiivi 2001/83/EÜ, määrust (EÜ) nr 178/2002 ja määrust (EÜ) nr 1223/2009 ning millega tunnistatakse kehtetuks nõukogu direktiivid 90/385/EMÜ ja 93/42/EMÜ (ELT L 117, 5.5.2017, lk 1).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176).
(22) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 5. aprilli 2017. aasta määrus (EL) 2017/746 in vitro diagnostikameditsiiniseadmete kohta ning millega tunnistatakse kehtetuks direktiiv 98/79/EÜ ja komisjoni otsus 2010/227/EL (ELT L 117, 5.5.2017, lk 176).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24).
(23) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 17. mai 2006. aasta direktiiv 2006/42/EÜ, mis käsitleb masinaid ja millega muudetakse direktiivi 95/16/EÜ (ELT L 157, 9.6.2006, lk 24).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed (security) inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72).
(24) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 11. märtsi 2008. aasta määrus (EÜ) nr 300/2008, mis käsitleb tsiviillennundusjulgestuse ühiseeskirju ja millega tunnistatakse kehtetuks määrus (EÜ) nr 2320/2002 (ELT L 97, 9.4.2008, lk 72).
(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 1).
(25) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 5. veebruari 2013. aasta määrus (EL) nr 167/2013 põllu- ja metsamajanduses kasutatavate sõidukite kinnituse ja turujärelevalve kohta (ELT L 60, 2.3.2013, lk 1).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).
(26) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 15. jaanuari 2013. aasta määrus (EL) nr 168/2013 kahe-, kolme- ja neljarattaliste sõidukite kinnituse ja turujärelevalve kohta (ELT L 60, 2.3.2013, lk 52).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 146).
(27) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 23. juuli 2014. aasta direktiiv 2014/90/EL, milles käsitletakse laevavarustust ja millega tunnistatakse kehtetuks nõukogu direktiiv 96/98/EÜ (ELT L 257, 28.8.2014, lk 146).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).
(28) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 11. mai 2016. aasta direktiiv (EL) 2016/797 Euroopa Liidu raudteesüsteemi koostalitluse kohta (ELT L 138, 26.5.2016, lk 44).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).
(29) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 30. mai 2018. aasta määrus (EL) 2018/858 mootorsõidukite ja mootorsõidukite haagiste ning nende jaoks ette nähtud süsteemide, osade ja eraldi seadmestike tüübikinnituse ja turujärelevalve kohta, ning millega muudetakse määruseid (EÜ) nr 715/2007 ja (EÜ) nr 595/2009 ning tunnistatakse kehtetuks direktiiv 2007/46/EÜ (ELT L 151, 14.6.2018, lk 1).
(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).
(30) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 4. juuli 2018. aasta määrus (EL) 2018/1139, mis käsitleb tsiviillennunduse valdkonna ühisnorme ja millega luuakse Euroopa Liidu Lennundusohutusamet ning millega muudetakse Euroopa Parlamendi ja nõukogu määrusi (EÜ) nr 2111/2005, (EÜ) nr 1008/2008, (EL) nr 996/2010, (EL) nr 376/2014 ja Euroopa Parlamendi ja nõukogu direktiive 2014/30/EL ning 2014/53/EL ning tunnistatakse kehtetuks Euroopa Parlamendi ja nõukogu määrused (EÜ) nr 552/2004 ja (EÜ) nr 216/2008 ning nõukogu määrus (EMÜ) nr 3922/91 (ELT L 212, 22.8.2018, lk 1).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr. 1230/2012 og (EU) 2015/166 (EUT L 325 af 16.12.2019, s. 1).
(31) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 27. novembri 2019. aasta määrus (EL) 2019/2144, mis käsitleb mootorsõidukite ja nende haagiste ning mootorsõidukite jaoks ette nähtud süsteemide, osade ja eraldi seadmestike tüübikinnituse nõudeid seoses nende üldise ohutuse ning sõitjate ja vähekaitstud liiklejate kaitsega, ning millega muudetakse Euroopa Parlamendi ja nõukogu määrust (EL) 2018/858 ja tunnistatakse kehtetuks Euroopa Parlamendi ja nõukogu määrused (EÜ) nr 78/2009, (EÜ) nr 79/2009 ja (EÜ) nr 661/2009 ning komisjoni määrused (EÜ) nr 631/2009, (EL) nr 406/2010, (EL) nr 672/2010, (EL) nr 1003/2010, (EL) nr 1005/2010, (EL) nr 1008/2010, (EL) nr 1009/2010, (EL) nr 19/2011, (EL) nr 109/2011, (EL) nr 458/2011, (EL) nr 65/2012, (EL) nr 130/2012, (EL) nr 347/2012, (EL) nr 351/2012, (EL) nr 1230/2012 ja (EL) 2015/166 (ELT L 325, 16.12.2019, lk 1).
(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
(32) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 13. juuli 2009. aasta määrus (EÜ) nr 810/2009, millega kehtestatakse ühenduse viisaeeskiri (viisaeeskiri) (ELT L 243, 15.9.2009, lk 1).
(33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
(33) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 26. juuni 2013. aasta direktiiv 2013/32/EL rahvusvahelise kaitse seisundi andmise ja äravõtmise menetluse ühiste nõuete kohta (ELT L 180, 29.6.2013, lk 60).
(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame (EUT L, 2024/900, 20.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/900/oj).
(34) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 13. märtsi 2024. aasta määrus (EL) 2024/900 poliitreklaami läbipaistvuse ja suunamise kohta (ELT L, 2024/900, 20.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/900/oj).
(35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 107).
(35) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 26. veebruari 2014. aasta direktiiv 2014/31/EL mitteautomaatkaalude turul kättesaadavaks tegemist käsitlevate liikmesriikide õigusaktide ühtlustamise kohta (ELT L 96, 29.3.2014, lk 107).
(36) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 149).
(36) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 26. veebruari 2014. aasta direktiiv 2014/32/EL mõõtevahendite turul kättesaadavaks tegemist käsitlevate liikmesriikide õigusaktide ühtlustamise kohta (ELT L 96, 29.3.2014, lk 149).
(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15).
(37) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 17. aprilli 2019. aasta määrus (EL) 2019/881, mis käsitleb ENISAt (Euroopa Liidu Küberturvalisuse Amet) ning info- ja kommunikatsioonitehnoloogia küberturvalisuse sertifitseerimist ja millega tunnistatakse kehtetuks määrus (EL) nr 526/2013 (küberturvalisuse määrus) (ELT L 151, 7.6.2019, lk 15).
(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
(38) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 26. oktoobri 2016. aasta direktiiv (EL) 2016/2102, mis käsitleb avaliku sektori asutuste veebisaitide ja mobiilirakenduste juurdepääsetavust (ELT L 327, 2.12.2016, lk 1).
(39) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29).
(39) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 11. märtsi 2002. aasta direktiiv 2002/14/EÜ, millega kehtestatakse töötajate teavitamise ja nõustamise üldraamistik Euroopa Ühenduses (EÜT L 80, 23.3.2002, lk 29).
(40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92).
(40) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 17. aprilli 2019. aasta direktiiv (EL) 2019/790, mis käsitleb autoriõigust ja autoriõigusega kaasnevaid õigusi digitaalsel ühtsel turul ning millega muudetakse direktiive 96/9/EÜ ja 2001/29/EÜ (ELT L 130, 17.5.2019, lk 92).
(41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).
(41) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 25. oktoobri 2012. aasta määrus (EL) nr 1025/2012, mis käsitleb Euroopa standardimist ning millega muudetakse nõukogu direktiive 89/686/EMÜ ja 93/15/EMÜ ning Euroopa Parlamendi ja nõukogu direktiive 94/9/EÜ, 94/25/EÜ, 95/16/EÜ, 97/23/EÜ, 98/34/EÜ, 2004/22/EÜ, 2007/23/EÜ, 2009/23/EÜ ja 2009/105/EÜ ning millega tunnistatakse kehtetuks nõukogu otsus 87/95/EMÜ ning Euroopa Parlamendi ja nõukogu otsus nr 1673/2006/EÜ (ELT L 316, 14.11.2012, lk 12).
(42) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/868 af 30. maj 2022 om europæisk datastyring og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 (forordning om datastyring) (EUT L 152 af 3.6.2022, s. 1).
(42) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 30. mai 2022. aasta määrus (EL) 2022/868 Euroopa andmehalduse kohta ning millega muudetakse määrust (EL) 2018/1724 (andmehalduse määrus) (ELT L 152, 3.6.2022, lk 1).
(43) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2854 af 13. december 2023 om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data og om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv (EU) 2020/1828 (dataforordningen) (EUT L, 2023/2854, 22.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2854/oj).
(43) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 13. detsembri 2023. aasta määrus (EL) 2023/2854 ühtlustatud õigusnormide kohta, millega reguleeritakse õiglast juurdepääsu andmetele ja andmete kasutamist, millega muudetakse määrust (EL) 2017/2394 ja direktiivi (EL) 2020/1828 (andmemäärus) (ELT L, 2023/2854, 22.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2854/oj).
(44) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(44) Komisjoni 6. mai 2003. aasta soovitus mikroettevõtjate ning väikeste ja keskmise suurusega ettevõtjate määratlemise kohta (ELT L 124, 20.5.2003, lk 36).
(45) Kommissionens afgørelse af 24. januar 2024 om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Kunstig Intelligens (C/2024/390).
(45) Komisjoni 24. jaanuari 2024. aasta otsus, millega asutatakse Euroopa tehisintellekti amet C(2024) 390.
(46) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(46) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 26. juuni 2013. aasta määrus (EL) nr 575/2013 krediidiasutuste ja investeerimisühingute suhtes kohaldatavate usaldatavusnõuete kohta ja määruse (EL) nr 648/2012 muutmise kohta (ELT L 176, 27.6.2013, lk 1).
(47) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).
(47) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 23. aprilli 2008. aasta direktiiv 2008/48/EÜ, mis käsitleb tarbijakrediidilepinguid ja millega tunnistatakse kehtetuks nõukogu direktiiv 87/102/EMÜ (ELT L 133, 22.5.2008, lk 66).
(48) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(48) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 25. novembri 2009. aasta direktiiviga 2009/138/EÜ kindlustus- ja edasikindlustustegevuse alustamise ja jätkamise kohta (Solventsus II) (ELT L 335, 17.12.2009, lk 1).
(49) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(49) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 26. juuni 2013. aasta direktiiv 2013/36/EL, mis käsitleb krediidiasutuste tegevuse alustamise tingimusi ning krediidiasutuste ja investeerimisühingute usaldatavusnõuete täitmise järelevalvet, millega muudetakse direktiivi 2002/87/EÜ ning millega tunnistatakse kehtetuks direktiivid 2006/48/EÜ ja 2006/49/EÜ (ELT L 176, 27.6.2013, lk 338).
(50) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).
(50) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 4. veebruari 2014. aasta direktiiv 2014/17/EL elamukinnisvaraga seotud tarbijakrediidilepingute kohta ning millega muudetakse direktiive 2008/48/EÜ ja 2013/36/EL ja määrust (EL) nr 1093/2010 (ELT L 60, 28.2.2014, lk 34).
(51) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19).
(51) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 20. jaanuari 2016. aasta direktiiv (EL) 2016/97, mis käsitleb kindlustustoodete turustamist (ELT L 26, 2.2.2016, lk 19).
(52) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
(52) Nõukogu 15. oktoobri 2013. aasta määrus (EL) nr 1024/2013, millega antakse Euroopa Keskpangale eriülesanded seoses krediidiasutuste usaldatavusnõuete täitmise järelevalve poliitikaga (ELT L 287, 29.10.2013, lk 63).
(53) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF og Rådets direktiv 87/357/EØF (EUT L 135 af 23.5.2023, s. 1).
(53) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 10. mai 2023. aasta määrus (EL) 2023/988, milles käsitletakse üldist tooteohutust ja millega muudetakse Euroopa Parlamendi ja nõukogu määrust (EL) nr 1025/2012 ja Euroopa Parlamendi ja nõukogu direktiivi (EL) 2020/1828 ning tunnistatakse kehtetuks Euroopa Parlamendi ja nõukogu direktiiv 2001/95/EÜ ja nõukogu direktiiv 87/357/EMÜ (ELT L 135, 23.5.2023, lk 1).
(54) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).
(54) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 23. oktoobri 2019. aasta direktiiv (EL) 2019/1937 liidu õiguse rikkumisest teavitavate isikute kaitse kohta (ELT L 305, 26.11.2019, lk 17).
(55) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(55) ELT L 123, 12.5.2016, lk 1.
(56) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(56) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 16. veebruari 2011. aasta määrus (EL) nr 182/2011, millega kehtestatakse eeskirjad ja üldpõhimõtted, mis käsitlevad liikmesriikide läbiviidava kontrolli mehhanisme, mida kohaldatakse komisjoni rakendamisvolituste teostamise suhtes (ELT L 55, 28.2.2011, lk 13).
(57) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).
(57) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 8. juuni 2016. aasta direktiiv (EL) 2016/943, milles käsitletakse avalikustamata oskusteabe ja äriteabe (ärisaladuste) ebaseadusliku omandamise, kasutamise ja avalikustamise vastast kaitset (ELT L 157, 15.6.2016, lk 1).
(58) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (EUT L 409 af 4.12.2020, s. 1).
(58) Euroopa Parlamendi ja nõukogu 25. novembri 2020. aasta direktiiv (EL) 2020/1828, mis käsitleb tarbijate kollektiivsete huvide kaitsmise esindushagisid ja millega tunnistatakse kehtetuks direktiiv 2009/22/EÜ (ELT L 409, 4.12.2020, lk 1).